Om os Kontakt os

Vi ta’r lige pulsen på Bolivia

…og den viser alle mulige tegn på fede tider. Global Contact har i øjeblikket syv volontører afsted i Bolivia. De går nu ind til deres sidste måned med frivilligt arbejde i det bjergklædte land. Amalie og Simon arbejder på samme projekt hos organisationen Yo Voy A Ti (”Jeg kommer til dig”). Her fortæller de om en livlig hverdag, der er alt andet end typisk.

Frivilligt arbejde i Bolivia - hvordan foregår det lige?

Hvilken slags frivilligt arbejde laver I?
Amalie: Vi laver en masse forskelligt slags arbejde. Vi er bl.a. ude med en mobil skole, der kører ud til børn og unge, som lever på gaden. Den mobile skole har en masse spil, som lærer de unge om alt fra matematik og skriveegenskaber til hygiejne og forebyggelse mod stoffer.

Og Simon tilføjer: Jeg og en anden volontør har startet et fodboldprojekt op i et af de fattigste områder i Cochabamba, hvor vi lærer børnene nogle forskellige ting og leger med dem. Vi er også med i et engelskprojekt i det samme område som fodboldprojektet. I dag kom der fx. en ældre mand på 50 år eller mere og spurgte, om han også måtte deltage - og selvfølgelig må man det.

Der er ingen typisk dag, for der sker hele tiden noget nyt, fortæller Amalie.

En hverdag kan nemlig hurtigt gå med arbejde på de forskellige projekter og fritidsaktiviteter om aftenen som f.eks. salsaundervisning. Amalie bor hos en lokal familie og Simon ved organisationens hovedkvarter, og her kan aftenen også gå med almindelig afslapning med bøger eller snak, som man kender hjemmefra.

Frivillige fortæller om deres ophold i Bolivia

Hvad bruger I fritiden på?
Amalie: I hverdagen bruger jeg fritiden på fx. at tage til salsaundervisning, tage ud og spise eller lave mad med de andre volontører, tage på byens store marked, i biografen (om onsdagen er der halv pris) og ellers bare slappe af. I weekenderne har vi tid til at tage ud og se nogle af de større seværdigheder i Bolivia – vi har bl.a. været i La Paz, ved Titicaca-søen, på ”Death Road” (med mountainbikes, red.) og ude og se en masse natur. Men det er også rart bare at blive nogle weekender i byen og være sammen med familien, slappe af, og måske tage på en salsaklub eller en hyggelig lokal bar om aftenen.

Simon: Jeg og de andre drenge kender et VILDT godt bøfsted, hvor man kan få et måltid for 25 bobs! (officielt ”Bolivianos”, den bolivianske møntfod , red.). I weekenderne tager vi forskellige steder hen - vi skal snart til en national park, hvor man kan se Amazonas og andelsbjergene!

Pulsmålingen er utvetydig i sin vurdering. Bolivia er en veltrænet destination for frivillige med en høj slagvolumen. Der venter dig meningsfuldt frivilligt arbejde, en fritid rig på oplevelser og muligheder samt en masse gode nye venner. Skal du med?

Læs mere om frivilligt arbejde i Bolivia

Rejs med til Bolivia som volontør

 

  

Se også:

Sarah kastede sig over sit eget byggeprojekt som frivillig
Hvordan går man fra frivillig på en skole til et bijob som leder på et byggeprojekt? Læs om Sarahs rutsjetur under hendes ophold som frivillig i Kenya.
Hvordan fejrer man jul i Guatemala?
Hvorfor udskyde rejsen til nytåret? Der venter masser af spændende oplevelser allerede nu. Tre volontører fortæller her om deres juleoplevelser i udlandet.
Next Stop rejse til Mellemøsten
Danske unge fik udfordret deres billeder af Mellemøsten under sommerens Next Stop ophold i Jordan og Libanon.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.