Det at bo hos en lokal værtsfamilie. At lære dem at kende og få en idé om, hvordan deres liv er. Man kommer vildt tæt på familien, fordi jeg jo boede i deres hjem, sammen med dem. 

Man blev en rigtig del af familien, så det var svært at sige farvel. Men til at starte med var det en udfordring. Vi boede 15 mennesker, plus mig og en anden frivillig fra Danmark, i en lille lejlighed, hvor der var ét toilet.

Tag af sted for fanden! Tag ikke hvidt tøj med, det bliver aldrig det samme igen. Lad være med at bruge al din energi på at bekymre dig inden afrejse. Du kan ikke forberede dig alligevel, og samtidig er det en del af oplevelsen at du pludselig befinder dig i en situation, du aldrig havde troet!

På højskolen i Kenya fik vi mange gode redskaber, som vi har gjort brug af til møderne. Vi brugte mange kræfter på at komme tæt på pigerne for bedre at kunne forstå, hvordan det er at være ung i Malawi, i en hverdag så langt væk fra vores.

Vi var på en fantastisk tur ud i Amazonasjunglen, hvor vi sejlede rundt i en mindre båd med en lokal guide. Det var så vildt at opleve floddeltaet. Der var blå laguner, frodig jungle og masser af dyreliv. Vi så blandt andet alligatorer, floddelfiner, aber, dovendyr og papegøjer.

Mr. Ban, viceværten, blev jeg gode venner med. Jeg havde en gammel computer med, som jeg gav ham. 26 år og hans første computer! Jeg havde lagt Office på engelsk og vietnamesisk på den. Det var fedt at se, hvor glad han blev.