Rejs til Thailand om frivillig

Frivilligt arbejde i Vietnam

Bliv en del af en meningsfuld forandring i Vietnam ved at deltage i frivilligt arbejde, der fokuserer på at forbedre vilkårene for vietnamesiske børn og unge.

Lokale organisationer og lokale skoler arbejder hårdt på at styrke uddannelsen af børn og unge for at skabe en lysere fremtid for landet.

Som frivillig får du mulighed for at støtte uddannelsesprojekter, undervise og bidrage til at udvikle programmer, der hjælper med at skabe positiv indvirkning på børn og unges liv i Vietnam.

Tag på vietnamesisk gademarked 1
Bo hos en værtsfamilie
Hygge spisestund med venner og pho
Gå på opdagelse i hanoi
Restaurant besøg
Kollegaer der bliver til venner
Sammen om at skabe en forandring
Tid med familie og venner i Hanoi
Venner for livet

Inkl. højskole i Nepal

28.900,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Undervisning Undervisning

Som frivillig i Vietnam kan du undervise unge i engelsk. Eleverne vil ofte være på din egen alder og allerede have haft noget engelskundervisning. Da undervisningen i de vietnamesiske skoler dog fokuserer på grammatik og skriftligt engelsk, så kan du hjælpe med at øve udtale og mundtligt engelsk med de studerende.  

Du vil arbejde enten på en ungdomsuddannelse eller i en eftermiddagsklub hos vores partnerorganisation i Hanoi. Du vil typisk undervise forskellige klasser, der er på forskellige niveauer. Eleverne har generelt et lavt mundtligt niveau, hvorfor du kan bidrage ved at sætte gang i samtaler med eleverne. Undervisningen kan f.eks. bestå i samtaleklasser, lege, quizzer, oplæsning, diskussion af film, sange eller samfundsrelevante emner. Du vil ofte have stor frihed til selv at planlægge undervisningen i samarbejde med de andre frivillige. Idet de studerende ofte er på din egen alder, så kan der nemt opstå spændende diskussioner og udvekslinger om livet som ung i Vietnam ift. livet som ung i Danmark.  

Fra maj til juli har skolerne eksamen og ferie. Der er dog stadig mulighed for at undervise i engelsk for sammensatte klasser, der har brug for ekstra undervisning. Du vil typisk arbejde i 25-30 timer ugentligt fordelt over fem dage, hvoraf en del timer bruges på forberedelse af undervisningen. 

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag

Sådan bor du

Når du rejser til Vietnam, kommer du til at bo i et fælleshus med andre unge frivillige. Dette giver gode muligheder for at udveksle erfaringer og at få nye venner. Hvis du arbejder med undervisning eller aktiviteter med børn, så bor du i Hanoi. Her er frivillighuset et stort fem-etagers hus, hvor du sover i køjeseng og deler værelse med andre danske eller internationale frivillige. På nederste etage har vores partnerorganisation kontor, så det er altid nemt at få hjælp eller blot følge med i det daglige arbejde i løbet af dagtimerne. I huset er der også fællesarealer, hvor du kan slappe af eller hænge ud med andre internationale frivillige.  

Hvis du arbejder med miljø og natur, bor du i Vung Tau. Her bor du i et mindre frivillighus, hvor der kan være op til 9 andre internationale frivillige, der alle arbejder på samme projekt som dig. I nogle tilfælde vil der dog ikke være andre frivillige end dig og din eventuelle rejsepartner fra Danmark. I huset er der et fælles køkken, hvor du og de andre frivillige laver mad sammen af råvarer fra det lokale marked. Forholdene er generelt simple, f.eks. sover man på traditionelle vietnamesiske sovemåtter og ikke en madras.

Mad og drikke

I fælleshuset i Hanoi, spiser du sammen med de andre frivillige. I spiser lækker vietnamesisk mad, der er tilberedt af husets lokale kok. Traditionelle vietnamesiske retter er alt fra forårsruller til krydrede risretter, supper og wok. 

I Vung Tau tilbereder du selv dine måltider enten alene eller sammen med de andre frivillige i fælleshusets køkken. Der vil være klassiske vietnamesiske ingredienser som ris, nudler og krydderier i køkkenet, og så vil der blive indkøbt friske grøntsager til jer fra det lokale marked. Køkkenet er primært vegetarisk, men indimellem vil der også være kød eller fisk.  

 

Sprog

Det officielle sprog i Vietnam er vietnamesisk. Du kan dog også støde på andre lokale sprog i de forskellige regioner i Vietnam. Engelsk er mindre udbredt, der vil dog altid være mindst en på din arbejdsplads eller i organisationen du er tilknyttet, der taler engelsk. På nogle af projekterne i Hanoi er der også mulighed for at arbejde tæt sammen med unge, lokale frivillige, der som regel kan hjælpe med at oversætte. Derudover, er både Hanoi og Vung Tau ofte besøgt af turister, hvilket gør, at flere i området taler engelsk. Hvis du vil gøre et godt indtryk, er det en god idé at lære lidt hilsner og sætninger på vietnamesisk.  

Fritiden 

I Hanoi kan du udforske byen, drikke vietnamesisk kaffe på gadecafeerne eller slentre rundt ved markederne i de gamle kvarterer. Der er masser af interessante museer, der giver en bred viden om landets historie, bla. Vietnamkrigen der hærgede landet i 30 år. I dine weekender kan du tage på smukke trekkingture i Vietnams nordlige bjerge eller en forlænget weekend til Halong Bay, der består af 2000 kalkstensklippeøer, der er kåret som et af verdens syv vidundere. 

I Vung Tau kan du gå ture på de smukke sandstrande, der også er populære blandt vietnamesiske turister. Du kan også slappe af med en bog eller tage på cykeltur ind til centrum af byen eller ud i de grønne landskaber. I weekenden kan du besøge storbyen Ho Chi Minh, der ligger omkring 3 timers kørsel nord for Vung Tau. Du kan også tage på bådtur på Mekongfloden og opleve den unikke natur og dyrelivet omkring floddeltaet. 

 

Vejret

Der er stor forskel på vejret afhængig af om du bor i Hanoi eller i Vung Tau. Derfor kan det være en god idé at tjekke vejret specifikt for hvor du skal være og hvornår du skal rejse inden du tager afsted. Generelt er der varmt i Vung Tau hele året og det er regnsæson fra juni til oktober. I Hanoi, kan det til gengæld blive koldt i løbet af vintermånederne fra december til februar. Om natten kan det blive ned til 2-5 grader og da husene i Hanoi som regel ikke er isoleret, er det en god idé at tage varmt tøj med til at sove i. 

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med et højskolekursus ude i verden med lige netop det formål.

Skal du til Asien, kan du vælge vores højskole i Nepal. Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops.

Efter kurset vil du føle dig tryg ved at rejse i Asien, du vil have en masse nye venner og ikke mindst føle dig godt klædt på til det frivillige arbejde.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage og hjemkomstweekend i København
  • Evt. transport til arbejdsplads (dette variere) 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Højskolen

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 4 ugers program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for dit frivillige arbejde

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn
Camilla var frivillig i Ecuador
Camilla
Frivillig i Ecuador

Det var fedt at mærke kontrasten mellem storby og landsby! Global Contact var meget fleksible, så vi fik mulighed for at flytte op i bjergene og undervise et stykke tid. Det var en helt anden måde at leve på - kun få kilometer fra storbyen.

 Thea var frivillig i Vietnam
Tilde Tea Julianna
Frivillig i Vietnam

Det var virkelig, virkelig fedt. Det var virkelig dejligt at være sammen alle sammen, inden man skulle ud og være frivillig. Det var fedt at få nogle nye venner, og det var også fedt at lære om, hvordan man håndterer forskellige kulturer.

Simon var frivillig i Zambia
Simon
Frivillig i Zambia

Min ven og jeg arbejdede for ActionAid. Vi hjalp landbrugsforeninger med regnskab og markedsføring på et ret basalt plan. Vi har gået på handelshøjskole, så det var fedt at bruge nogle redskaber i praksis.

Fie som frivilligt i Malawi
Fie
Frivillig i Malawi

På højskolen i Kenya fik vi mange gode redskaber, som vi har gjort brug af til møderne. Vi brugte mange kræfter på at komme tæt på pigerne for bedre at kunne forstå, hvordan det er at være ung i Malawi, i en hverdag så langt væk fra vores.

Toke frivilligt arbejde i Colombia
Toke
Frivillig i Colombia

Det var fedt at prøve og blive en del af en anden kultur og en anden hverdag end den herhjemme. Man skal dog lige vende sig til tidsopfattelsen, som er meget mañana, mañana. Højskoleopholdet vi var på, inden vi tog ud som frivillige, var også super fedt!

Freja var frivillig i Tanzania i Østafrika
Freja
Frivillig i Tanzania

Det at bo hos en lokal værtsfamilie. At lære dem at kende og få en idé om, hvordan deres liv er. Man kommer vildt tæt på familien, fordi jeg jo boede i deres hjem, sammen med dem.