De fleste er buddhister, og de lever efter tankegangen om, at man skal gøre noget godt for hinanden. De virkede meget taknemmelige over, at vi var der for at hjælpe. På børnehjemmet kom der ofte lokale familier forbi og donerede mad – det var virkelig god karma.

Det er menneskene, jeg husker landet for. De gjorde et stort indtryk, for mange er så gæstfri. Vi fik mange invitationer til frokost og blev inviteret inden for i folks huse - det er en del af den arabiske kultur. Det er meget trygt, fordi folk vil gøre alt for at passe på dig, fordi du er gæst.

Jeg boede i Phnom Penh, så der var altid noget at lave. Vi fik mange lokale kontakter, som tog os med til yoga eller dans, og vi mødte også andre frivillige, der boede hos vores værtsfamilie, som vi lavede forskellige aktiviteter med.

Jeg arbejdede på et program for gadebørn. Det startede, fordi en lille dreng døde, da han spiste giftigt affald. Projektet var oprindeligt uddeling af mad, men omfatter nu også undervisning. ”Smile Africa” hjælper 400 børn i alle aldre.

Tag af sted for fanden! Tag ikke hvidt tøj med, det bliver aldrig det samme igen. Lad være med at bruge al din energi på at bekymre dig inden afrejse. Du kan ikke forberede dig alligevel, og samtidig er det en del af oplevelsen at du pludselig befinder dig i en situation, du aldrig havde troet!

Jeg arbejdede hos en medieorganisation i Ramallah. Her var jeg med til at lave nogle interview på engelsk, og så fik jeg også lov til at filme dele af forskellige dokumentarfilm. Efter noget tid tog jeg også selv initiativ til at lave en lille kortfilm, og det endte med, at arbejdspladsen tog opgaven vildt meget til sig.