Interview · Frivilligt arbejde i Tanzania

“Gør det. Gør det nu. Bare gør det.”

Man kan læse meget om destinationer, projekter og praktiske forhold. Men hvordan føles det egentlig at pakke sin taske og rejse afsted til et land, man ikke kender?

Det har vi spurgt 21-årige Katrine om.

Hun brugte en del af sit sabbatår i Tanzania, hvor hun boede hos en lokal værtsfamilie og arbejdede frivilligt med børn.

Hvorfor valgte du at tage afsted?

“Jeg havde altid haft lyst til at komme til Afrika. Jeg tænkte, at frivilligt arbejde var en god mulighed for at komme ind i det, så det ikke bare var en ferie, man kom på.”

Sådan så Katrines hverdag ud

De fleste billeder fra et ophold ligner ferie. Men når du bor det samme sted i længere tid, er det hverdagen, der kommer til at fylde. Arbejdet, menneskene, du lærer at kende, og alle de små ting indimellem.

Morgen: Katrines dag begynder hjemme hos værtsfamilien. Omkring halv otte går turen mod børnehaven, hvor hun arbejder sammen med lokale lærere.

Formiddag: I børnehaven bliver Katrine en del af den daglige rytme. Hun leger med børnene, lærer dem sange og engelsk og hjælper til med madlavningen. Nogle dage er der fuld gang i aktiviteterne, mens tempoet andre dage er mere roligt.

Eftermiddag: Efter arbejde tager Katrine ofte hen og danser med lokale dansere. Det gør hun næsten hver dag, nogle gange sammen med sine medrejsende. Her lærer hun hurtigt danserne at kende, og dansen bliver en fast del af hendes hverdag.

Aften: Om aftenen er Katrine enten hjemme hos værtsfamilien eller sammen med sine medrejsende og lokale venner. I weekenderne tager de nogle gange ind til byen, hvor de spiser, hygger sig og oplever mere af bylivet.

“Man bliver hurtigt en del af det lokale og den lokale hverdag.”

Hvad husker du allerbedst?

Dansen blev en stor del af Katrines ophold. Hun husker især et øjeblik, hvor hun dansede sammen med lokale dansere, sine medrejsende og børnene.

“Jeg tror aldrig, jeg har været gladere. Det var bare så godt. Man tænkte slet ikke på alt muligt derhjemme. Det var bare der, hvor man var. Lige nu.”

Få indblik i Katrines rejse

Ikke alle dage er lige nemme

Der er også dage, hvor sproget driller, hjemveen rammer, eller du er i tvivl om, hvad du egentlig kan bidrage med.

Det er også en del af hverdagen, og for Katrine blev både værtsfamilien, de lokale og hendes medrejsende en vigtig del af opholdet.

Ofte var det netop i de små stunder, rundt om køkkenbordet hos værtsfamilien eller sammen med de andre, at hun følte sig mest hjemme.

Hvad ville du sige til en, der selv overvejer det?

“Jeg vil sige: Gør det. Gør det nu. Bare gør det. Selvom man godt kan blive megaked af det nogle gange, skal man 100 procent nok få nogen at knytte sig til. Der er altid nogen, man vil kunne snakke med.”

Læs mere om frivilligt arbejde i Tanzania