Sommerhøjskole i Kenya for 14-18 år unge mennesker

U18 højskole i Kenya

Tag med til Kenya og få en fantastisk sommerferieoplevelse på den østafrikanske savanne sammen med andre danske unge. Du bor ved foden af Mount Kenya, hvorfra vi tager på ture i området for at lære om det kenyanske samfund. Du møder lokale etniske grupper, en kvindeorganisation og seje unge kenyanere, der kan fortælle om livet i Kenya.

På højskolen får du to uger fuld af oplevelser og læring sammen med andre unge. Der er en ung dansk rejseleder med under hele turen, og vi sørger for god forberedelse inden afgang. 

Sommerhøjskole med andre unge i Kenya
Højskole for unge under 18 år
Du rejser med unge under 18 og oplever verden på højskole
Højskole i udlandet for unge under 18
I lærer om kultur og samfund gennem udflugter og oplæg på rejsen
Under højskoleopholdet kommer du på masser af udflugter og oplever Kenya
Brug 2 uger af din sommerferie på højskole i Kenya med unge under 18 år
I besøger et girafcenter ved Karen Blixens hus
En værdifuld En værdifuld sommeroplevelse
Oplev Kenya i på 2 ugers sommerhøjsole
U18 højskolen ligger på savennen i Kenya
En værdifuld En værdifuld sommeroplevelse
U18 højskolen ligger på savennen i Kenya
U18 højskolen ligger på savennen i Kenya
U18 højskolen ligger på savennen i Kenya
Varighed 2 uger

12.400,-


Program

Uge 1: Ind i sproget, kulturen og samfundet

I den første uge får du en introduktion til samfundet og kulturen i Kenya og til området omkring højskolen. Du lærer også et par gloser på Swahili, så du er godt forberedt til resten af programmet. 

  • Introduktion til Kenya; historisk, politisk og kulturelt 

  • Lær et par gloser og hilsner på Swahili 

  • Morgentur til område med bavianer 

  • Fokus på fattigdom, hvor vi besøger fattige by- og landområder 

  • Besøg hos lokale familier og møde med andre unge 

  • Sport, kirkegang (frivilligt) og filmaften 

  • Safaritur med lokal naturguide, hvor vi oplever det unikke dyreliv på savannen

Uge 2: Klimaforandringer, ulighed og kvinderettigheder

I den anden uge lærer du om folks levevilkår, når vi ser hvordan klimaforandringer påvirker livet på landet og vi forsøger at forstå, hvorfor nogle lever i fattigdom eller med færre rettigheder end andre. 

  • To-dages udflugt til landsby, hvor der arbejdes med klimavenligt og bæredygtigt landbrug 

  • Fokus på kvinderettigheder - besøg hos en kvindegruppe 

  • Lær om områdets etniske grupper og deres betydning og vilkår i det kenyanske samfund 

  • Maasai-kultur og lektioner i traditionel maasai-dans 

  • Tur til Nairobi 

  • Klap girafferne på Nairobis giraf-’hospital' 

  • Besøg Karen Blixens hus 

  • Tur til Afrikas største slumkvarter, Kibera, hvor unge beboere viser os rundt
     

Vi tager forbehold for mindre ændringer i programmet  

Undervisningen

Undervisningen på højskolen er aktiv og engagerende. Det meste af programmet foregår udenfor klasselokalet, hvor du kommer på ture i området omkring højskolen og får et indblik i livet i Kenya. Du besøger blandt andet en landsby, hvor du lærer om livet på landet og om hvordan klimaforandringer udfordrer folks traditionelle levevis. Vi mødes også med lokale unge og besøger en skole i området og lærer mere om hverdagslivet på den østafrikanske savanne.

En stor del af højskolen handler om det kulturelle møde, da det netop er ved at tale med folk, at man bedst får en indsigt. F.eks. mødes vi med unge beboere fra Kibera, Afrikas største slumkvarter, der vil vise os deres levevilkår og måske give os nye perspektiver på hvad fattigdom er. Højskolen ligger ved siden af pigeskolen Daraja Academy, der lægger op til et spændende kulturmøde, lærerige samtaler og sjove stunder med kostskoleeleverne på skolen.

Undervisere

underviser i Kenya

Charles Iranji

Jeg hedder Charles Iranji og jeg har undervist på højskolen siden 2013, og har stor erfaring med at undervise både danske og kenyanske unge. Jeg er meget optaget af at være med til at skabe social forandring, og så elsker jeg musik, at danse og at spille basketball. 

underviser på sommerhøjskole i Kenya

Jessie Kigotho

 Jeg hedder Jessie, og jeg er swahiliunderviser og har mange års erfaring fra det kenyanske undervisningssystem som lærer og skoleleder. I kommer til at lære basis swahili af mig, som er rigtig godt at kunne. Jeg har boet i Nanyuki længe og er jeres kontakt på mange af udflugterne.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • Personlig kontaktperson i Danmark. 
  • Detaljeret information om højskole og rejse 
  • Introdag i København inklusiv undervisning og måltider 
  • Dansk rejseleder med under hele turen 
  • 24-timers nødtelefon 
  • Diplom efter endt ophold 
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. Konkurs 

Prisen inkluderer ikke

  • Visum 
  • Vaccinationer og evt. coronatest
  • Transport til/fra introdag i København 
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold) 

Under højskolen

  • Flyrejse til højskole 
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset 
  • 2 ugers program med undervisning og udflugter  
  • Lokale undervisere 
  • Al transport og entré som er en del af programmet 
  • Fælles transport til lufthavn efter kurset 

Mere om rejsen

Læs mere om hvad det vil sige at tage afsted på en sommerhøjskole, og muligvis få svar på nogle af dine spørgsmål.

Hvem kan deltage

Hvis du er mellem 15 og 17 år og har lyst til en meningsfuld og lærerig sommerferieoplevelse på den østafrikanske savanne, så er højskolen i Kenya for dig. Deltagerne er typisk jævnt fordelt fra 15 til 17 år. Nogle gange er der også et par deltagere, der lige er fyldt 18 eller måske fylder 18 i løbet af højskolen. 

De fleste deltagere er danskere. Højskolen er dog åben for alle nationaliteter, derfor kan du være heldig, at der er et par deltagere fra andre lande. Jeres undervisere er fra Kenya, så undervisningen foregår på engelsk. De er dog vant til at undervise unge danskere, så de sørger for at det foregår på et niveau, hvor alle kan være med, ligesom man plejer at hjælpes ad, hvis det ind i mellem kniber med at forstå.

Intro og ankomst

Intro: Et par uger før din afrejse fra Danmark starter du med et introkursus i København. Her møder du de andre deltagere og I lærer hinanden at kende, så I er klar til de mange oplevelser I får sammen. Du møder også din rejseleder og bliver introduceret til programmet på højskolen, så du kan bruge de sidste uger inden din afrejse på at blive helt klar til din afrejse. Du må gerne tage dine forældre med på introkurset, så de også kan høre mere om højskolen.

Ankomst: I flyver sammen med jeres rejseleder fra København. Når I lander i Nairobi, bliver I hentet af en chauffør og kørt til højskolen. Turen tager omkring 4 timer fra lufthavnen til højskolen, der ligger på savannen, ved foden af Mount Kenya.

Sådan bor du

Højskolen ligger cirka 20 minutter udenfor byen Nanyuki. Her sover du på en sovesal sammen med max 7 andre deltagere af samme køn som dig. Der er både vand, elektricitet og wifi på højskolen, men nogle gange kan der være strømafbrydelser eller dårlig forbindelse. Vi spiser alle måltider sammen og nogle gange spiser vi også sammen med pigerne fra Daraja Academy. Maden vil være lokal kenyansk og der vil ofte blive serveret bønner, ris og det østafrikanske brød chapati.

På højskolen er der også klasseværelser, hvor vi ofte starter dagen med at blive introduceret til, hvad vi skal ud at opleve. Der er også en fælles gårdhave, hvor du kan slappe af eller spille spil efter dagens program. I området omkring højskolen er der masser af plads til at træne udendørs eller løbe en tur på savannen. Læs mere og se billeder fra højskolen i Kenya her.

Fritiden

Efter dagens program har du fri til at slappe af eller udforske området omkring højskolen. De fleste dage slutter programmet omkring kl.17:00. Om eftermiddagen og aftenen kan du gå ture i området og se mange sider af den vilde natur – hvad med en solopgang over Mount Kenya?

Du kan hygge med kortspil eller vandkamp i den lille gård, og i weekenden kan du f.eks. spille fodbold med kostskolepigerne eller arrangere bålaften. I kan også aftale en tur med rejselederen ind til den nærmeste by Nanyuki, hvor der ligger restauranter og et stort supermarked, hvis I får lyst til at spise ude eller købe nogle snacks. Alkohol er ikke tilladt på højskolen. 

Højskolen i Kenya

Få en rundvisning af højskolen i Kenya, hvor den ligger og hvordan det ser ud. Højskolen foregår i hjertet af den afrikanske savanne, hvor du bor som man gør i kenyanske landsbyer.

Tidligere rejsende

Gert var på 50+ højskole i Nepal
Gert På højskole i Nepal

Det var en kæmpe fordel at rejse på den her måde ift. den viden man fik under rejsen. Både det at vi fik undervisning af lokale undervisere, som kunne fortælle ud fra deres egne oplevelser, men også alle de ekskursioner vi var på.

Monika var på højskole i Kenya inden hun skulle ud som frivillig
MonikaPå højskole i Kenya

Det var fantastisk at bestige Mount Kenya og se solopgang på toppen! Selve oplevelsen af at være på højskole i Kenya var meget surrealistisk, og det var rart at dele det med de andre, som jeg hurtigt lærte at kende – vi fik et rigtigt højskolefællesskab. 

Ida var i Myanmar
IdaPå højskole i Myanmar

Vi snakkede rigtig meget om, hvordan det er at være ung i Myanmar og i Danmark. Der er ret stor forskel. Burmeserne kæmper virkelig for deres land. De burmesiske deltagere havde ikke fritidsinteresser som f.eks. fodbold.

Jonathan rejste til Palæstina på en sommerhøjskole
Jonathan På højskole i Palæstina

Det var den fedeste tur jeg nogensinde har haft. Byen Hebron, som er en stor palæstinensisk by, gjorde et særligt indtryk på mig. Vi oplevede, hvordan palæstinenserne i Hebron måtte beskytte sig mod israelske bosættere, der kastede affald og syre efter dem. Der var checkpoints og spøgelsesveje overalt.

Kathrine var på højskole i El Salvador
Katrine På højskole i El Salvador

Vær åben over for ny viden, informationer og oplevelser. Man skal selvfølgelig respektere hinanden, når man bor 15 mennesker sammen. Det var meget få, der kendte hinanden hjemmefra, men det fungerede rigtig godt. Der gik ikke længe før vi fik et fedt sammenhold! 

Vibeke var på højskole i Tanzania
VibekePå højskole i Tanzania

Højskolen er et dejligt sted, hvor der er alt, man har brug for. Der er f.eks. vaskeri, sportsfaciliteter og en lille bar, hvor vi hyggede om aftenen. I den nærliggende by var der hæveautomat, caféer og restauranter med afrikansk livemusik. Tanzania er et fredeligt land, hvor vi følte os trygge og velkomne. Der var en international atmosfære.

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn