snakke

Bliv inspireret af Kenyas aktive civilsamfund

gruppe
undervisning
snakke
fremlæggelse
bygge
madlavning

Tag på en længere studietur til Kenya (minimum 3 uger) 

I samarbejde med lokale partnere arrangerer vi en engagerende og lærerig studietur, der dykker ned i landets kultur, historie og politiske forhold, hvor aktivisme blandt kenyanske unge er voksende.  

I kommer til at bo på vores Globale Platform, der ligger for foden af Mount Kenya. Her vil vores dygtige og erfarne undervisere afholde workshops og tage jer med på spændende udflugter til lokale landsbyer, markeder og organisationer. Området giver desuden rig mulighed for safari, vandreture og bjergbestigning i fritiden.  

Derudover kan I kombinere programmet med en tur til Nairobi, hvor I bl.a. kan møde LGBTQIA+-aktivister, lære om dyrevelfærd på giraf-hospitalet eller tage en vandring gennem Kibera sammen med unge som bor der. Nedenfor giver vi eksempler på, hvad en studietur til Kenya kan indeholde af spændende emner og aktiviteter.
 

Temaer i Kenya

Vær opmærksom på, at vi planlægger programmet i samarbejde med vores lokale partnere ud fra jeres ønsker om fag og emner. Men det er ikke alt, vi kan tage højde for. I må derfor indstille jer på at være fleksibel og på at ændringer og ventetid kan forekomme. 

Politisk kamp og udvikling Menneskerettigheder

Bliv inspireret af hvordan organisationer og aktivister kæmper en utrættelig kamp for at forbedre livsbetingelserne og rettighederne for landets marginaliserede hvad angår arbejde, uddannelse og sundhed.  

Temaet gør blandt andet eleverne bevidste om, hvilke sociale, økonomiske såvel som politiske udfordringer kvinder, LGBTQIA+ personer og vise etniske grupper oplever i Kenya. I forlængelse heraf får eleverne øget viden om, hvordan lokale aktivister forsøger at oplyse, motivere og mobilisere flere borgere i kampen for et mere lige og inkluderende samfund for dets borgere. 

Klima og miljø Klima og miljø

Temaet om klimaretfærdighed stiller skabt på årsager og konsekvenser ved klimaforandringerne på lokalt og nationalt plan i Kenya. 

Uforudsigelige vejrmønstre med skiftende oversvømmelser og tørke har gennem adskillige år ødelagt landets afgrøder, som udgør livsgrundlaget for størstedelen af befolkningen. Derfor er der et stort behov for at genopbygge ramte områder og øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringerne i landet. 

Gennem undervisning og udflugter får eleverne indsigt i lokale initiativer såsom permakulturelt landbrug, der kan bidrage til den grønne omstilling og bevidsthed i Kenya. Derudover får eleverne også mulighed for at tage kritisk stilling til deres eget ansvar, privilegier og rolle samt reflektere over, hvordan ansvaret fordeler sig på både lokalt, nationalt og globalt plan i forhold til at fremme den grønne dagsorden og støtte de hårdest ramte lande. 

Sundhed og omsorg Sundhed og omsorg

Velfærden i Kenya er udfordret, samtidig med at der er ringe ressourcer eller for høje priser på ordentlig behandling, som størstedelen af befolkningen ikke har råd til.   

Gennem besøg til skoler, hospitaler, ældrecentre og organisationer får eleverne indblik, hvordan sundhed, uddannelse og omsorg samt andre funktioner varetages i et samfund, der ikke har en stærk velfærdsstat. Derudover vil eleverne møde lokale frivillige, der arbejder for forebyggelse og bedre sundhedsforhold for fattige og marginaliserede både i Kenyas byer og landdistrikter. 

Unges stemmer Unges stemme i samfundet

Vær med til at skabe meningsfulde møder mellem danske og kenyanske unge. Gennem en kombination af workshops og udflugter får eleverne mulighed for lærerige og interessante snakke med kenyanske unge om uddannelse, arbejde og aktivt medborgerskab, samt hvilke drømme og håb, de har for fremtiden.  

Herudover får eleverne indblik i kenyanske unges imponerende indsats for at udvikle og styrke samfundet. Flere og flere unge engagerer sig i oplysnings- og kampagnearbejde om retten til uddannelse, klimahandling, demokratisk medindflydelse og menneskerettigheder. 

Derfor er temaet også en unik mulighed for at styrke fællesskabet af internationale unge samt deres fælles engagement i kampen for en mere bæredygtig og retfærdig verden. 

Hvad inkluderer prisen?

21 dages program:

11.200 DKK/pr. pers. inkl. alle måltider, program, udflugter og transport som er en del af programmet 

Hvad er inkluderet pakken?

  • Afhentning i lufthavn ved ankomst og transport til lufthavn ved afrejse.
  • Forberedelse inden afrejse (velkomstpakke med rejseinformation)
  • Alle aktiviteter og undervisning som er nævnt i programmet.
  • Kost, logi og transport under opholdet, som er inkluderet i det planlagte program.
  • Adgang til 24 timers nødtelefon.
  • Basisadministration til Global Contact
  • Donation til Mellemfolkeligt Samvirke.

Hvad inkluderer pakken ikke?

  • Fly, tog eller bus rejse tur/retur (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer, malariapiller og visum (eget ansvar)
  • Egne aktiviteter i fritiden fx safari eller lignende ture (kan tilkøbes)

Tilkøbsmuligheder

  • En halv dag med introkursus på Mellemfolkeligt Samvirke koster 650 DKK per deltager
  • 1,5 timers introkursus på skolen inkl. transport skræddersyes efter tilspørgsel   
  • 1,5 timers introkursus online via Teams koster 650 DKK 
  • Skræddersyet Verdensklasse kulturforståelse workshop fra 4000 DKK
  • Verdensklasse workshops
  • Fly, tog eller bus rejse tur/retur (gennem Global Contact)  
  • Rejseforsikring (gennem Global Contact ved tilkøb af transport) 
  • Egne aktiviteter i fritiden fx safari eller lignende ture 

Mere info om opholdet

Sådan bor du

Få en unik oplevelse på vores højskole, hvor de studerende deler hyggelige soverum med op til 7 medstuderende af samme køn i køjesenge. Der er adgang til vand, elektricitet og wifi, selvom der lejlighedsvis kan være strømafbrydelser. Forvent en charmerende, rolig atmosfære.

Slap af eller deltag i spændende spil i den fælles gårdhave uden for soverummene. Vores inspirerende klasseværelser er stedet, hvor dagen begynder, og planlagte udflugter tilføjer en ekstra dimension til din oplevelse.

Mad og drikke

Når vi samles til måltider, spiser vi i fællesskab, og nogle nyder vi måltider med pigerne fra Daraja Academy. Oplev den lokale kultur gennem vores mad, der ofte inkluderer lækre retter som bønner, ris og det autentiske østafrikanske chapati-brød. Der er 3 måltider om dagen inkluderet i programmets pris.

Sprog

Kenyas officielle sprog er swahili og engelsk så kenyanerne er generelt gode til engelsk og nemme at kommunikere med. I Kenya tales der dog også 60-70 forskellige sprog, hvor størstedelen er stammesprog som fx kikuyu, luhya og kamba. Under rejsen vil I lære lidt swahili, så du vil sikkert imponere dem I møder, når I kan nogle hilsner og simple sætninger. 

Underholdning med mening

Der er masser af lave, når eleverne har fritid i programmet. De kan tage på markedet Mitumba, spille fodbold eller danse med dine nye kenyanske venner. De kan også holde bålaften eller gå på café i den nærliggende by Nanyuki. Hvis I er interesserede i større naturoplevelser, kan vores partnere hjælpe med at arrangere en tur til den berømte nationalpark Masai Mara, bjergbestigning af Mount Kenya eller længere vandreture med betagende solopgange. 

Bæredygtig rejse

Klimaet kan ikke vente. Derfor gør vi vores bedste for at gøre studieturen så bæredygtig som muligt. Dette ligger i forlængelse af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for klimaretfærdighed. 

 

Sådan gør vi studieturene bæredygtige:

Global Contact ønsker at fremme brug af tog og bus frem for fly. Det vil vi bl.a. gøre ved at understøtte og belønne mere miljøvenlige transportformer såsom tog og bus og hæmme og fordyre miljøskadelige transportformer såsom fly. Vi har derfor besluttet:

  • Vi flyver ikke inden for Europa, hvis destinationen kan nås på under 15 timer med tog.  
  • Vi hæver prisen på ophold udenfor Europa  
  • Vi flyver til destinationer udenfor Europa, der er 3 uger og længere  

Vil du gøre studieturen endnu grønnere?

Lad programmet fokusere på klima og miljø! Vi og vores partnere arbejder med at fremme kampen for klimaretfærdighed og styrke lokalbefolkningers modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Tag eleverne med ud og se projekterne, mød eksperterne, og vær med til at gøre en forskel ved at samarbejde med lokale klimaaktivister og deltage i frivilligt arbejde

Er der noget, du synes, vi kan gøre bedre, så hører vi gerne fra dig globalcontact@ms.dk  

Kontakt os for booking af studieture

Kontakt os hvis I ønsker at høre mere om mulighederne for jeres studietur. Vores studieturskoordinator kan hjælpe med at inspirere og planlægge en studietur, som passer lige ind i jeres ønsker. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud.

Kontakt os

Medarbejder Heidi
Heidi Dimon Djurhuu (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn

Skolesamarbejder

Vi arrangerer studieture for højskoler, gymnasier, efterskoler og professionsskoler. Nogle har vi arrangeret en enkelt tur for, og andre laver vi flere ture for hvert år. Her er nogle af de skoler, vi har arrangeret studieture for.