Rejs med på højskole i udlandet og udnyt din ferie eller sabbatår til fulde! Mellemfolkeligt Samvirke har lang erfaring med udviklingsarbejde og formidling af kulturmøder mellem mennesker fra hele verden.
På vores globale højskoler rejser du med ud i verden i 2- 12 uger. Her møder du andre unge, som interesserer sig for verden ligesom dig. Sammen udforsker I kulturen i landet I er rejst til, og I får hurtigt et tæt sammenhold i gruppen, på grund af de mange unikke oplevelser I får sammen.
I fordyber jer i den globale virkelighed i er landet i, og kommer ud at ser de ting I lærer om, og masse en masse af de lokale.
Et højskoleophold i udlandet vil give dig en helt uforglemmelig oplevelse, hvor du både lærer om verden og dig selv. På global højskole rejser du ud rundt i det land du har valgt, og kommer tæt på befolkningen. Gennem både undervisning og møder med de lokale får du et helt nyt perspektiv på kulturen, og hvordan det er at leve i et udviklingsland.
Du får:
Majken Kiaby, Elev i Kenya
"At tage på Global Højskole i udlandet med Global Contact er den bedste beslutning jeg hidtil har taget. Det kræver rygrad at tage ud i verden i så mange uger, men det er hele oplevelsen værd. Ud over at være på en fantastisk rejse så langt hjemmefra, var de mennesker jeg mødte det bedste ved turen. På Global Højskole kommer man tæt på de lokale, og på Youth Hub i Nanyuki samarbejdede vi med de kenyanske unge, og det gav et helt specielt indblik i den kenyanske kultur.
Når man omgås mennesker med en anden kultur i sin hverdag, får man en langt bedre forståelse af hvilke omstændigheder, der ligger til grund for deres verdenssyn, og vi diskuterede alt fra politik og kvinderettigheder, til helt almindelige familieværdier i henholdsvis Kenya og Danmark. Jeg vil derfor anbefale at tage på Højskole i Kenya, fordi du møder fantastiske mennesker, lærer en masse om kulturmøder, og får venner for livet."
Hør flere deltagere fortælle om deres højskoleophold
Vi har højskoleophold i udlandet er for mange aldersgrupper, og du kan komme af sted i alt fra 2 til 12 uger. Klik på din aldersgruppe og se de forskellige korte og lange højskoleophold du kan rejse med ud på!
Interesseret i verden? Tag på rejsende højskole i udlandet og kom tæt kulturen i Kenya. Programmet er fyldt med udflugter, møder med lokale og undervisning i dokumentarisme, eller kommunikation. Højskoleopholdet er inklusiv rejser rundt i Kenya og til nabolandet, Tanzania.
Rejs på højskoleophold i sommerferien på en af vores sommerhøjskoler i udlandet. Vi sætter fokus på mødet mellem mennesker, og du får indblik i emner som kultur, fattigdom og udvikling i det land du vælger at rejse til. Klik på landene herunder for at læse mere om vores forskellige sommerhøjskoler.
Dette højskoleophold varer 4 uger og har afrejse næsten hver måned hele året. Her er der sat fokus på kulturmødet og frivilligt arbejde. Opholdet er oplagt at bruge som forberedelse på videre frivilligt arbejde eller som start på egen videre rejse.
Rejs ud med andre unge mellem 15-17 år og oplev en ny verden i din sommerferie. Der bliver højskolestemning og masser af udflugter.
Få kulturindblik og rejseoplevelser på et højskoleophold med Mellemfolkeligt Samvirke. Her rejser du med andre over 50 år, og får masser af oplevelser, indsigt og nye bekendtskaber!
På rejsehøjskole kombinerer du det klassiske højskoleophold med en rejseoplevelse ude i verden. Du bor på en af vores højskoler i udlandet, og under opholdet rejser du rundt i landet og oplever kulturen på nært hold. Vores højskoleophold indeholder masser af udflugter og workshops, hvor du møder de lokale og lærer om kulturen i landet du er rejst til.
På en rejsehøjskole får du et unikt fællesskab med de andre deltagere. Du vil opleve, at når du pludselig er landet i et helt nyt land, hvor meget kan virke fremmed, går det meget hurtigt med at danne venskaber med de andre på holdet, som står i samme situation. Af samme årsag fortæller mange af vores højskoledeltagere, at de fortsætter med at ses med de andre på holdet efter de er kommet hjem, fordi der bliver skabet en fælles forståelse og samhørighed under sådan en slags rejse.
Aldersspredningen afhænger af hvilket højskoleophold du tager på. Vi tilbyder tre forskellige typer højskoleophold for unge på 18 – 29 år. På de lange højskoleophold (12 uger) og de korte højskoleophold (4 uger) er de fleste deltagere mellem 18- 22 år. På sommerhøjskolerne derimod, er der ofte en større aldersspredning, med deltagere i alle aldre fra 18-29 år.
På U18 højskolerne er alle deltagere mellem 15-17 år gamle.
På vores 50+ højskoleophold har vi deltagere i alle aldre over 50 år.
Du kan finde priserne inde under hvert højskoleophold. Her står der en opholdspris, som inkluderer kost og logi, undervisning og alle ture og udflugter i programmet (med mindre andet står nævnt). Derudover står der en flypris, som skal lægges oveni, hvis du vil have os til at stå for din flybillet.
Ud over prisen for ophold og fly skal du også regne med at bruge nogle penge på vaccinationer, visum og lommepenge. Disse udgifter vil variere afhængig af hvor du rejser hen. Særligt det med lommepengene kan være sært at beregne hjemmefra. Det er meget individuelt hvor meget folk bruger. Men hvis du vil have en ide om hvad andre har brugt og hvad de har brugt dem på, kan du læse vores artikel om lommepenge på højskole.
Hvis du vælger et af vores kortere højskoleophold, kan det være oplagt at kombinere højskolen med din egen videre rejse bagefter. Hvis du f.eks. drømmer om at rejse ud og lave frivilligt arbejde, er vores korte højskoleophold på 4 uger en helt ideel start. Men du kan også bruge dem som en introduktion til regionen som start på en videre backpackerrejse.
Hvis du vælger at lade os stå for dine flybilletter får du som regel fleksible flybilletter, hvor du, mod et gebyr til flyselskabet, kan ændre din rejsedato undervejs. Så hvis du er usikker inden afrejse på hvorvidt du ønsker at fortsætte din rejse, kan du altså vente med at beslutte dig, til du er rejst afsted. Du kan se på siden for det enkelte ophold, om du får en fleksibel billet eller ej.
Vi vægter din sikkerhed rigtig højt, og vi sender derfor aldrig et højskolehold af sted, hvis vi ikke kan stå inde for sikkerheden. Læs mere om sikkerhed under rejsen.
Du kan læse om hver enkelt højskoleophold, hvis du klikker dig videre ind på landene i oversigten ovenfor. Hvis du ønsker yderligere information er du altid velkommen til at kontakt os på mail eller telefon (7731 0022). Vi holder også informationsmøder næsten hver måned, hvor du kan møde os og høre tidligere højskoledeltagere fortælle.
Kontakt os
Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N
Hvis du har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.
Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.