Om os Kontakt os

Nepal springer ud

  • Elevernes projekt på højskolen i Nepal

Danske og nepalesiske deltagere på Globale Højskole i Nepal arbejder med at fremme tolerance og accept af homoseksualitet i Kathmandus gader. Det er ikke en let kamp, da der skal gøres op med generationers normer og værdier

I 2007 afgjorde Nepals højesteret, at Vishnu Adhikary som den første person i Nepal, måtte tildeles et statsborgerskab, der tilskrev ham at være tredjekønnet. Samme år anerkendtes homoseksualitet som et naturligt fænomen - ikke en sygdom. Disse afgørende skridt i kampen for accept bliver forhåbentlig snart efterfulgt af en legalisering af ægteskab mellem samme køn.

Mange af disse vigtige tiltag, der sikrer basale rettigheder for homo-miljøet i Nepal, er opnået gennem BDS’ ihærdige lobbyarbejde. NGO’en blev dannet i 2001 af Sunil Babu Pant, der er det første nepalesiske parlamentsmedlem, der er åben omkring sin homoseksualitet. Takket være BDS’ arbejde er regeringen ved at nå til en officiel anerkendelse af seksuelle minoriteter. 

Thapa, der arbejder med menneskerettigheder i FN, udtrykker problematikken i Nepal således: ”Unless more is done to communicate that LGBT people are our brothers, sisters and relatives, there is only so much that reforming laws and policies can achieve”. 

Gennem vores arbejde er det blevet tydeligt, at et primært indsatsområde bør være at fremme accepten fra familien. Groft sagt går homoseksualitet og nepalesisk familiestruktur ikke i spænd, idét ægteskabet er afgørende for familiens ry og videreførelse. Det er netop i denne konfliktzone, at homoseksuelle risikerer social udstødelse fra familien, da forventningen er et traditionelt ægteskab mellem mand og kvinde.

Højskole i udlandet - rejs med på højskolen i Nepal

I et forsøg på at bidrage til kampen mod uvidenhed og diskrimination, har vi i vores projekt fokuseret på, at kærlighed ikke kender noget køn. Vi har valgt at bruge gadebilledet på kreativ vis for at få integreret et mere nuanceret billede af kærlighed. Street art er en udtryksform, hvorved man simpelt kan kommunikere sit budskab. Vi har ingen forventninger om at redde verden, men vi er overbeviste om, at det er en effektiv måde at plante et lille frø af forandring i folks bevidsthed. Det er vores håb, at den gængse nepaleser passerer vores kunst på gaden og ubevidst registrerer budskabet. Vi har arbejdet med paste-ups og stencils og præsenteret vores ideer på BDS’ radiostation. Som afslutning på projektet arrangerede vi en udstilling. Her præsenterede BDS organisationens arbejde og målsætning. Dette affødte en spændende debat, hvor Nepals egen vicepolitikommissær deltog. 

Efter at have boet fire måneder med 10 unge nepalesiske medstuderende, har vi erfaret på nært hold, hvordan ægteskab spiller en afgørende rolle i deres liv. Men vi har også oplevet, hvor meget kærlighed, nepaleserne besidder. Vi er derfor overbeviste om, at den kamp, som BDS har startet vil betyde, at ingen skal skjule deres identitet, men blive en del af den allerede mangfoldige nepalesiske kultur.  Her på Global Platform Nepal tror vi i hvert fald på, at #LoveIsNeverWrong!

Læs mere om Global Højskole i Nepal

  

Se også:

Fra Haarby på Sydfyn til Aitabare som frivillig i Sydøstnepal
Fra Haarby på Sydfyn til Aitabare i Sydøstnepal. Janni fra Haarby er netop nu i Nepal og håber på en udstrakt arm fra sin hjemegn.
Om at rejse på sommerhøjskole i ferien
Vil du både rejse og opleve højskolementaliteten på én sommerferie? Sommerhøjskolen samler det hele. Læs en deltager fortælle om sin sommer i Kenya.
Hverdagen som frivillig i Guatemala
Hvordan er hverdagen som frivillig? Er det meget anderledes at bo og arbejde i et uland? Emil Nielsen har været tre måneder i Guatemala, og du kan læse hans detaljerede beskrivelse af en helt normal dag.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.