Højskole i udlandet for unge under 18 år

Højskole i udlandet

Rejs med på højskole i udlandet og udnyt din ferie til fulde. Mellemfolkeligt Samvirke har lang erfaring med udviklingsarbejde og formidling af kulturmøder mellem mennesker fra hele verden.

På vores højskoler rejser du med ud i verden i 2-4 uger. Her møder du andre, som interesserer sig for verden ligesom dig. Sammen udforsker I kulturen i landet I er rejst til, og I får hurtigt et tæt sammenhold i gruppen, på grund af de mange unikke oplevelser I får sammen.

Gennem undervisning, udflugter og møder med lokale borgere fordyber I jer i den globale virklighed og problemstillingerne, som landet står over for. På den måde får I en dybere forståelse og en mere nuanceret oplevelse af den lokale kultur og samfundslivet.

Find din højskolerejse

Vi har højskoleophold i udlandet er for mange aldersgrupper, og du kan komme af sted i alt fra 2 til 4 uger. Klik på din aldersgruppe og se de forskellige korte og lange højskoleophold du kan rejse med ud på!

Udforsk vores højskoler

Tag en rundtur på en af vores højskoler ude i verden og se hvilke kurser de afholder.

Se højskole video

Video fra højskolekurser i udlandet og udtalelser fra tidligere deltager. Se med, det tager kun 3 min!

Info om højskole i udlandet

Rejsehøjskole - Vælg højskole med rejse

På rejsehøjskole kombinerer du det klassiske højskoleophold med en rejseoplevelse ude i verden.

Du bor på en af vores højskoler i udlandet, og under opholdet rejser du rundt i landet og oplever kulturen på nært hold. Vores højskolekurser indeholder alle masser af udflugter og workshops, hvor du møder de lokale og lærer om kulturen i landet du er rejst til. 

På en rejsehøjskole får du et unikt fællesskab med de andre deltagere. Du vil opleve, at når du pludselig er landet i et helt nyt land, hvor meget kan virke fremmed, går det meget hurtigt med at danne venskaber med de andre på holdet, som står i samme situation.

Af samme årsag fortæller mange af vores højskoledeltagere, at de fortsætter med at ses med de andre på holdet efter de er kommet hjem, fordi der bliver skabet en fælles forståelse og samhørighed under sådan en slags rejse.

Kombiner højskole med rejse på egen hånd

Hvis du vælger et af vores kortere højskoleophold, kan det være oplagt at kombinere højskolen med din egen videre rejse bagefter. Hvis du f.eks. drømmer om at rejse ud og lave frivilligt arbejde, er vores korte højskoleophold på 4 uger en helt ideel start. Men du kan også bruge dem som en introduktion til regionen som start på en videre backpackerrejse.

Hvis du vælger at lade os stå for dine flybilletter får du som regel fleksible flybilletter, hvor du, mod et gebyr til flyselskabet, kan ændre din rejsedato undervejs. Så hvis du er usikker inden afrejse på hvorvidt du ønsker at fortsætte din rejse, kan du altså vente med at beslutte dig, til du er rejst afsted. Du kan se på siden for det enkelte ophold, om du får en fleksibel billet eller ej.

Hvor gamle er de andre på højskolen?

Aldersspredningen afhænger af hvilket højskoleophold du tager på. Vi tilbyder tre forskellige typer højskoleophold for unge på 18 – 29 år. 

På sommerhøjskolerne derimod, er der ofte en større aldersspredning, med deltagere i alle aldre fra 18-29 år.

På U18 højskolerne er alle deltagere mellem 15-17 år gamle.

På vores 50+ højskoleophold har vi deltagere i alle aldre over 50 år.

Hvad koster et højskoleophold i udlandet?

Du kan finde priserne inde under hvert højskoleophold. Her står der en opholdspris, som inkluderer kost og logi, undervisning og alle ture og udflugter i programmet (med mindre andet står nævnt). Derudover står der en flypris, som skal lægges oveni, hvis du vil have os til at stå for din flybillet.

Ud over prisen for ophold og fly skal du også regne med at bruge nogle penge på vaccinationer, visum og lommepenge. Disse udgifter vil variere afhængig af hvor du rejser hen. Særligt det med lommepengene kan være sært at beregne hjemmefra. Det er meget individuelt hvor meget folk bruger. Men hvis du vil have en ide om hvad andre har brugt og hvad de har brugt dem på, kan du læse vores artikel om lommepenge på højskole.

Sikkerhed på højskole i udlandet?

Vi vægter din sikkerhed rigtig højt, og vi sender derfor aldrig et højskolehold af sted, hvis vi ikke kan stå inde for sikkerheden. Læs mere om sikkerhed under rejsen.

Hvad koster det at rejse på højskole i udlandet?

Priserne for vores højskolekurser i udlandet varierer alt efter hvilket land du rejser til og hvor længe du er af sted. Du kan se priserne under de enkelte kurser. Generelt dækker prisen på en samlet pakke med ophold og fly:

Generelt

  • Personlig kontaktperson i Danmark. 
  • Detaljeret information om højskole og rejse 
  • Introdag i København inklusiv undervisning, kost og logi 
  • 24-timers nødtelefon 
  • Diplom efter endt ophold 
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. Konkurs 

Under højskolen

  • Flyrejse til højskole 
  • Fælles afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Frokost, morgenmad og logi under hele kurset, dog undtaget måltider i weekenderne 
  • 2 el. 3 ugers program med undervisning og udflugter  
  • Lokale undervisere 
  • Al transport og entré som er en del af programmet 
  • Fælles transport til lufthavn efter kurset 

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Få det fulde overblik over hvordan pengene bliver brugt her.

Hvad siger deltagerne?

Lars var på en 50+ højskole i Palæstina
Lars
På højskole i Palæstina

Det centrale var at komme ud og se med egne øjne og høre med egne øre. Det gjorde vi bl.a. på turen til Hebron og Jaffa samt den politiske tur i Østjerusalem, og turen rundt i Nazareth og i en flygtningelejr - hver med sin lokale guide.

Allai rejste til Palæstina på sommerhøjskole
Allai
På højskole i Palæstina

Undervisningen gav helt sikkert en masse viden. Og vi var ude og møde familier, som jeg ikke ville have mødt, hvis jeg rejste på egen hånd. Den første uge havde vi om menneskerettigheder. I den forbindelse mødte vi organisationer, der kæmpede for Palæstina.

Kristina på højskole i Kenya
Kristina
På højskole i Kenya

Jeg var rigtig glad for undervisningen og lærerne. Vi vidste ikke særlig meget om landets politiske situation og de reelle leveforhold. Da vi var ude og se det store slumområde Kibera, gav det meget bedre mening. 

Majken var på en højskolerejse gennem Europa til Grækenland
Majken
På højskole i Grækenland

Generelt var alle organisationer vi mødte på turen super inspirerende. Både de helt store som Dansk flygtningehjælp i Athen og også de små organisationer. Jeg blev især inspireret af en lille organisation der arbejdede i Serbien, som bare gjorde virkelig meget med meget få ressourcer.

Ida var i Myanmar
Ida
På højskole i Myanmar

Vi snakkede rigtig meget om, hvordan det er at være ung i Myanmar og i Danmark. Der er ret stor forskel. Burmeserne kæmper virkelig for deres land. De burmesiske deltagere havde ikke fritidsinteresser som f.eks. fodbold.

Thea var på U18 højskole sammen med andre unge mennesker
Thea
På højskole i Kenya

Det var helt vildt fedt. Når man rejser på den måde, og så i 14 dage, hvor man alle sammen oplever noget, som er fuldstændig anderledes end man plejer, så får man ret hurtigt et tæt bånd. Man er sammen hele tiden, så man skal også være klar på, at det er noget socialt man tager af sted på.

Vil du vide mere

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Medarbejder Heidi
Heidi Dimon Djurhuu (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn