Hvad går dine penge til som frivillig? 

Når du rejser ud som frivillig med Global Contact, dækker prisen alle udgifter under dit ophold, såsom kost og logi. De partnerorganisationer, vi sender frivillige ud til, har ofte få midler til rådighed. De har et stort behov for frivillige, men det er nødvendigt at dække alle udgifter, så det ikke bliver en byrde for organisationerne at modtage hjælp.

Hvad går dine penge til?

Global Contact er, som en del af Mellemfolkeligt Samvirke, en non-profit organisation. Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide, hvad dine penge går til, når du tager af sted med os. I Global Contact gør vi alt for at holde udgifterne så lave som muligt, så flere har mulighed for at rejse ud som frivillig. Samtidig går vi dog meget op i at sikre høj kvalitet af både opholdet og forberedelsen for at skabe de bedst mulige betingelser for vores frivillige.

Sammenlignet med andre organisationer og firmaer, som også tilbyder frivilligt arbejde, tilbyder vi både fælles intro i Danmark, 4 ugers højskoleophold i udlandet med kost & logi, undervisning og masser af udflugter, og en hjemkomstweekend, hvor du kan gense alle dine rejsevenner igen, når du kommer hjem. Det gør at vi er lidt dyrere end nogle andre udbydere, men til gengæld er du også sikret et tryggere ophold, med rigtig god forberedelse. 

Fordeling af udgifter (frivilligt arbejde, 16 uger)

Nedenfor kan du se, hvordan udgifterne for dit ophold fordeles. Fordelingen kan variere fra land til land, da flypriserne er forskellige, og udgifterne til vores partnerorganisationer også kan variere pga. forskelle i leveomkostninger. Nedenstående er derfor baseret på en gennemsnitspris for et 16 ugers ophold inkl. fly og forsikring.

Sådan bruges de penge du betaler for at lave frivilligt arbejde i udlandet

* 2.500 kr. går til at støtte MS' arbejde med at bekæmpe fattigdom og korruption og kan trækkes fra i skat. Global Contact sørger automatisk for at indberette dette til Skat på dine vegne.

 

Flybillet og rejseforsikring (38%)

Når du rejser ud med Global Contact, kan du vælge at lade os stå for booking og køb af flybillet. Vi bestiller fleksible flybilletter, som sikrer, at du kan ændre din hjemrejsedato, hvis du undervejs i dit ophold laver nye rejseplaner. Ændringer koster kun et mindre gebyr til flyselskabet. Vi sørger for, du bliver booket på samme flyafgang som de øvrige deltagere på dit Global Contact ophold, så du aldrig rejser alene fra Danmark. Samtidig er du under hele dit ophold dækket af en Gouda's Super rejseforsikring.

Udgifter under dit frivillige arbejde (20%)

Betalingen dækker alle udgifter til kost og logi under det frivillige arbejde, afhentning i lufthavnen, lokal intro og udgifter til den lokale koordinator. De partnerorganisationer, som vi samarbejder med omkring opholdene i de enkelte lande, får dækket omkostningerne, der er forbundet med dit frivillige arbejde. Dette er nødvendigt for at sikre, at det ikke bliver en økonomisk byrde at modtage dig.  

4 ugers højskole (18%)

For at sikre at du får mest muligt ud af dit ophold, er det vigtigt at være grundigt forberedt. Opholdet på højskolen er en unik mulighed for at lære om regionen og forberede dig på at være frivillig. Prisen er inklusiv kost, logi, udflugter, materialer og undervisning af danske og lokale lærere i 4 uger.

Administration (9%)

Vores Global Contact team bestræber sig på at sikre gode ophold, effektiv kommunikation og støtte til vores volontører. Dette kræver en dygtig administration med en god kontakt til vores forskellige partnere og evalueringer med tidligere frivillige. Derudover udvikler vi også jævnligt nye ophold og finder nye projekter, som også dækkes af denne post. 

Introkursus og Hjemkomstweekend (8%)

For at forberede dig bedst muligt før din afrejse, inkluderer dit ophold et obligatorisk 3-dages introkursus, hvor kost og logi er inklusiv. Efter endt ophold bliver du inviteret med på hjemkomstweekend, hvor du kan gense alle dine rejsefæller og evaluere dit ophold. Her er kost og logi også inklusiv.

Støtte til MS' arbejde (7%)

Når du rejser ud med Global Contact, støtter du Mellemfokeligt Samvirkes arbejde med at bekæmpe fattigdom og korruption med 2.500 kr. Du kan læse mere om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for verdens fattigste på www.ms.dk. Denne del af prisen kan trækkes fra i skat. Global Contact sørger for at indberette dette til Skat på dine vegne.

  

Kontakt os


Telefon: 7731 0022
Email: globalcontact@ ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

 

Få mere information


Kom til infomøde
Se Videoer
Nyheder
Om os
Kontakt

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.