Frivilligt Arbejde Amazonas

Frivilligt arbejde i Ecuador

Ecuador er et smukt og mangfoldigt land. Det har udviklet sig på mange områder, men mange familier oplever stadig økonomiske udfordringer.  

Det påvirker blandt andet adgangen til uddannelse og arbejde, der kan påvirke overskuddet til børn og unge derhjemme. Ligesom det kan påvirke kvinder og pigers jobmuligheder og økonomisk selvstændighed.  

Som frivillig i Ecuador kan du engagere dig i lokale projekter, der arbejder med nogle af disse problemstillinger. Er du mere interesseret i dyreliv og naturbevarelse, kan du også blive en del af et projekt i Amazonas. Læs mere her.

Uanset hvilket projekt du vælger, får du mulighed for at samarbejde med lokale organisationer og få et nærmere indblik i det ecuadorianske samfund - både de udfordringer, landet står over for, og de lokale fællesskaber og initiativer, der arbejder for at skabe forandring. 

Tag på udflugter i weekenden
Bo hos en værtsfamilie
Smukke naturoplevelser i Ecuador
I amazonas som frivillig
frivillig i ecuador
frivillig i ecuador
frivillig i ecuador

18.900,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Aktiviteter for boern Aktiviteter for børn og unge

I Ecuadors hovedstad, Quito, samarbejder vi med et center for gadebørn. Centret drives af nonner, som hver dag gør en kæmpe forskel for de udsatte børn i området. 

Børnene er ikke forældreløse og bor ikke på centret. De kommer derimod for at få hjælp og deltage i aktiviteter, der giver dem støtte i deres hverdag. 

Centret har børn og unge mellem 6 og 16 år, som inddeles i grupper efter alder, så undervisningen og aktiviteterne passer til deres behov. Som frivillig kan du blive tilknyttet en bestemt gruppe, men det er vigtigt, at du også er indstillet på at hjælpe til, hvor der er brug for det. 

Dine opgaver vil blandt andet være at undervise i engelsk, hjælpe børnene med lektier og være med til at forberede og servere frokost. Du kan også selv tage initiativ til aktiviteter, hvis du har en hobby eller interesse, du gerne vil dele.  

Tidligere frivillige har for eksempel stået for musik- og kunstundervisning eller sat små teaterstykker op sammen med børnene. 

Centret har et begrænset budget, så hvis du gerne vil arrangere dine egne aktiviteter, skal du være forberedt på selv at medbringe eller købe de nødvendige materialer. 

Kvindekamp Kvinderettigheder

Vil du gerne arbejde med kvinder og børn i Ecuador? Som frivillig i Quito kan du blive en del af hverdagen på et kvindekrisecenter, hvor du støtter kvinder, der er kommet i en svær livssituation. 

Centret drives af en lokal organisation, der hjælper op til 80 kvinder og deres børn.  

Kvinderne kommer af forskellige årsager, blandt andet på grund af vold i hjemmet, misbrug eller hjemløshed. Her får de et sted at bo og støtte til at komme på fode igen og skabe en mere selvstændig tilværelse. 

Et vigtigt mål for centret er at hjælpe kvinderne med at blive selvforsørgende. Derfor driver organisationen blandt andet et bageri og et loppemarked, som er en del af centrets daglige aktiviteter. 

Som frivillig kan du hjælpe med at bage brød og kager, forberede måltider i køkkenet eller gøre varer klar og betjene kunder på loppemarkedet. Du kan også hjælpe børnene med lektier eller arrangere kreative aktiviteter og lege for både børn og voksne.  

Hvis nogen på centret har fødselsdag, kan du være med til at arrangere en lille fejring med kage, pynt og musik. 

Derudover kan du hjælpe med mere praktiske opgaver som rengøring og tøjvask eller bidrage med kreative projekter, hvis du har lyst til at male eller sætte andre ting i stand.  

Hvis du har lyst, kan du også hjælpe centret med at skabe kontakt til potentielle donorer og samarbejdspartnere for at starte nye aktiviteter op.  

Rejsepartner søges

Karoline (20 år)

Karoline skal til Ecuador og arbejde med aktiviteter for børn og unge. Hun søger en at opleve det sammen med - er det dig?

Ankomst: / Antal uger: 16

Din hverdag

Sådan bor du

I Ecuador bliver du indkvarteret hos en lokal værtsfamilie. Du får dit eget værelse eller et til deling med en anden frivillig fra Global Contact. At bo hos en værtsfamilie er en unik mulighed for at få indblik i den ecuadorianske kultur, da du får lov til at blive en del af den almindelige hverdag. Nogle gange kan du også være heldig at blive inviteret med i kirke eller til traditioner omkring højtider. Gennem din værtsfamilie har du også perfekte muligheder for at forbedre dit spanske.  

Faciliteterne hos familierne er ofte gode. Der er adgang til elektricitet, og de har ofte Wi-Fi, vestlige toiletter og rindende vand.   

Husk at du er gæst i din værtsfamilies hjem, og rutiner og regler kan være anderledes, end det du er vant til. Der kan f.eks. være regler om, hvad tid på aftenen man skal være hjemme, og det kan variere hvor mange måltider, man spiser sammen i familien, og hvor mange man spiser hver for sig. Det forventes af dig som frivillig, at du respekterer den måde, din familie lever på.

Mad og drikke

I Ecuador vil du typisk spise morgenmad og aftensmad sammen med værtsfamilien og frokost på dit arbejde. Morgenmaden er ofte et let måltid bestående af noget brød og måske frugt eller juice. Til frokost får man for det meste varm mad, der f.eks. kan bestå af ris og en sovs med kikærter, linser, quinoa eller yuca. Aftensmaden er også et solidt måltid og indeholder ofte ris, bønner, platanos, suppe og linser. For dig der har lyst til at prøve noget nyt, kan man mange steder få cuy (stegt marsvin), som er Ecuadors nationalret.  

Vandet kan ikke drikkes direkte fra hanen, men skal koges eller filtreres først.    

Sprog

Det officielle sprog i Ecuador er spansk, og derudover tales der en del andre sprog, hvoraf quichua og shuar er de mest udbredte. På højskolen i El Salvador få du individuelt tilrettelagt spanskundervisning hver dag, så du kan blive rigtig god til sproget inden ankomsten til Ecuador. Det er nemlig en fordel at kunne lidt spansk, når du rejser i Latinamerika, da familierne og ansatte på projekterne oftest kun taler  meget lidt eller intet engelsk.  

Fritiden 

Når du har fri fra arbejde, kan du bruge eftermiddagene/aftenerne på at udforske dit lokalområde eller være sammen med din værtsfamilie. Nogle frivillige bruger tiden på at lære at danse salsa, andre tager ekstra spansktimer, og du skal helt sikkert opleve kultur og natur i nærheden af hvor du bor. 

I weekenderne har du gode muligheder for at rejse rundt og udforske andre dele af landet. Vil du opleve tropisk klima og vilde dyr, kan du tage på en guidet tur i Amazonas jungle. Er du mere til at udforske storbylivet, så byder Quito på flotte gader og en storslået katolsk kirke ved navn Basílica del Voto Nacional. Lidt uden for Quito har du desuden mulighed for at stå på verdens midte ved turistattraktionen Mitad del Mundo.  

Mange vælger også at rejse til de naturskønne Galápagos-øer, efter deres frivillige arbejde er slut. Her kan du opleve et unikt dyreliv på de fantastiske vulkanøer, der er verdensberømte for deres flora og fauna.  

Husk at booke en senere hjemrejsedato i din tilmelding hvis du vil rejse videre efter dit ophold.

Vejret

Ecuador ligger ved ækvator, hvilket normalt betyder, at vejret er meget ensartet. Det er også tilfældet i hovedstaden Quito, hvor der året rundt er en dagtemperatur på omkring 20 grader og en del regn undtagen fra juni til september. Til trods for at landet ligger ved Ækvator, varierer vejret i de øvrige dele af landet på grund af Ecuadors mange typer landskab. Hvis du er frivillig i Ambato eller ud for Ibarra, kommer du til at bo i bjergområder, hvor klimaet er køligere, og gennemsnitstemperaturerne er omkring 13 grader. 

Hvis du skal være frivillig på dyreprojektet i Amazonas, er klimaet her tropisk, hvilket betyder, at det er meget varmt og fugtigt året rundt.

Få den bedste start på rejsen

Du bliver forberedt rigtig godt på livet som frivillig, når du rejser med os. Din rejse starter nemlig med et højskolekursus ude i verden med lige netop det formål.

Skal du til Latinamerika, rejser du først på vores højskole i El Salvador. Der har vi sammensat et fantastisk program med masser af oplevelser, udflugter, samtaler med de lokale, oplæg og workshops.

Efter kurset vil du føle dig tryg ved at rejse i Latinamerika, du vil have en masse nye venner og ikke mindst føle dig godt klædt på til det frivillige arbejde.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i og hjemkomstweekend i København
  • Evt. transport til arbejdsplads (dette variere) 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til og fra arbejde, og placering i Amazonas.
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Højskolen

  • Flyrejse til højskole
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Kost og logi under hele kurset
  • 4 ugers program med undervisning og udflugter
  • Lokale undervisere
  • Al transport og entré som er en del af programmet
  • Transport videre til destination for dit frivillige arbejde

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i lufthavnen 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele ophold
  • Kost under hele ophold (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)
  • Hjemkomstweekend i København inklusiv kost og logi

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende) 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn