Undervisningen
Undervisningen foregår oftest uden for højskolen, hvor vi tager på ture i området og møder mennesker, der lærer os om kulturen og samfundet i Kenya.
Dagen starter på højskolen med en introduktion til dagens oplevelser. Herefter besøger vi lokale organisationer, grupper og mennesker, der giver os et indblik i det kenyanske samfund.
Når vi vender tilbage til højskolen, reflekterer vi sammen over det, vi har oplevet og lært i løbet af dagen.
På Zanzibar bestemmer I selv, hvad I har lyst til udover planlagte dagsture i programmet.
Højskolen i Kenya
Få en rundvisning på vores højskole i Kenya, og se, hvor den ligger, og hvordan der ser ud. Højskolen ligger i hjertet af den afrikanske savanne, hvor du bor, som man gør i kenyanske landsbyer.
Mere om rejsen
Hvem kan deltage
Sommerhøjskolen i Kenya er for dig, der er 18-25 år og har lyst til at lære om det kenyanske samfund, samtidig med at du får en fantastisk sommerferieoplevelse sammen med andre unge.
Al undervisning foregår på engelsk med lokale undervisere og på et niveau, hvor alle kan være med. Hvis der er internationale deltagere på højskolen, taler I også engelsk uden for undervisningen, så alle kan være med i samtalerne – både i undervisningen og i fritiden.
Sådan bor du
Kenya
På højskolen deler du soverum med køjesenge med op til 7 andre deltagere af samme køn. Der er adgang til vand, elektricitet og wifi, men du skal forvente strømafbrydelser indimellem og langsomt internet.
Uden for soverummene er der en fælles gårdhave, hvor du kan slappe af eller spille spil, og et par klasseværelser, hvor vi ofte starter dagen, inden vi tager på udflugt. Vi spiser alle måltider sammen. Maden er lokal og består ofte af bønner, ris og det østafrikanske chapati-brød.
Læs mere, og se billeder fra højskolen i Kenya her
Zanzibar
Du indkvarteres på et lodge, der ligger ca. 100-meter fra stranden. Indkvarteringen består af en masse bungalows, hvor I kan bo 3-6 personer sammen. Hver bungalow har eget toilet og bad, samt udstyret med myggenet og en blæser i loftet.
Du skal være indstillet på, at værelserne er indrettet simpelt, og at standarden svarer til et hostel. Men på Zanzibar plejer det dog ikke at være på værelset, at man bruger mest tid.
Det første du får øje på, når du træder ud af din bungalow, er den store og indbydende pool. Her kan du altid tage en dukkert eller solbade. Herfra kan du gå videre til stranden eller lodgens restaurant, hvor der bliver serveret morgenmad og forfriskninger i løbet af dagen. Om aftenen bliver der skruet godt op for musikken i baren.
Hvis du ønsker at være aktiv, er der også god mulighed for det. Du kan for eksempel deltage på en af de mange volleyball-turneringer, spille fodbold på stranden eller afprøve kitesurfing. Uanset om du er god til volleyball eller ej, er det en oplagt chance for at blive en del af et fællesskab.
Derudover har stedet også øens måske mest veludstyrede træningscenter, hvis du vil have ekstra sved på panden.
Fritiden
Om eftermiddagen og på fridage kan du tage på ture eller slappe af på højskolen i Kenya. De fleste dage er vi færdige med programmet omkring kl. 17.00, men nogle dage slutter tidligere, så du har mere tid til at udforske området. Du kan f.eks. tage ind til Nanyuki, hvor der er restauranter og et stort supermarked. Alkohol er ikke tilladt på selve højskolen, men I er velkomne til at tage en øl på en af restauranterne i byen.
Du har også en hel weekend, hvor du alene eller sammen med andre kan tage på længere ture og måske prøve kræfter med at bestige det nærliggende Mount Kenya. Der er også mulighed for oplevelser som cykelsafari og rafting! Du kan altid få hjælp og gode råd fra underviserne til at planlægge aktiviteter og udflugter.
Hvad inkluderer prisen?
Køber du den samlede pakke med ophold og fly, er følgende inkluderet i prisen:
Generelt
- En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
- Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
- Introdage i København inklusive undervisning, kost og logi
- 24-timers nødtelefon
- Certifikat efter udfyldt evaluering
Prisen inkluderer ikke
- Visum
- Vaccinationer og evt. malariapiller
- Transport til/fra introdage i København
- Afbestillingsforsikring
- Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
- Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)
Under højskolen
- Flyrejse til og fra højskolen
- Fælles afhentning i lufthavnen ved ankomst
- Kost og logi under hele kurset
- 3 ugers program med undervisning og udflugter
- Lokale undervisere
- Al transport og entré, som er en del af programmet
- Fælles transport til lufthavnen efter kurset

