Rejs til Sri Lanka som studerende

Praktik som fysioterapeut på Sri Lanka

I Sri Lanka kan du komme i praktik i byen i Kandy som fysioterapeutstuderende. Her vil du arbejde på en skole som er særligt tilpasset børn og unge med forskellige diagnoser som autisme, ADHD og kroniske skader. På skolen får de hjælp til deres fysiske og mentale udvikling gennem special sprogundervisning og forskellige bevægelsesinterventioner. 

De børn som har taleevner på skolen vil primært tale tanil og sinhala. Men i Sri lanka er det officielle sprog singalesisk, men hvor der også tales tamil og andre minoritetssprog. Engelsk begynder at blive mere udbredt i Sri Lanka, og derfor vil en del af de ansatte tale lidt engelsk.   

Læring under praktikken 

I løbet af din arbejdsdag på skolen vil du hjælpe personalet med de daglige praktiske opgaver, hvor du fx tager del i daglig pleje og at give mad. Derudover vil du også være med til at udvikle træningsforløb for eleverne. Her kan du tage del i den alsidige undervisning på skolen som bliver kombineret med både gymnastik og behandlinger for at hjælpe deres fysiske udvikling. Du vil blive tilknyttet en faglig vejleder på stedet, som du kan sparre med om børnenes behandlingsplaner.   

Som studerende i Sri Lanka vil du indgå i en arbejdsplads hvor midlerne er få. Her kan du sætte din faglighed i spil ved at være kreativ og udforske nye muligheder , der kan være til hjælp i børnenes behandling. Tidligere studerende har fx været med til at skabe sanserum og bygget en aktivitetsgynge, de kunne bruge på stedet.   

Sådan bor du  

Du vil blive indlogeret på et gæstehus i udkanten af Kandy.

I gæstehuset, vil du dele værelse og badeværelse med op til tre andre studerende. Størstedelen af dine måltider vil blive serveret i huset. Der kan være lidt afstand fra gæstehuset til arbejdet, og derfor vil du skulle tage offentlig transport.

 

18.300,-


Fritid

Rejs til Sri Lanka som studerende
Rejs til Sri Lanka på praktik
Rejs til Sri Lanka som bioanalytiker studerende
Turism i Sri lanka
Rejs til Sri Lanka som studerende
Rejs til Sri Lanka som studerende
Rejs til Sri Lanka
Rejs til Sri Lanka
Rejs til Sri Lanka som studerende

Efter arbejde, kan du udforske Kandy, som du skal bo i. Byen ligger i højlandet, omringet af små bjerge, og var tidligere hovedstad i Sri Lanka. Nu er den kendt som landets spirituelle centrum og du kan bl.a. se den 26 meter høje statue af Buddha eller nogle af byens gamle, flotte templer. Det er også en by med et pulserende kulturliv, hvor du nemt kan finde en hyggelig café og drikke srilankansk the, eller du kan gå en tur på et af de farverige markeder ved Kandy-søen.  

I weekenderne kan du tage på længere ture med Sri Lankas fantastiske togforbindelser. Sri Lanka har uendeligt mange hvide sandstrande, hvor du både kan surfe og snorkle. Hvis det er safari som lokker, kan du besøge Uda Walawe National Park, hvor du kan se vilde elefanter, krokodiller og massevis af fugle. Du kan også udfordre dig selv med vandretur op til den populære Ella’s Rock og nyde den storslåede udsigt fra toppen.  

Rejsens forløb

Når du tager din praktik i udlandet gennem Global Contact, får du en kontaktperson her på kontoret, som du kan kontakte under hele dit forløb. Vi finder en praktikplads, der matcher din uddannelse, og sørger for afhentning i praktiklandet. Inden dit praktikophold starter, skal du desuden igennem et introforløb, der klæder dig på til at indgå på den lokale arbejdsplads.

Intro i praktik
Online Intro

Før afrejse skal du deltage på et obligatorisk Online intro. 

Til introkurset vil du få undervisning i interkulturel kommunikation og kulturmøder. Du vil få redskaber til at overkomme udfordringer, gribe muligheder og blive klædt godt på til dit ophold.

Kurset finder sted online og ligger typisk 2-3 måneder inden afrejse. Du får en mail med praktiske informationer cirka tre uger inden kurset.

Praktik i udlandet
Praktik

Du bliver taget imod af vores lokale partnere.

Medmindre andet er specificeret, bliver du i lufthavnen ved ankomst i praktiklandet, og herefter får du en introduktion til både lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Du har en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads.

Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk, ligesom der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det. 

Introkursus

Du starter din praktik med et 1 eller 2 dages introkursus, hvor du møder din danske koordinator og bliver forberedt på dit praktikophold. Introkurset finder sted i København hos Mellemfolkelig Samvirke og bliver afholdt af vores introteam, der har mange års erfaring med at forberede studerende på at tage deres praktik i udlandet. Du vil ca. 3 uger før kurset modtage en mail fra introteamet med praktiske informationer. Til introkurset vil du få undervisning i interkulturel kommunikation og konflikthåndtering. Du vil få redskaber til at overkomme udfordringer, gribe muligheder og blive klædt på til, hvad der venter dig. Alt sammen for at sikre, at du får det bedst mulige praktikophold.

Ankomst i praktiklandet

Når du ankommer til det land, hvor du skal være i praktik, vil du blive hentet i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner. Du vil altid have en lokal kontaktperson, som kan hjælpe dig under dit praktikophold samt en lokal faglig vejleder tilknyttet din arbejdsplads. De første dage af dit praktikophold vil du modtage en 1-2 dages introduktion med din lokale kontaktperson, hvor du vil blive introduceret til lokalområdet, kulturen og din arbejdsplads. Din kontaktperson vil kunne snakke engelsk ligesom, der altid vil være mindst én, hvor du bliver indlogeret, som kan det. 

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Hvad inkluderer prisen?

Generelt

  • Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen
  • Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact
  • Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra introdage i København
  • Afbestillings- og rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)​

Under praktikken

  • Afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele opholdet
  • Kost under hele opholdet (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Administrative udgifter til praktikplacering

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn

Lignende ophold