Rejs til Estland som frivillig

Frivilligt arbejde i Estland

Som frivillig i Estland kan du enten arbejde hos en lokal organisation, der støtter socialt udsatte i hovedstaden Tallinn, eller du kan bidrage til udviklingen af landområderne på et økologisk landbrug på øen Hiiuma.

I begge tilfælde vil du arbejde sammen med lokale, der på hver deres måde arbejder for at forbedre forholdene for mennesker og miljø i Estland.

Estland venner som frivillig
Frivilligt arbejde med natur og miljø
Frivilligt arbejde på en organisation i Estland
Frivilligt arbejde ude i naturen i Estland
Tag til Estland og arbejd ude i naturen som frivillig
Tag til Estland og arbejd ude i naturen som frivillig

17.500,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Landbrug Landbrug

I Estland kan du arbejde på et økologisk familielandbrug på øen Hiiumaa, hvor du både kommer til at hjælpe med at dyrke grøntsager og tage dig af dyrene på gården. Du vil bo og arbejde sammen med familien, der driver landbruget.

Familien sælger produkterne fra landbruget lokalt for på den måde at bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Derudover, bidrager dyrebruget til at bevare den lokale natur. I Estland har kvæg og heste traditionelt græsset i skov- og engområder, hvilket bidrager til en rig biodiversitet. Derfor er de økologiske landbrug, der viderefører de traditionelle og bæredygtige metoder, vigtige for at bevare naturen og livet på landet.

Arbejdsopgaverne varierer afhængig af årstiden. I sommerperioden vil meget af arbejdet foregå udendørs med at dyrke grøntsager eller bygge og reparere hegn. I vinterperioden, er der derimod flere indendørs opgaver som f.eks. at sortere grøntsager. Du vil dog altid kunne hjælpe med at malke og fodre og generelt tage dig af dyrene. På én gård er der f.eks. 50 geder og på en anden er der 100 køer og 50 heste, der skal passes. Arbejdet er praktisk og kræver at du er klar på mange forskellige opgaver, der til tider kan være fysisk krævende. Du kan forvente at arbejde 30-35 timer ugentligt, fordelt over 5 arbejdsdage.

Organisation Organisationsarbejde

I hovedstaden Tallinn kan du arbejde hos en lokal madbank, der deler mad ud til mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at forsørge sig selv og deres familier. Organisationens formål er først og fremmest at hjælpe familier med at brødføde deres børn. Derudover arbejder den også med at nedbryde fordomme om fattigdom, der bidrager til social eksklusion og marginalisering.

Organisationen er relativt lille med 5-7 ansatte, så der vil virkelig være brug for din hjælp.

Generelt vil dine arbejdsopgaver være at sortere og pakke mad i kasser, transportere mad sammen med en lokal chauffør, uddele mad til familier og at gøre rent i lageret, hvor maden opbevares. Udover maduddelingen i hovedstaden, så koordinerer de også arbejdet mellem de 11 madbanker, der findes i Estland. Det betyder, at udover de praktiske opgaver, kan du også hjælpe til med de mere administrative opgaver, der følger med. Sommetider kan der også være mulighed for at være med til oplysningskampagner om fattigdom, fødevarespild og organisationens arbejde generelt. Du kan forvente at arbejde omkring 30 timer om ugen fordelt over 5 arbejdsdage.

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag

Sådan bor du

Hvis du arbejder på et økologisk landbrug på øen Hiiumaa, så bor du også på landbruget. Du bor enten i samme hus som familien, der driver landbruget eller i en separat hytte sammen med andre frivillige. Forholdene vil være simple, men der vil være bad, toilet og køkken. Ved at bo sammen med familien, har du god mulighed for at få en indsigt i Estlands kultur og samfundsforhold. Familien kan også hjælpe med at planlægge ture på øen i weekenderne.

Hvis du arbejder i Tallinn, så bor du i en lejlighed som du deler med andre danske eller internationale frivillige. Her er der gode muligheder for at udveksle erfaringer med andre frivillige og måske få nye venner. Du har max 30 minutters transporttid til dit arbejde og du får et månedligt buskort, så du nemt kan komme rundt. Uanset om du bor i Tallinn eller på Hiiumaa, får du enten dit eget værelse eller et værelse du deler med en anden frivillig.

Sprog

I Estland er nationalsproget estisk. Det minder om finsk og ungarsk, og så er det et lille sprog, da det kun tales af ca. 1 mio. mennesker. Selvom engelsk er meget udbredt i Estland, kan det være en god idé at lære et par gloser på estisk, da det altid bliver taget godt imod, hvis du kender lidt til kulturen, hvoraf sproget er en vigtig del. Der vil altid være en på din arbejdsplads, der taler engelsk.

Fritiden

Øen Hiiumaa, hvor du bor, hvis du skal arbejde på et økologisk landbrug, er den næststørste ø i Estland. Øen er næsten dobbelt så stor som Bornholm, men der bor kun omkring 10.000 mennesker. Du kommer til at bo på landet, så der er rig mulighed for at tage ud og opleve naturen på øen. Du kan enten trekke i skovområderne, tage ud til kysten eller blot blive på gården og slappe af med en bog efter dagens arbejde.

Hvis du bor i Tallinn, er der gode muligheder for at opleve bylivet i Estland. Byen er lidt større end Århus, så der er en del caféer som du kan tage på om eftermiddagen eller aftenen. Her vil du også kunne smage traditionel estisk mad. Du kan også besøge nogle af de mange museer og lære om Estlands samfund og historie, der er præget af mange år under forskellige stormagters kontrol, og som langt tilbage også har forbindelser til Danmark.

Mad og drikke

I Estland er madkulturen ikke så fremmed fra hvad du kender fra Danmark. Traditionelt spises der mange kartofler og kød, og så er det et af de få lande, der deler vores smag for rugbrød. Du vil dog opleve, at ligesom i Danmark, laver mange ikke kun traditionelle retter og der vil være rig mulighed for at spise varieret.

Hvis du arbejder på et økologisk landbrug, så vil du enten spise sammen med familien eller lave din mad selv af ingredienser som familien køber. Råvarerne vil ofte være fra gårdens egen produktion.

Når du bor i Tallinn, vil du selv betale og stå for dine måltider. Der er et køkken i lejligheden, hvor du kan lave mad alene eller sammen med andre frivillige. Der vil selvfølgelig også være mulighed for at gå ud og spise.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Det frivillige arbejde

  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering i et værelse/lejlighed/værtsfamilie/hytte med en anden frivillig
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Prisen inkluderer ikke

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen
  • Kost, dog hvis du bor hos en værtsfamilie er det inklusive. 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra intro og hjemkomstweekend i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn
Ingeborg i Palæstina sammen med kollegaer
Ingeborg
Frivillig i Palæstina

Jeg arbejdede hos en medieorganisation i Ramallah. Her var jeg med til at lave nogle interview på engelsk, og så fik jeg også lov til at filme dele af forskellige dokumentarfilm. Efter noget tid tog jeg også selv initiativ til at lave en lille kortfilm, og det endte med, at arbejdspladsen tog opgaven vildt meget til sig.

 Thea var frivillig i Vietnam
Tilde Tea Julianna
Frivillig i Vietnam

Det var virkelig, virkelig fedt. Det var virkelig dejligt at være sammen alle sammen, inden man skulle ud og være frivillig. Det var fedt at få nogle nye venner, og det var også fedt at lære om, hvordan man håndterer forskellige kulturer.

Andre var frivillig i Kenya i Østafrika
Andrea
Frivillig i Kenya

Sallie, min rejsekammerat, fejrede sin 20-års fødselsdag dernede. Familien arrangerede en afrikansk fest med kangaer (traditionelt tøj) og en kæmpe middag med tigerrejer og andre lækre retter. Det var en virkelig skøn dag, som jeg aldrig vil glemme.

Clara var frivillig i Cambodja
Clara
Frivillig i Cambodja

Jeg ville gerne ud og opleve verden, men på en anden måde end som backpacker. Mit ønske var at slå mig ned et sted og lære kulturen bedre at kende. Jeg fik lokale venner og kunne finde rundt i byen, og det gjorde, at jeg følte mig hjemme.

Signe som var frivillig i Cambodja
Signe
Frivillig i Cambodja

Jeg boede i Phnom Penh, så der var altid noget at lave. Vi fik mange lokale kontakter, som tog os med til yoga eller dans, og vi mødte også andre frivillige, der boede hos vores værtsfamilie, som vi lavede forskellige aktiviteter med.

Camilla var frivillig i Ecuador
Camilla
Frivillig i Ecuador

Det var fedt at mærke kontrasten mellem storby og landsby! Global Contact var meget fleksible, så vi fik mulighed for at flytte op i bjergene og undervise et stykke tid. Det var en helt anden måde at leve på - kun få kilometer fra storbyen.