Athens2

Oplev Grækenland gennem frivilligt arbejde

Tag del i meningsfuldt frivilligt arbejde i Grækenland og få en hverdag, hvor du gør en konkret forskel for mennesker i udsatte livssituationer. Som frivillig arbejder du tæt sammen med lokale organisationer og bidrager til projekter, der støtter blandt andet hjemløse, flygtninge og migranter.

Du bliver en del af en hverdag, hvor relationer, nærvær og små handlinger har stor betydning. Uanset om du er med ude i byen og møder mennesker dér, hvor de er, eller bidrager til aktiviteter og fællesskaber, er du med til at skabe tryghed og støtte i en sårbar hverdag.

Frivilligt arbejde i Grækenland giver dig mulighed for både personlig udvikling og et stærkt engagement i sociale indsatser – samtidig med, at du oplever en kultur rig på historie, fællesskab og livsglæde.

Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig
Oplev Grækenland som frivillig

11.700,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Støt flygtninge og familier i Thessaloniki

I Thessaloniki bliver du en del af et projekt, der arbejder med at skabe tryghed, muligheder og fællesskab for flygtninge og asylansøgere – med særligt fokus på kvinder, børn og unge.

Projektet består af to forskellige arbejdsområder, som tilsammen giver en bred og meningsfuld indsigt i arbejdet med social støtte og integration.

Den ene del foregår i et trygt fællesskabsrum tæt på en flygtningelejr, hvor kvinder og børn kan opholde sig i sikre rammer. Her bidrager du til hverdagen gennem praktiske opgaver, aktiviteter og nærvær. Du kan være med til at planlægge kreative og sociale aktiviteter som sprog, sport og musik, hjælpe med uddeling af mad og basale fornødenheder eller støtte i de daglige rutiner, der får stedet til at fungere.

Den anden del af projektet har fokus på beskæftigelse og bæredygtighed. Her arbejder man med produktion og genbrug, hvor flygtninge får mulighed for at udvikle kompetencer og skabe en vej ind på arbejdsmarkedet. Som frivillig kan du bidrage til produktionen, organiseringen og det daglige arbejde, der får det hele til at hænge sammen.

Fælles for begge steder er, at du bliver en del af et engageret team og en hverdag, hvor relationer, respekt og samarbejde er i centrum. Du får indblik i arbejdet med integration i praksis og oplever, hvordan små handlinger kan være med til at skabe større forandringer.

Gør en forskel for hjemløse og flygtninge i Athen

I Athen bliver du en del af et opsøgende projekt, der arbejder direkte med mennesker, som lever på gaden eller i meget udsatte livssituationer. Projektet har fokus på at skabe værdighed i hverdagen og støtte mennesker på vej mod større stabilitet og selvstændighed.

En central del af arbejdet foregår ude i byen, hvor du sammen med et team kører rundt og møder mennesker dér, hvor de er. Her bidrager du til helt basale, men afgørende behov som adgang til hygiejne og støtte i hverdagen – noget, der kan være første skridt mod en bedre livssituation.

Som frivillig bliver du en del af en dynamisk hverdag med tæt kontakt til målgruppen. Du hjælper med de daglige aktiviteter, tager imod brugere, skaber struktur og overblik og er med til at sikre, at arbejdet fungerer i praksis. Samtidig får du indblik i, hvordan sociale indsatser også arbejder med langsigtede løsninger som rådgivning, støtte og reintegration i samfundet.

Det er en praksisnær oplevelse, hvor du både bliver udfordret og udvikler dig – og hvor du tydeligt mærker, hvordan din indsats gør en forskel.

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag som frivillig i Indien

Bolig i Grækenland

Bolig er ikke inkluderet i prisen, men vi hjælper dig gerne med at finde gode og trygge områder i både Athen og Thessaloniki.

Mange vælger at bo i lejlighed eller dele bolig med andre frivillige, hvilket ofte giver et socialt fællesskab uden for arbejdet. I Thessaloniki er der i nogle tilfælde mulighed for at bo i frivilliglejligheder, hvor et værelse koster omkring 250 euro om måneden – afhængigt af tilgængelighed.

Vi hjælper dig med anbefalinger til områder og boligmuligheder, så du får en god og tryg base under dit ophold.

Smag på Grækenland

Det græske køkken er en naturlig del af hverdagen og noget, du hurtigt kommer til at sætte pris på. Du vil møde klassiske retter som souvlaki, moussaka, tzatziki og græsk salat – ofte lavet på friske, lokale råvarer.

Måltider er i Grækenland mere end bare mad. Det er her, man samles, deler retter og bruger tid sammen. I både Athen og Thessaloniki finder du alt fra små familiedrevne tavernaer til moderne caféer, hvor du kan spise med andre frivillige og nyde den afslappede stemning.

 

Sprog og kultur

I dit frivillige arbejde vil du møde mennesker fra mange forskellige lande og baggrunde, og der kan derfor opstå sprogbarrierer. Nogle taler arabisk, farsi eller andre sprog, som du måske ikke kender.

Der vil dog altid være kolleger eller samarbejdspartnere, som kan hjælpe med oversættelse, og du vil hurtigt lære at kommunikere på andre måder – gennem kropssprog, mimik og nærvær. Det er ofte her, nogle af de mest meningsfulde møder opstår.

Samtidig får du indblik i en kultur, hvor fællesskab, gæstfrihed og relationer spiller en stor rolle – både på arbejdspladsen og i hverdagen.

Fritid og oplevelser

I din fritid har du god mulighed for at udforske både Athen og Thessaloniki – to byer med hver deres stemning og muligheder.

I Athen kan du gå på opdagelse blandt historiske seværdigheder som Akropolis, nyde udsigten fra Lykabettus eller slentre gennem kvarterer som Plaka med små caféer og butikker. Byen har også et levende natteliv og mange muligheder for at mødes med andre frivillige.

I Thessaloniki er tempoet lidt roligere, og du kan nyde lange gåture langs havnepromenaden, besøge den gamle bydel eller sætte dig på en café med udsigt over vandet. Byen er kendt for sin hyggelige atmosfære og stærke café- og madkultur.

I weekenderne er der gode muligheder for udflugter. Fra Thessaloniki kan du tage til strandene i Chalkidiki eller på vandretur i Mount Olympus. Fra Athen kan du besøge nærliggende øer, tage på dagsture til historiske områder eller slappe af ved kysten.

Vejret under dit ophold

Grækenland har et mildt middelhavsklima med mange solskinstimer.

Sommeren er varm og tør med temperaturer mellem 25–35 grader, mens forår og efterår byder på mere behagelige temperaturer omkring 15–25 grader. Vinteren er mild sammenlignet med Danmark, men kan være køligere og mere regnfuld.

Det gode vejr gør det nemt at være aktiv og opleve landet – uanset årstid.

 

Hvad får du med i prisen?

Her får du et hurtigt overblik over alt det, der følger med i dit frivilligophold – og det, du selv skal sørge for. Vi gør det let og overskueligt, så du ved præcis, hvad der er inkluderet. Så kan du trygt glæde dig til rejsen.

18-25 år

GENERELT

  • ​​​​​​​En koordinator i Danmark, der kan støtte dig før, under og efter dit ophold
  • Velkomstpakke inden afrejse
  • Intro i København inden afrejse
  • Administrationsgebyr (inkl. bidrag til Mellemfolkeligt Samvirke)
  • Dækning fra Rejsegarantifonden

Under opholdet

  • 24-timers nødtelefon (også via WhatsApp)
  • Løbende tjek-ind fra koordinatoren i Danmark

Efter hjemkomst

  • Hjemkomstdag efter endt ophold
  • Dokumentation til CV

DET FRIVILLIGE ARBEJDE

  • Lokal kontaktperson under hele opholdet
  • Administrationsudgifter til det frivillige arbejde

HVAD ER IKKE INKLUDERET I PRISEN?

  • Kost og logi under opholdet
  • Transport til og fra dit frivillige arbejde
  • Transport til og fra lufthavnen
  • Flybilletter (kan tilkøbes ved bestilling)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes ved bestilling)
  • Afbestillingsforsikring
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (oprettes ved bestilling)

Over 25 år

GENERELT

  • En koordinator i Danmark, der kan støtte dig før, under og efter dit ophold
  • Velkomstpakke inden afrejse
  • Intro i København inden afrejse
  • Administrationsgebyr (inkl. bidrag til Mellemfolkeligt Samvirke)
  • Dækning fra Rejsegarantifonden

Under opholdet

  • 24-timers nødtelefon (også via WhatsApp)
  • Løbende tjek-ind fra koordinatoren i Danmark

Efter hjemkomst

  • Hjemkomstdag efter endt ophold
  • Dokumentation til CV

DET FRIVILLIGE ARBEJDE

  • Lokal kontaktperson under hele opholdet
  • Administrationsudgifter til det frivillige arbejde

HVAD ER IKKE INKLUDERET I PRISEN?

  • Kost og logi under hele opholdet
  • Transport til og fra dit frivillige arbejde
  • Transport til og fra lufthavnen
  • Flybilletter (kan tilkøbes ved bestilling)
  • Rejseforsikring (kan tilkøbes ved bestilling)
  • Afbestillingsforsikring
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (oprettes ved bestilling)

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende) 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn