Anmeldelser fra tidligere praktikanter
Hør fra de studerende, som har vært ude at rejse med os!
De fortæller om alt fra livet hos familien, hvad de spiser, hvorfor de har valgt et praktikophold i udlandet, hvordan en arbejdsdag ser ud, og hvad deres bedste og største oplevelser har været.
Emilia, praktik i Grækenland
Fordelene ved udlandspraktik er at komme på egne ben i en kultur, som ikke nødvendigvis er den samme som den danske. Her er en af sidegevinsterne dét at lære af kulturen herunder befolkningen, sproget, traditionerne, arbejdsmiljøerne og menneskesynet, gældende for det land.
Signe, praktik i Kenya som sygeplejerske
Men lærer at tænke i alternativer, når der ikke er nok ressourcer, mens man stadig skal huske hygiejnen og kaldet som sygeplejerske. Det kommer jeg til at bruge herhjemme, hvor der også kan mangle ressourcer. Jeg er også blevet mere rolig i nogle situationer og er blevet bedre til at sætte mig i patientens sted.
Maria, praktik i Kenya som bioanalytiker
Det bedste var at få lov til at opleve den kenyanske kultur og at opleve den åbenhed, som det kenyanske folk har. De fleste er simpelthen så gæstfrie og tager godt imod en. Vil gerne lytte og snakke. Det var fantastisk at opleve.
Anna, praktik i Kenya som bioanalytiker
Jeg vil helt klart anbefale at prøve at bo hos en værtsfamilie. Vores værtsfar var rigtig god. Til at starte med skal man lige finde ud af hinanden. Det er ikke altid de siger det de tænker, så man skal nogle gange lige føle sig frem.
Cecilie, praktik i Kenya som sygeplejerske
Det er næsten ubeskriveligt! Man lærer at indgå relationer med mennesker, de har helt andre forudsætninger og vilkår… I nogle situationer er man nødt til bare at reagere. I Danmark læner man sig så meget op ad sin vejleder, at man nærmest ikke får lov til at tænke selv.
Thomas, praktik i Kenya som pædagog
Jeg har tidligere været backpacker, og jeg elsker at rejse. At jeg kunne kombinere det med mit studie, var derfor helt ideelt. Desuden havde jeg været i Kenya før og vidste, at det var et fantastisk land. Og så fandt jeg ud af, at jeg rigtig gerne vil arbejde i udlandet.
Jette, International vejleder for sygeplejersker
Når de studerende rejser ud, bliver de gode til at forholde sig konstruktivt kritisk til både det system, de møder ude, til dem selv, til faget, til det danske samfund og til de globale problemstillinger. De bliver bevidste om en række sundhedsfaglige og etiske problemstillinger, herunder kommunikation og omsorg.
Anja, praktik i Nepal som sygeplejerske
Det vigtigste for mig har været, at jeg har fået et indblik i en anden kultur og er blevet mere rummelig over for andre mennesker og kulturer. Der er også en vigtig læring i, hvor meget man faktisk kan kommunikere, selvom man ikke kan samme sprog. Det synes jeg, er meget vigtigt, og det er noget, jeg kan bruge fremover.
Carina, praktik i Nepal som lærer
Jeg trængte til en udfordring. Som lærer skal man kunne tilpasse sig mange typer elever, og det lærte jeg ved at opleve skolekulturen i Nepal. Jeg fik set hvordan mine undervisningsevner fungerede, og jeg var opsat på, at det skulle være et sted med en anden kultur - ikke bare England eller Sverige. Det må man sige, at det var!
Alexander, praktik i Nepal som lærer
Jeg ville gerne have undervist i mange forskellige fag, men det kunne jeg ikke, fordi børnene ikke forstod ret meget engelsk. Og så lærte jeg at man skulle forberede sig på, at ting tager længere tid, fordi det tager længere tid at forklare hvad der skal ske.
Søren, praktik i Nepal som mediciner
Henad vejen fandt vi ud af, hvad vi kunne bidrage med på hospitalet. Vi endte med at undervise dem i manuel hjerte-lunge redning og brugen af hjertestarter. Begge ting var ikke særligt udbredt der på trods af, at deres viden var virkelig stor.
Sidsel, praktik i Uganda som sygeplejerske
Jeg fik en større viden om diverse sygdomme og etiske problemstillinger, hvilket var rigtig spændende. På det personlige plan var det en stor oplevelse, og jeg har udviklet og ændret mig. Mine kommunikative evner er blevet bedre, og så regner jeg med at tage tilbage som uddannet!
Sabine, praktik i Tanzania som fysioterapeut
Vi var både fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere på klinikken, og det skabte et godt samarbejde. Vi havde tid til at sparre, og jeg fik rigtig meget ud af det fagligt. Selv om jeg var praktikant inddrog de mig i mange beslutninger: ”Hvad vil du gøre i denne situation?” Det udviklede mig fagligt og personligt.
Anneline, praktik i Tanzania som sygeplejerske
Jeg kan virkelig anbefale det, hvis du har mod på at være i kultur med et helt anderledes sygehusvæsen. Alt fra hygiejne til menneskesyn er bare anderledes! Nu er jeg i praktik på et hospital herhjemme, og de ting, jeg har oplevet og lært i Tanzania, kan jeg virkelig bruge, selv om det ikke er alle de klassiske læringsmål.
Ida, praktik i Vietnam som sygeplejerske
I forhold til min studieplan har jeg observeret forskellene mellem det vietnamesiske og danske sundhedssystem. Det har betydet, at jeg har gjort mange refleksioner, som jeg kan bruge fremover.