I Nepal vil du som ergoterapeutstuderende arbejde i Kathmandudalen på et center for patienter med rygskader. Centeret har en holistisk tilgang til patienterne, hvor de gør meget ud af at arbejde med alle aspekter af menneskets reintegration i samfundet efter fald og skader fra eksempelvis konstruktionsarbejde og trafikulykker.
Det officielle sprog i Nepal er nepalesisk, og du skal være indstillet på, at der ikke er så mange af de lokale, som taler engelsk. Det er derfor en god idé at lære hilsner og nogle sætninger på Nepali ved ankomst. På rygmarvscentret vil der være personale som kan engelsk og vil hjælpe dig med kommunikationen i dit arbejde med patienterne.
Patienterne kommer på centeret, efter de er blevet opereret. Her gennemgår de et 2-6 måneders forløb, hvor et hold af både læger, sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter og ergoterapeuter hjælper dem med at komme tilbage til livet igen.
Du vil indgå som en del af det lokale hold af ergoterapeuter og fysioterapeuter, og får mulighed for at blive tilknyttet dine egne engelsktalende patienter. Du vil her arbejde med forskellige former for behandling, træning og rehabilitering såsom hydroterapi, sport, balancetræning og sanseintegration.
Under dit praktikophold får du dit eget værelse hos en værtsfamilie tæt på arbejdspladsen. Hvis I er to, der rejser sammen vil I dele et værelse og have jeres eget badeværelse. Familien tilbereder din morgenmad og aftensmad, og du spiser frokost på arbejdspladsen.
Familien sørger for at du lærer dine nye omgivelser at kende og at du kommer godt i gang på dit arbejde. De har et godt engelskniveau og er vant til at have internationale studerende og frivillige boende.
I din fritid kan du udforske Bhakatapur, hvor du bor, som er en spændende, middelalderlig by med mange antikke templer og paladser. Byen er særligt kendt for sin gamle, indre bydel, som også er optaget på Unescos Verdensarvsliste.
Nepal byder også på et væld af naturoplevelser. I weekenderne kan du tage på vandreture i bjergene, besøge buddhistiske klostre, og måske bruge et par dage i skønne Pokhara og sejle på bjergsøen Phewa Tal. Og så er det et ”must” at besøge hovedstaden Kathmandu, med alle dens templer, livlige markeder, køer på gaden og lækre mad!
Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.
Her finder du links til alt det praktiske, du skal have styr på, inden du rejser ud i praktik eller på studietur.
Læs mere om visum og find reglerne for din destination.
Få hjælp til hvordan du kommer i gang med vaccinerne.
Læs hvor meget andre studerende har brugt i lommepenge.
Søg legater og fonde og få tilskud til din rejse.
Når du bestiller dit ophold, kan du vælge, om vi også skal stå for fly/forsikring.
Du bør senest tilmelde dig 10 uger før din afrejse.
Du betaler 5.000 kr. ved tilmelding. Vi sender en opkrævning på restbeløbet ca. 6 uger før afrejse.
OBS: Vores rejsedatoer er fleksible. Kan du ikke finde de datoer, der matcher din praktik, så kontakt os endelig.
Læs her hvad du skal gøre, hvis du selv vil stå for fly og forsikring.
Vi tror på fuld økonomisk gennemsigtighed. Derfor kan du altid få at vide hvad dine penge går til når du tager af sted med os. Klik og se hvordan udgifterne fordeles.
Kontakt os
Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731
Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12
2200 København N
Hvis du er ude at rejse med os eller har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.
Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.