Sommerhøjskole i Palæstina

Studietur til Palæstina

I samarbejde med Københavns Professionshøjskole

Global Sundhed studieturen til Palæstina fokuserer på sundhed i et konfliktområde. Konflikten mellem Israel og Palæstina er måske én af verdens mest omtalte, men få ved hvordan konflikten påvirker hverdagen og sundhedsvæsenet. Studieturen er en mulighed du sjældent vil få for at rejse til Palæstina, tale direkte med palæstinensisk sundhedspersonale og se det hele med egne øjne.  

Programmet har sin base i Betlehem, hvor du bor på vores højskole i sikre rammer med masser af muligheder for at udforske byen. Du kommer med programmet på ekskursion til mange andre byer på Vestbredden, og til mange forskellige dele af sundhedsvæsenet, så du får et bredt kendskab til både Palæstina og sundhed. Forbered dig på et program med masser af indtryk - du vil blive overrasket over hvor meget du lærer på 2,5 uge! 

Global Sundhed er en sundhedsfaglig studietur til Palæstina
Besøg hos en lokal familie
Du kommer til at opleve arbejdet med sundhed
 Introduktion på de tre delinger indenfor sundhed: UN/NGO, governmental, privat
Introduktion til Palæstina og sundhedssystemet i landet
Frivilligt arbejde på et hospital
Menneskerettigheder og fokus på behandlingen af ofre for tortur
Studieturen fokuserer på kultur, rettigheder, offentlig sundhed og forebyggelse
På studieturen vil du møde en række internationale NGO’er, besøge hospitaler, opleve forskellige universiteter og møde ildsjæle med spændende fortællinger
Global Sundhed turen til Palæstina giver dig en international dimension på din uddannelse
Introduktion til Palæstina og sundhedssystemet i landet
Frivilligt arbejde på et hospital
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Rejs til Palæstina på studietur. Foto af: Andreas Von Essen
Introkursus 23. februar 2022
Varighed 2 uger

9.300,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Program for studieturen til Palæstina

Studieturens program er en god balance mellem introducerende undervisning og ekskursioner ud af huset. Der vil være tid til oplevelser på egen hånd, når dagens program er endt, eller på de indlagte fridage.

Følgende er et overblik over hvad der blandt andet skal ske:

1. halvdel

  • Ankomst til Tel Aviv og kørsel til Betlehem 

  • Introduktion til højskolen, Betlehem og teambuilding med skattejagt 

  • Undervisning om konfliktens historie og politiske baggrund 

  • Kulturforståelse og arabiske vendinger 

  • Lær at danse Dabkeh 

  • Introduktion til sundhedssystemet og de tre sektorer (privat, offentlig og FN/NGO) 

  • Besøg i flygtningelejr 

  • Besøg på hospitaler (privat, offentlige og NGO-drevne) og organisationer i Betlehem, Ramallah og Jerusalem 

  • To sammenhængende fridage med mulighed for egne ture 

2. halvdel

  • Besøg og rundvisning i den gamle bydel i Hebron 

  • Kort frivilligt arbejde/observation på hospital 

  • Besøg hos det palæstinensiske sundhedsministerium 

  • Sygeplejeuddannelse i Palæstina: Rundvisning på universitet og mød de studerende 

  • Besøg hos Red Noses, sundhedskomitéer og større NGO'er inden for sundhed 

  • Besøg på cancerklinik for kvinder 

  • Rundvisning på rehabiliteringscenter 

  • Afsluttende projekt med formidling af din nye viden og farvel-middag 

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.  

 

Spændende udflugter og undervisning

Studieturen giver dig i løbet af de første dage en bred introduktion til konflikten i Palæstina, så du får bedre forudsætning for at forstå den ofte komplicerede sammenhæng som sundhedsvæsenet skal fungere i. Du får også undervisning i kulturforståelse og lidt arabisk, så du kan begå dig høfligt, når vi skal ud og mødes med palæstinenserne.  

Sundhed i Palæstina varetages i hele tre sektorer: den private, den offentlige (selvstyremyndighederne), og den FN-drevne samt andre ikke-statslige organisationer (NGO'er). Du får en grundig introduktion til sundhedsvæsenet, inden vi tager ud og besøger hospitaler og klinikker inden for alle tre sektorer. Her bliver vi vist rundt på forskellige afdelinger og får baggrundsviden om såvel institutionen, de hyppigste sundhedsproblemer, og den forebyggelse og behandling som tilbydes. Vi besøger også universitetet i Betlehem, hører om hvordan sygeplejeuddannelse foregår i Palæstina, og får mulighed for at snakke med palæstinensiske sygeplejestuderende om deres uddannelse, hverdag og fremtidsdrømme. 

I flygtningelejrene i Palæstina har folk levet i eksil gennem generationer. Kombineret med en høj arbejdsløshed og prekære indkomstforhold, hyppige raids fra israelske sikkerhedsstyrker og overskridelse af helt basale borgerrettigheder skaber livet i flygtningelejrene en større udsathed for stress, diabetes og livsstilssygdomme. Vi besøger en flygtningelejr i forbindelse med programmet, og en FN-drevet sundhedsklinik.  

I Palæstina varetager ikke-statslige organisationer en del af sundhedstilbuddene. Glæd dig til at besøge nogle af de ildsjæle, der hver dag kæmper for bedre sundhed i små og store organisationer. Det kan være alt fra et vel-etableret rehabiliteringscenter, som var pionerer inden for psykisk og fysisk traumebehandling i Palæstina, til en lille organisation der som de første tilbyder yoga og meditation til traumatiserede, hospitalsklovnene i Red Noses Palestine, eller større organisationer med imponerende mange sundhedstilbud og fortalervirksomhed for palæstinensernes ret til sundhed.  

Programmet tager dig også med på besøg hos sundhedsministeriet, på en cancer-klinik for kvinder, og på guidet tur til Hebrons gamle bydel hvor israelske bosættelser skaber fortsatte konflikter.  

Som afslutning på programmet får du mulighed for at sætte din nye viden på spil i et lille projekt, hvor du fokuserer på et selvvalgt emne som du fremlægger for resten af gruppen (selv eller sammen med andre). 

Samlet set giver Global Sundhed studieturen til Palæstina dig en international dimension på din uddannelse, udvikler din faglige forståelse af det palæstinensiske kontra det danske sundhedssystem, og en indsigt i konfliktens betydning for både sundhed og samfund. Og så er der alt dét, der ikke kan forklares med ord: maden, kulturen, de søde undervisere, gæstfriheden, at danse Dabkeh og ryge en vandpibe, eller at flyde på det Døde Hav på en velfortjent fridag. Vi kan garantere, at studieturen bliver en stor oplevelse, som du sent vil glemme! 

Sådan bor du

Global Sundhed er ingen luksusrejse – undervejs vil du bo på vores højskole i Betlehems centrum. Her vil du sove i køjesenge på sovesale, hvor der er toilet og bad, og tilgængeligt wi-fi. Højskolen fungerer som et uddannelsescenter for politisk arbejde og her er unndervisningslokaler og en hyggelig gårdhave. Her spiser du morgenmad med de andre deltagere og sikkerheden er i orden. Med alle de spændende ture der venter, vil du dog ikke tilbringe meget tid indendørs. Højskolens hostel ligger lige skråt over for, og her kan du benytte fælleskøkkenet til at lave og opbevare egen mad. Du er også velkommen til at bruge fællesarealer og terasserne til at hygge efter endt program. Men du må heller ikke gå glip af de mange hyggelige caféer og restauranter med lækker arabisk mad i Betlehem!

Mad og drikke

Mellemøsten er kendt for sit fantastiske køkken, og Palæstina er ingen undtagelse. Du kommer til at smage lækre retter som fladbrød med falafel, forskellige gryderetter, linser, bulgur og fattoush (brødsalat med krydderier). Du får morgenmad på platformen, men ellers er maden ikke inkluderet i prisen. Det kan gøres billigt, hvis du går på markedet - en oplevelse i sig selv - og laver maden på hostelets køkken. Men vær ikke bange for at gå ud. Det kan gøres ret billigt på de små charmerende restauranter. 

Sprog

Langt de fleste du møder taler engelsk – især de højtuddannede. I de større byer taler næsten alle engelsk, og de vil hellere end gerne hjælpe dig. Generelt er befolkningen meget tålmodige og behjælpelige, hvis du forsøger dig med arabiske gloser. De synes kun det er fedt, hvis du lærer lidt arabisk undervejs. 

Fritid

Selve programmet er tætpakket med masser af oplevelser, så i din fritid vil du måske bare slappe af med en bog eller en gåtur i byen. Der er spændende markeder i de større byer, og du kan gå på café og drikke arabisk kaffe med de andre deltagere. Udnyt endelig muligheden for at tale med de unge palæstinensere, du sikkert vil møde på højskolen og hostelet, og sig aldrig nej til en invitation!  

I weekenden kan du tage på tur til det døde hav eller ride på kameler i ørkenen. I de store byer som Jerusalem og Betlehem er det oplagt at besøge alle de fantastiske, historiske monumenter.   

Introkursus inden afrejse

Du bliver godt forberedt på studieturen. Inden studieturen mødes du med hele Palæstina-rejseholdet til introkursus på Mellemfolkeligt Samvirke. Her vil der være vigtig information om indrejse, programmet, kulturelle forhold, og du vil blive forberedt på de udfordringer det også kan være at skulle begå sig i et nyt land og sundhedssystem. Introkurset er derfor en obligatorisk del af studieturen, som ikke kan vælges fra. I 2021 er det med fysisk fremmøde, og vi anbefaler derfor ikke at rejse inden introkurset afholdes 30. august. Du kan derimod fint rejse allerede fra 31. august og møde holdet til opsamling på studieturens ankomstdag i landet. 

Vil du selv sørge for fly?

Hvis du vælger selv at købe din flybillet er det vigtigt, at du først køber flybilletten, når du har fået dit ophold endeligt bekræftet af Global Contact. Du vil samtidig modtage udførlige instrukser om hvor og hvornår du skal ankomme. Hver destination har et fast mødested, ofte i landets hovedstad, hvor du vil blive modtaget af vores lokale personale. 

Husk at det er dit eget ansvar at få booket flybilletten til det aftalte tidspunkt samt at købe en dækkende rejseforsikring. 

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

En samlet pakke med ophold og fly inkluderer

  • Ca. 17 dages studietur til Palæstina 
  • Flyrejse tur/retur 
  • Morgenmad 
  • Afbestillingsforsikring for flybillet ved sygdom 
  • Introkursus hos Mellemfolkeligt Samvirke i København 
  • Logi og transport under opholdet samt entréer som er en del af programmet 
  • Adgang til 24 timers nødtelefon 
  • Administrationsgebyr til Global Contact 

Pakken inkluderer ikke

  • Visum 
  • Rejseforsikring (Rejseforsikring Ung+ kan tilkøbes når du bestiller dit ophold) 
  • Vaccinationer og evt. malariapiller 
  • Transport til/fra forberedelsesdag i København 
  • Frokost og aftensmad under opholdet 
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold) 

Prisen på opholdet uden fly inkluderer det samme som ovenstående med undtagelse af fly og afbestillingsforsikring. Afhentning foregår på et aftalt mødested, oftest i lufthavnen. 

Tidligere rejsende

Jordemoder på Global Health Studietur i Kenya

Jeg lærte meget af at observere, men blev også involveret i praksis. Vi assisterede en fødsel, og der var næsten intet udstyr! Det var lærerigt at opleve alt fra medicinmænd til store offentlige hospitaler og slumområder.

Studietur i Palæstina

Det er enormt lærerigt at sammenligne det danske sundhedssystem med Palæstina, hvor den israelske besættelse gør at mange, gennem generationer, lider af PTSD. Det gav mig lyst til at arbejde i psykiatrien herhjemme, og jeg har netop fået mit første job inden for området.  

Få mere at vide

Kontakt os

Medarbejder Heidi
Heidi Dimon DJurhuus
Email
hdd@ms.dk
Telefon
77310018
Koordinator for praktikprogrammet og studieture