Frivilligt arbejde i Vietnam

Tag på studietur til Vietnam

bybilled hanoi
vietnam sejlads
vietnam sejltur
vandring vietnam

Du kan glæde dig til en tur med masser af spændende ekskursioner og møder, hvor du får mulighed for at lære meget mere om vietnamesisk kultur og levevilkår.

Programmet favner bredt og sørger for, at du både får et indblik i livet på landet og storbyen. I landområderne vil du møde folk, der lever på traditionel vis, mens du vil se både velstand og slum i storbyen. I Hanoi vil du opleve den bragende udvikling og en pulserende storby, som har væsentlig flere indbyggere end hele Danmark.

En stor del af læren på en rejse som denne er også at tage del i mødet med en anden kultur og få indblik i livet som ung i Vietnam. Vi er sikre på at det bliver en helt særlig oplevelse at bo, lære og rejse på lokale præmisser.

I vil under hele programmet have jeres lærere samt lokale undervisere med rundt. De har erfaring med at rejse med danske unge og arrangere programmer som dette. Programmet vil foregå på engelsk.

Temaer i Vietnam

Vær opmærksom på, at vi planlægger programmet i samarbejde med vores lokale partnere ud fra jeres ønsker om fag og emner. Men det er ikke alt, vi kan tage højde for. I må derfor indstille jer på at være fleksibel og på at ændringer og ventetid kan forekomme. Vores partner har også mulighed at skræddersy efter jeres ønskemål. 

Kulturforståelse Kultur, historie og fællesskab

Den første dage kan fokusere på teambuilding, kulturel introduktion og refleksioner. Vi kan besøge lokale markeder, lærer om Vietnams etniske mangfoldighed på Museum for Etnologi og dykker ned i landets historie gennem besøg på Hoa Lo-fængslet.

  • Introduktion til Vietnam og Asien
  • Teambuilding og gruppeaktiviteter
  • Kulturel orientering og refleksioner
  • Vietnamesisk historie og samfund

Permakultur og lokalmiljø Bæredygtighed og lokal handling

Derudover har I også mulighed for at fokusere på aktiv deltagelse og frivillighed.

Gennem lokale projekter kan I arbejde med bæredygtighed i praksis og lære, hvordan små indsatser kan skabe stor forandring. Dine oplevelser vil blive sat i perspektiv gennem diskussioner om ulighed, klimaforandringer og sociale udfordringer, der præger ikke kun Vietnam, men hele Asien.

  • Frivilligt arbejde i lokalsamfundet
  • Daglige refleksioner over sociale udfordringer og bæredygtighed
  • Kulturelle workshops og samarbejde med lokale
  • Bæredygtighed som en del af Asiens fremtid

Sundhed og omsorg Uddannelse, sundhed og social lighed

Afhængigt af jeres specifikke undervisningsforløb, kan I også vælge at dykke ned i nogle af de største udfordringer, som Asien står over for i dag.

Vi kan f.eks. arbejde sundhedsproblematikker, ulighed i uddannelsessystemet og menneskerettigheder, og hvordan Asien arbejder med globale løsninger på lokale problemer.

  • Uddannelsessystemet i Vietnam og Asien
  • Sundhedsudfordringer og social lighed
  • Oplevelser og observationer i lokale skoler og samfund

Safari og parker Natur og landbrug

I vil opleve Vietnams smukke natur gennem udflugter til blandt andet Hoa Binh.

Som afslutning kan vi gå dybden med jeres refleksioner og forståelse af Vietnam og Asien, imens I har været afsted, samt hvordan du kan tage denne viden med videre i skolen eller i hverdagen, når I vender tilbage. 

  • Naturoplevelser og forståelse for bæredygtigt landbrug
  • Afsluttende refleksioner over læring og personlige udviklinger
  • Kulturelle afskedsarrangementer og sociale aktiviteter

9 dages program

Hvad er inkluderet pakken?

Priser fra 7.600 DKK/pr. pers. inkl. alle måltider, program, udflugter og transport som er en del af programmet. Minimum 10 personer.

  • Afhentning i lufthavn ved ankomst og transport til lufthavn ved afrejse.
  • Forberedelse inden afrejse (velkomstpakke med rejseinformation)
  • Alle aktiviteter og undervisning som er nævnt i programmet.
  • Kost, logi og transport under opholdet, som er inkluderet i det planlagte program.
  • Adgang til 24 timers nødtelefon.
  • Basisadministration til Global Contact
  • Donation til Mellemfolkeligt Samvirke.

Hvad inkluderer pakken ikke?

  • Fly tur/retur (kan tilkøbes)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer, malariapiller og visum (eget ansvar)
  • Egne aktiviteter i fritiden

Tilkøbsmuligheder

  • En halv dag med introkursus på Mellemfolkeligt Samvirke koster 650 DKK per deltager
  • 1,5 timers introkursus på skolen inkl. transport skræddersyes efter tilspørgsel   
  • 1,5 timers introkursus online via Teams koster 650 DKK 
  • Skræddersyet Verdensklasse kulturforståelse workshop fra 4000 DKK
  • Verdensklasse workshops
  • Fly, tog eller bus rejse tur/retur (gennem Global Contact)  
  • Rejseforsikring (gennem Global Contact ved tilkøb af transport) 
  • Egne aktiviteter i fritiden fx safari eller lignende ture 

Mere info om opholdet

Sådan bor I

Når du rejser til Vietnam, vil du bo i fælleshuset tilknyttet vores samarbejdsorganisation i udkanten af Hanoi. 

Fælleshuset er et rummeligt fem-etagers hus, hvor du vil bo i køjesenge og dele værelse med andre deltagere fra højskolen samt potentielt andre frivillige, der rejser med Global Contact.

I huset finder du også fællesområder, hvor du kan slappe af eller tilbringe tid sammen med dine medrejsende og internationale frivillige.

Mad og drikke

I fælleshuset får du fornøjelsen af at nyde lækker vietnamesisk mad, tilberedt af vores dygtige lokale kok, der bringer de autentiske smage til bordet.

Menuen byder på en række traditionelle retter, herunder sprøde forårsruller fyldt med friske grøntsager og urter, krydrede risretter, aromatiske supper og velsmagende wok-retter, der vil vække dine smagsløg.

Sprog

Det officielle sprog i Vietnam er vietnamesisk. Men i de turistet områder forstås og tales der i stigende grad engelsk. Dog kan det være både sjovt og nyttigt at lære et par ord og sætninger på vietnamesisk, da det gør det lettere at få kontakt med lokalbefolkningen, når I bevæger jer rundt på marked, i butikker og på restauranter. 

Bæredygtig rejse

Klimaet kan ikke vente. Derfor gør vi vores bedste for at gøre studieturen så bæredygtig som muligt. Dette ligger i forlængelse af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for klimaretfærdighed. 

 

Sådan gør vi studieturene bæredygtige:

Global Contact ønsker at fremme brug af tog og bus frem for fly. Det vil vi bl.a. gøre ved at understøtte og belønne mere miljøvenlige transportformer såsom tog og bus og hæmme og fordyre miljøskadelige transportformer såsom fly. Vi har derfor besluttet:

  • Vi flyver ikke inden for Europa, hvis destinationen kan nås på under 15 timer med tog.  
  • Vi hæver prisen på ophold udenfor Europa  
  • Vi flyver helst til destinationer udenfor Europa, der er 10 dage og længere.

Vil du gøre studieturen endnu grønnere?

Lad programmet fokusere på klima og miljø! Vi og vores partnere arbejder med at fremme kampen for klimaretfærdighed og styrke lokalbefolkningers modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Tag eleverne med ud og se projekterne, mød eksperterne, og vær med til at gøre en forskel ved at samarbejde med lokale klimaaktivister og deltage i frivilligt arbejde

Er der noget, du synes, vi kan gøre bedre, så hører vi gerne fra dig globalcontact@ms.dk  

Kontakt os for booking af studieture

Kontakt os hvis I ønsker at høre mere om mulighederne for jeres studietur. Vores studieturskoordinator kan hjælpe med at inspirere og planlægge en studietur, som passer lige ind i jeres ønsker. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud.

Kontakt os

Medarbejder Lasse Jensen
Lasse Jensen (han/ham)  

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn

Skolesamarbejder

Vi arrangerer studieture for højskoler, gymnasier, efterskoler og professionsskoler. Nogle har vi arrangeret en enkelt tur for, og andre laver vi flere ture for hvert år. Her er nogle af de skoler, vi har arrangeret studieture for.

Teaser
Udforsk Vietnam i både by- og landområder på denne unikke studierejse.