Hvad siger deltagerne?

Jeg syntes, undervisningen var rigtig fin. Vi kom omkring mange ting, og det var kompetente undervisere. Vi havde en professor, som forstod både at fortælle på et lidt mere generelt plan og helt nede på jorden om sin egen familie. Udflugterne var generelt også gode.

Selv om jeg ikke kendte nogen på forhånd, snakkede jeg godt med alle. De tre andre drenge var et par år yngre end mig, så jeg troede måske, at de ville være for sig selv. Men det gik meget bedre, end jeg forventede.

At rejsen var organiseret som et højskoleophold, hvor vi rejste sammen i en mindre gruppe og mødtes inden i København, havde stor betydning for, at jeg valgte at rejse med Global Contact. Det var en god oplevelse at være sammen af sted og kunne dele de mange stærke indtryk i gruppen, og vi har stadig kontakt, efter vi er kommet hjem.

Jeg er gift, men min mand havde travlt lige der, så jeg valgte at rejse af sted selv. Der var ét par på vores hold, som rejste sammen, og resten rejste alene ligesom jeg. Så det er både en god og tryg måde at komme af sted på alene, hvis man gerne vil af sted med andre mennesker.

Rejsen er på min top 10-liste over største oplevelser. Det fungerede rigtig godt at være af sted som hold, og vi ses stadig herhjemme. Jeg kendte ingen i forvejen, men det kom jeg hurtigt til. Forholdene var fine, og der var masser af oplevelser i gåafstand fra højskolen.

Vær åben over for ny viden, informationer og oplevelser. Man skal selvfølgelig respektere hinanden, når man bor 15 mennesker sammen. Det var meget få, der kendte hinanden hjemmefra, men det fungerede rigtig godt. Der gik ikke længe, før vi fik et fedt sammenhold!

En af mine veninder var til infomøde hos Global Contact og kom efterfølgende hen og sagde: Line, vi skal til Kenya. Så gik vi ind på hjemmesiden og læste om turen, og vi endte med hurtigt at bestille rejsen.

Jeg har altid drømt om at komme til Afrika. Jeg overvejede også Global Sundhed-højskolen i Ghana, men jeg endte med at vælge højskolen i Kenya. Jeg skal helt sikkert også tilbage til Afrika igen. Måske næste sommer, men det er stadig langt ude i fremtiden.

Det var fantastisk at bestige Mount Kenya og se solopgang på toppen! Selve oplevelsen af at være på højskole i Kenya var meget surrealistisk, og det var rart at dele det med de andre, som jeg hurtigt lærte at kende – vi fik et rigtigt højskolefællesskab. 

Generelt var alle organisationer, vi mødte på turen, super inspirerende. Både de helt store som Dansk Flygtningehjælp i Athen og også de små organisationer. Jeg blev især inspireret af en lille organisation, der arbejdede i Serbien, som bare gjorde virkelig meget med meget få ressourcer.

Det centrale var at komme ud og se med egne øjne og høre med egne ører. Det gjorde vi bl.a. på turen til Hebron og Jaffa samt den politiske tur i Østjerusalem, og turen rundt i Nazareth og i en flygtningelejr - hver med sin lokale guide.

Jeg vil anbefale alle, der er nysgerrige på livet, at rejse af sted. Man får jo rigtig meget øje på, hvem man selv er, når man rejser ud og møder andre mennesker.

Det var en kæmpe fordel at rejse på den her måde ift. den viden, man fik under rejsen. Både det at vi fik undervisning af lokale undervisere, som kunne fortælle ud fra deres egne oplevelser, men også alle de ekskursioner, vi var på.

Jeg var rigtig glad for undervisningen og lærerne. Vi vidste ikke særlig meget om landets politiske situation og de reelle leveforhold. Da vi var ude og se det store slumområde Kibera, gav det meget bedre mening. 

De fleste kendte ingen, men vi følte os hurtigt komfortable i hinandens selskab. Man kommer bare hurtigt tæt på hinanden, når man taler om alt fra diarré til hjemve! Vi brugte ikke rigtigt vores telefoner, og det skabte et særligt nærvær.

Det var den fedeste tur, jeg nogensinde har haft. Byen Hebron, som er en stor palæstinensisk by, gjorde et særligt indtryk på mig. Vi oplevede, hvordan palæstinenserne i Hebron måtte beskytte sig mod israelske bosættere, der kastede affald og syre efter dem. Der var checkpoints og spøgelsesveje overalt.

Fordelene er, at der er tilrettelagt et forløb, som man lærer en masse af. De unge palæstinensere, som planlægger kurset, gør det rigtig godt, og de får nogle folk ind, som er utrolig dygtige. Vi havde typisk et oplæg på højskolen og tog derefter ud og snakkede med nogen om emnet.

Undervisningen gav helt sikkert en masse viden. Og vi var ude og møde familier, som jeg ikke ville have mødt, hvis jeg rejste på egen hånd. Den første uge havde vi om menneskerettigheder. I den forbindelse mødte vi organisationer, der kæmpede for Palæstina.

Vi var meget forskellige og havde forskellige motivationer for at være af sted, men det var interessant, fordi det gav nye perspektiver. Vi fik også lokale bekendtskaber både på højskolen i Nanyuki og i Nairobi, og det gav nogle virkelig spændende kulturmøder.

Det allermest fantastiske er, at det har gjort, at jeg har fået et afsæt til at tage derned igen – alene. Hvis ikke jeg havde været på den højskole og havde mødt de mennesker dernede, som jeg har, så ville jeg aldrig foretage sådan en rejse alene. Aldrig.

Vi lærte hinanden godt at kende, især ved den ugentlige kaffepause, hvor vi sad i rundkreds og diskuterede emner som ægteskab og religion med de afrikanske deltagere. Det var derfor, jeg tog på højskole i Kenya. Vi var sammen hele tiden og kom meget tættere på kenyanerne, end jeg havde regnet med.

Det var helt vildt fedt. Når man rejser på den måde, og så i 14 dage, hvor man alle sammen oplever noget, som er fuldstændig anderledes, end man plejer, så får man ret hurtigt et tæt bånd. Man er sammen hele tiden, så man skal også være klar på, at det er noget socialt, man tager af sted på.

Højskolen er et dejligt sted, hvor der er alt, man har brug for. Der er f.eks. vaskeri, sportsfaciliteter og en lille bar, hvor vi hyggede om aftenen. I den nærliggende by var der hæveautomat, caféer og restauranter med afrikansk livemusik. Tanzania er et fredeligt land, hvor vi følte os trygge og velkomne. Der var en international atmosfære.