Rejs til Uganda

Frivilligt arbejde i Uganda

I Uganda vil du blive tilknyttet vores søsterorganisation ActionAid Uganda, hvor du som frivillig kan hjælpe med organisationsarbejde for at fremme demokrati og kvinders rettigheder.

Derudover kan du også som frivillig være med til at undervise i f.eks. engelsk og matematik eller lave aktiviteter for små børn eller folk med forskellige typer af funktionsnedsættelser.

Vores frivillige projekter er fordelt over hele landet men du vil primært komme til landsbyer i nærheden af Kampala, Nebbi eller Gulu.

Frivilligt arbejde i Uganda
Oplev Ugandas rige dyreliv under dit frivilligophold
Arbejd fx på børnehjem eller undvis på en skole i Uganda
Bo lokalt mens du arbejder frivilligt i Uganda
Oplev det smukke Uganda i Afrika som frivillig
Frivilligt arbejde på en skole i Uganda
Oplev Uganda som frivillig
Du får venner for livet som frivillig

Inkl. højskole i Kenya

28.000,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Undervisning Undervisning

I Uganda kan du arbejde på en lokal skole og undervise børn mellem 6-16 år. Nogle skoler er fint udstyret med bøger og andet undervisningsmateriale, mens andre skoler kun har få lærebøger til hver klasse. Du vil i samarbejde med en fast lærer undervise et par klasser i fag som engelsk og matematik eller biologi og geografi. Alt undervisning foregår i forvejen på engelsk så du vil hurtigt kunne blive en del af hverdagen.  

Normalt er undervisningen i Uganda tavleundervisning, men du får rig mulighed for at byde ind med mere afvekslende undervisningsformer. Det er meget forskelligt, hvor mange elever der er i hver klasse, oftest er der 20-30 elever, men du kan også opleve store klasser på op til 50 elever. Når klasserne er så store, er det meget normalt, at man deler klassen op i mindre grupper eller at en af de ældre elever hjælper til som undervisningsassistent. Skoleeleverne bruger skoleuniform på de fleste skoler og du vil hurtigt opdage at hver skole har deres egne farver på uniformerne. 

Du vil typisk undervise tre til fire timer om dagen, så der er god tid til at forberede lærerig undervisning. Derudover vil du også bruge tid i skolens frikvarterer til at være sammen med børnene, som en slags gårdvagt. 

 

Aktiviteter for boern Aktiviteter med børn og unge

Hvis du er god til at lave aktiviteter for mindre børn, er det også en mulighed som frivillig i Uganda. I Uganda går børn i alderen 3-6 år i ’Pre-school’ som er en mellemting mellem at gå i børnehave og gå i skole. Som frivillig vil du være med til at lave aktiviteter for børnene som gennem leg og fortælling forbereder børnene på at komme i skole. Du vil både være med til at undervise i engelsk og matematik, hvor du underviser i bogstaver, tal og navne på farver, dyr og lignende. Det vigtigste er egentlig at børnene forberedes på, hvad det vil sige at gå i rigtig skole.  

På nogle af skolerne er der tilknyttet soverum, hvor enkelt elever midlertidigt bor på skolen. Det kan enten være fordi børnenes forældre er blevet syge eller af anden grund ikke kan tage sig af børnene. Derfor vil du også kunne lave aktiviteter for disse børn i weekenderne eller i ferier, hvor der vil være tid til større initiativer. Hvis du har overskud, kan du også lave lidt mindre aktiviteter efter skoletid. Det kan være alt fra lektiehjælp til en fodboldturnering i weekenden, eller at du er med til at danse om eftermiddagen. 

Organisationsarbejde Organisationsarbejde

Du vil blive tilknyttet vores søsterorganisation i Uganda, som arbejder på at fremme demokrati og kvinders rettigheder. Det gør de bl.a. ved at videreinformere om de demokratiske rettigheder alle i landet har. Derudover informerer og arbejder de også generelt med bl.a. menneskerettigheder og HIV/Aids. 

Du vil primært arbejde på et større kontor inddelt i forskellige afdelinger som arbejder sammen på kryds og tværs. Én opgave kan være at du sammen med dine kollegaer vil søge fondsmidler til organisationen. En anden opgave kan være at hjælpe med at promovere dels organisationen, men også kvinder og børns rettigheder i Uganda gennem sociale medier eller artikler. I andre tilfælde kan du komme med ud i forskellige lokalsamfund og være med til at planlægge workshops om f.eks. menneskerettigheder, informere om HIV/Aids eller sætte fokus på at stoppe vold i hjemmet. Her vil du sammen med dine ugandiske kollegaer planlægge op til sådanne workshops så du behøver ikke vide alt inden du kommer. Dine kollegaer skal nok tage dig med i planlægningen.  

Du skal generelt være klar på lidt af hvert og være omstillingsparat, da projekter og indsatsområder kan variere alt efter hvornår du er der. På en typisk hverdag møder du ind om morgenen omkring kl. 8 og tjekker ind med dine kollegaer, hvorefter I arbejder frem til ca. kl. 15. Hvis I skal ud på workshop vil du nok først få fri om aftenen.  

Sundhed og omsorg Sundhed og omsorg

I Uganda det svært at få hjælp til hjemmeboende børn med særlige udfordringer, hvilket betyder at familier med lav indkomst ikke altid kan tage vare på deres børn, hvis de har et handikap. Dette resulterer desværre i, at mange familier i den lavere middelklasse er nødt til at sende deres børn i botilbud/på børnehjem, da de ikke selv kan støtte børnene tilstrækkeligt.  

Som frivillig på et sådant botilbud vil du hjælpe det faste personale med at støtte børnene så de kan have en så normal hverdag som muligt. Der bor typisk omkring 20 børn med handikap i alderen 3-16 år som alle i forskellig grad har udfordringer, fysisk eller mentalt. Du vil være med til at undervise i almindelige skolefag som engelsk og matematik. Derudover vil du også være med til at spise dagens tre måltider sammen med de børn som skal have hjælp til selvhjælp. Nogle børn har måske brug for at få hjælp til at hente mad, hvor andre blot har brug for, at der er ro omkring dem når de spiser.  

Om eftermiddagen er der typisk mulighed for at lave aktiviteter som fodbold, leg eller andre kreative aktiviteter, hvor hvert barn er med på den måde de kan. Som regel vil du arbejde i hverdagen, men der er ofte også mulighed for at du arbejder i weekenden og holder to fridage i løbet af ugen.  

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag

Sådan bor du

Du kommer til at bo hos en værtsfamilie, som oftest består at både værtsmor og -far, deres forældre eller evt. søskende og deres børn, hvis de ikke er flyttet hjemmefra endnu. Ofte arbejder faren udenbys og er derfor kun hjemme i ferier eller forlængede weekender. Derudover er det meget normalt at der er ansat en ung hushjælp til at stå for maden, som enten også bor hos familien, eller med sin egen familie tæt på. Familien har ofte husdyr som et par høns eller en ged. 

Du får et værelse som du vil dele med din rejsemakker. I huset er der adgang til elektricitet, men forholdene er simple og det er meget normalt at der er strømafbrydelse en gang i mellem. Du er altid velkommen til at bruge tid sammen med familien i køkken, såvel som stuen. At bo hos familien er en rigtig god måde at blive en del af samfundet. Du vil blive taget med til arrangementer og festligheder, men det er også op til dig selv at skabe et bånd.  

Mad og drikke

I Uganda er nationalretten posho, som er majsgrød med bønner eller grøntsager som bliver serveret til både frokost og til aftensmad. Derudover spises også en del madbananer som snack eller som en sød dessert til frokosten. Du kommer også til at få ris til mange måltider, som går med stort set alt, lige fra bønner til mørkt kød. En anden populær ret er chapati, som er madpandekager med fyld.  

Til morgenmad er der ofte årstidens frugt, toastbrød eller æg. Der er mange som ikke spiser morgenmad i Uganda og derfor plejer det kun at være en let morgenmad så der er appetit til de ofte større portioner senere på dagen. Du kan ikke drikke vandet fra hanen så familien sørger for at koge og filtrere vandet, som du så kan drikke. 

Sprog

Der tales en del forskellige lokale sprog, men engelsk er landets officielle sprog. Uganderne er derfor gode til engelsk og du vil nemt kunne falde i snak med dine nye naboer, kollegaer og lignende. Sproget luganda og swahili er også udbredt, så hvis du kan lære et par gloser, kan du score nogle hurtige point. På højskolen vil du f.eks. lære lidt swahili, og du vil imponere, hvis du kan nogle sætninger – især til den ældre del af befolkningen, som du hilser på med et respektfuldt ”shikamoo”. 

Fritiden 

I hverdagen kan du bruge eftermiddagen på at gå ture, tage på markeder og smage de lokale lækkerier. Du kan også spille spil med dine nye venner eller måske være med til noget sport.  

I weekenden kan du tage på længere ture. Uganda er kendt for bjerggorillaer, som der kun findes ca. 600 af på verdensplan, så et møde med dette imponerende dyr er en særlig oplevelse. Du kan også tage på en weekendsafari og opleve de sjældne løver, der klatrer i træer. Hvis du er adrenalinjunkie, har Uganda både riverrafting, bungeejumping eller udfordrende trekking i bjergene. Det er også en unik mulighed at bruge weekenderne sammen med din værtsfamilie og tage med i kirke om søndagen eller måske du kan blive inviteret med i moské, hvis din familie er muslimer.  

Hvis du ønsker at tage til Zanzibar efter du har været frivillig i Uganda tilbyder Global Contact en uges ferie i hyggelige strandhytter evt. sammen med din rejsemakker eller andre fra højskolen. En uge koster 2900 kr. inkl. morgenmad, afhentning i lufthavnen samt en dagstur. Skriv til os hvis du vil høre mere.

Vejret

Vejret i Uganda er forholdsvist varmt og det bliver sjældent under 25 grader i dagtimerne og ofte med temperaturer omkring de 30 grader midt på dagen. I Uganda er det regntid i både april og august måned, hvor du vil opleve rigtig meget vand på kort tid. Så snart det stopper med at regne kommer solen hurtigt frem igen.  

Uganda på Instagram

 

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med et højskolekursus ude i verden med lige netop det formål.

Skal du til Afrika, kan du vælge mellem vores højskole i Kenya, eller i Zambia (se datoer for begge kurser under pris og tilmelding). Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops.

Efter kurset vil du føle dig tryg ved at rejse i Afrika, du vil have en masse nye venner og ikke mindst føle dig godt klædt på til det frivillige arbejde.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

18-25 år

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Højskolen

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 4 ugers program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for dit frivillige arbejde

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser), hvis du bor hos en værtsfamilie.
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i og hjemkomstweekend i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Over 25 år

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Det frivillige arbejde

  • Flyrejse til Uganda
  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Selvforkælelse på Zanzibar

Har du lyst til at afslutte dit frivilligophold i de mest paradisiske og afslappende omgivelser?

Du kan nu forlænge opholdet med 1 uges ferie på Zanzibar i Tanzania, hvor du både kan slappe af på hvide sandstrande og tage på sjove ekskursioner som Blue Safari og Spice Tour.

zanzibar

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn
Emilie som frivillig i Peru
Emilie
Frivillig i Peru

Man blev en rigtig del af familien, så det var svært at sige farvel. Men til at starte med var det en udfordring. Vi boede 15 mennesker, plus mig og en anden frivillig fra Danmark, i en lille lejlighed, hvor der var ét toilet.

Jeppe var frivillig i Bangladesh
Jeppe
Frivillig i Bangladesh

Vi fik en rigtig god ven fra organisationen, som jeg stadig snakker med fire år efter. Han tog os til mange fede steder, blandt andet Chittagong Hill, som er et virkelig smukt område. Han arrangerede også, at jeg kom op på et bjerg, fordi han kendte en, der havde en motorcykel. Vi overnattede i en lille hytte deroppe, og det glemmer jeg aldrig.

Andreas frivillig i Colombia
Andreas
Frivillig i Colombia

Vi lavede forskellige aktiviteter for børn fra socialt udsatte familier på øen. Vi byggede for eksempel et bibliotek med plastikflasker og lavede smykkeskrin og punge. Vi lavede også meget praktisk arbejde og en del vandsport.

Rasmus arbejde som frivillig i Peru
Rasmus
Frivillig i Peru

Udover når arbejdet lykkedes som underviser, så var det bedste at komme ud og bo i et fremmed land. Jeg boede ikke hos en værtsfamilie, men hos organisationen. Det var lidt som et kollektiv. Det var fedt at mærke, at man selv kunne, og at man kunne se at arbejdet gjorde en forskel. 

Clara var frivillig i Mozambique
Klara
Frivillig i Mozambique

Jeg arbejdede for et snedkerfirma med at udvikle undervisning i engelsk for otte snedkere. Jeg lærte dem noget basis og noget fagsprog relateret til værktøj, materialer og at drive en forretning. Jeg havde taget aftenskole i portugisisk hjemmefra og en lille ordbog med, men jeg syntes, det var meget svært.

Jonathan var frivillig i Uganda
Jonathan
Frivillig i Uganda

Jeg arbejdede på et program for gadebørn. Det startede, fordi en lille dreng døde, da han spiste giftigt affald. Projektet var oprindeligt uddeling af mad, men omfatter nu også undervisning. ”Smile Africa” hjælper 400 børn i alle aldre.