Frivilligt arbejde i Polen

Frivilligt arbejde i Polen

I Polen kan du arbejde med organisationsarbejde kombineret med alternativ undervisning af unge i emner som bæredygtigt miljø og menneskerettigheder. Formålet med dit frivillige arbejde er at hjælpe med at udvide de unges kendskab til rettigheder, demokratiske processer og øge nysgerrigheden på dette.

Du vil bo og arbejde i byen Poznan, hvor du vil arbejde sammen med både lokale og andre internationale frivillige. Du vil også arbejde med skolegrupper der kommer for at lære om bæredygtig udvikling og om unges rettigheder – både globalt og lokalt.  

Fællesbilled
Kreativ workshop
Skeptism projekt
Mad med fremmede
mad med fremmede

19.500,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Organisationsarbejde Organisationsarbejde og undervisning

I Poznan vil du arbejde i en organisation som ønsker at fremme den demokratiske dannelse blandt unge mennesker, både i Polen og resten i af verden. Dette gøres gennem workshops og aktiviteter. F.eks. kan du være en del af projektet ’mad med fremmede’, hvor unge inviteres på aftensmad. Mens der spises, er der debat med emner om f.eks. racisme, integration, mobning eller kulturel forståelse. Ofte kommer der 5 til 15 personer og spiser med, og en af frivilliggruppens opgaver er at sørge for alt omkring arrangementet. Lige fra at der er nok mad til at finde på debatemner.  


Du kan også være med til at stå for workshops som har temaer omhandlende opdragelse i hvordan man opfører sig på sociale medier, demokrati, ulighed eller bæredygtig udvikling. Inden du bliver sat i gang med at undervise sammen med lokale kolleger vil I sammen stå for at vælge et emne eller tema som i sammen udvikler og til sidst forberede selve undervisningen. Du behøver derfor ikke være en ekspert inden du tilmelder dig, men du skal have interesse for demokrati og rettigheder. 

Du kommer til at arbejde ca. 30 timer om ugen med to dage fri til weekend som du kan bruge på at slappe af eller udforske byen. Oftest vil arbejdsugen være mandag til fredag fra kl. 9-16. 

Da arbejdet strækker sig bredt fra organisatoriske og administrative opgaver til undervisning og idéudvikling skal du sende et CV på engelsk til din landekoordinator så vi sammen kan se hvor dine interesser og evt. kompetencer bedst kan matches med mulighederne. 

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag


Sådan bor du

Du vil bo i udkanten af byen Poznan, hvor du også skal arbejde. Her vil du blive indlogeret i en lejlighed med max en halv time ind til arbejdet. Du vil dele lejligheden sammen med andre frivillige, enten fra Danmark eller fra andre lande, hvor I kan lave mad sammen og finde på sociale arrangementer i fritiden. Du vil have dit eget værelse så der er også plads til at være lidt alene. Som udgangspunkt vil du komme til at dele en lejlighed med 1-3 andre.  

Når du deler lejlighed med andre frivillige, er det en god måde at komme ind på livet af dine nye kolleger. Det er ikke sikkert I arbejder sammen om alle jeres projekter, men I kan hurtigt blive inspireret og lære af hinanden alligevel. Derudover er det en god mulighed for at øve lidt polske gloser og udforske Poznan og det nærliggende område sammen.  

Mad og drikke

Ofte vil du lave mad sammen med dine roomies, her kan du både lave danske retter eller blive inspireret den anden vej rundt. Det er også forholdsvist billigt at tage ud og spise. Det er derfor ret normalt at tage på café et par gange om ugen.  

Hvis du er på farten og lige har lyst til en snack må du ikke snyde dig selv for en pierogi som er den lokale udgave af en ‘dumpling’. De kan fås i mange varianter og fyldes med alt fra kød og grøntsager til bær. Hvis du er du udkig efter noget mere mættende skal du prøve det traditionelle Golabki som er hakket svinekød, ris og svampe pakket ind i hvidkålsblade. Det findes også med kylling, får eller i vegetariske udgaver.  

Sprog

I Polen tales polsk, men du vil opleve at de på arbejdet også taler rigtig godt engelsk. Du kan også sagtens begå dig i byen med engelsk og et par polske gloser.  

Hvis du har mod på at lære lidt polsk, vil de lokale frivillige hellere end gerne vil hjælpe dig med at øve sproget.  

 

Fritiden

I din fritid kan du tage ind til centrum, hvor du finder alt fra lokale delikatesser til sushi. Du kan tage et kig på Rådhuspladsen som rummer byens historie. På pladsen summer området af liv foran butikker og caféer. På en af de varmere dage vil du også kunne få gode stunder nede ved Warta-floden. Særligt området ‘KontenerART’ har indrettet barer, caféer og mindre kunstudstillinger og er ofte et samlingspunkt for gode oplevelser og nye bekendtskaber.  

Hvis du vil på en weekendtur kan du nemt tage offentlig transport til både Warszawa eller Berlin, men sæt tid af til også at gå på opdagelse i Poznan som har levende, mindre koncertsteder i weekenderne, ligesom der er flere biografer at vælge mellem.  

Vejret

Vejret i Poznan er ikke meget anderledes end det vi kender i Danmark, og følger også samme turnus. De varme sommermåneder har op til 25 grader og de kolde måneder kan temperaturen ramme lige under frysepunktet. 

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med en 2-dages introduktions i København med lige netop det formål.

Du har også mulighed at vælge at tage på 2 ugers højskole i Palæstina. Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops. Det er dog ikke et krav, når du rejser til Polen.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i Polen 
  • Lokal kontaktperson 
  • Indlogering under hele ophold 
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold) 
  • Hjemkomstweekend i København inklusive kost og logi 

Prisen inkluderer ikke

  • Kost, dog hvis du bor hos en værtsfamilie er det inklusive. 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra intro og hjemkomstweekend i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn
Katrine Harboe, Frivillig
Katrine
Frivillig i Peru

Jeg synes det er så fedt fordi man ikke føler sig som en turist. Det giver mulighed for at lære kulturen stedet at kende på en helt anden måde, og man føler virkelig at byen og familien er blevet som et andet hjem. Og så synes jeg virkelig det var værd at arbejde for det projekt.

Holger var frivillig i Vietnam
Holger
Frivillig i Vietnam

Mr. Ban, viceværten, blev jeg gode venner med. Jeg havde en gammel computer med, som jeg gav ham. 26 år og hans første computer! Jeg havde lagt Office på engelsk og vietnamesisk på den. Det var fedt at se, hvor glad han blev.

Ingeborg i Palæstina sammen med kollegaer
Ingeborg
Frivillig i Palæstina

Jeg arbejdede hos en medieorganisation i Ramallah. Her var jeg med til at lave nogle interview på engelsk, og så fik jeg også lov til at filme dele af forskellige dokumentarfilm. Efter noget tid tog jeg også selv initiativ til at lave en lille kortfilm, og det endte med, at arbejdspladsen tog opgaven vildt meget til sig.

F - Sri Lanka - Ida marie
Ida-Marie
Frivillig i Sri Lanka

De fleste er buddhister, og de lever efter tankegangen om, at man skal gøre noget godt for hinanden. De virkede meget taknemmelige over, at vi var der for at hjælpe. På børnehjemmet kom der ofte lokale familier forbi og donerede mad – det var virkelig god karma.

Fie som frivilligt i Malawi
Fie
Frivillig i Malawi

På højskolen i Kenya fik vi mange gode redskaber, som vi har gjort brug af til møderne. Vi brugte mange kræfter på at komme tæt på pigerne for bedre at kunne forstå, hvordan det er at være ung i Malawi, i en hverdag så langt væk fra vores.

Camilla var frivillig i Ecuador
Camilla
Frivillig i Ecuador

Det var fedt at mærke kontrasten mellem storby og landsby! Global Contact var meget fleksible, så vi fik mulighed for at flytte op i bjergene og undervise et stykke tid. Det var en helt anden måde at leve på - kun få kilometer fra storbyen.