Praktik i Tanzania

Praktik som sygeplejerske i Tanzania

Som sygeplejestuderende i Tanzania får du mulighed for at opleve sygepleje i en helt anden kontekst end den danske. Du bliver en del af et sundhedssystem med begrænsede ressourcer, høj patientkontakt og et tæt samarbejde mellem personale, studerende og lokalsamfund.

I Tanzania samarbejder vi med større offentlige hospitaler i områderne omkring Arusha og Moshi, som begge ligger ved foden af Kilimanjaro. Her arbejder du side om side med lokale sygeplejestuderende og sundhedspersonale og får et unikt indblik i hverdagen på et østafrikansk hospital.

16.500,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for praktik

Hverdagen under dit praktikophold

ET TRYGT HJEM I HVERDAGEN

Du bliver indlogeret hos en lokal værtsfamilie tæt på dit praktiksted. Som udgangspunkt deler du værelse med en anden studerende, men der kan i enkelte tilfælde være mulighed for eget værelse. Værtsfamilien fungerer som din faste base i hverdagen og bliver hurtigt et vigtigt holdepunkt under opholdet.

At bo hos en lokal familie giver dig en unik mulighed for at opleve hverdagslivet i Tanzania på nært hold. Du får indsigt i familiens rutiner, traditioner og sociale liv og bliver en del af et fællesskab, som mange sygeplejestuderende fremhæver som en af de mest givende dele af opholdet.

De fleste bor i gåafstand fra hospitalet. Bor familien længere væk, vil transporten som regel foregå sammen med familien.

LOKAL MAD OG FÆLLESSKAB

Du spiser størstedelen af dine måltider hos værtsfamilien, hvor maden er hjemmelavet og baseret på lokale råvarer. Kosten er enkel og mættende og består ofte af ris, bønner, grøntsager, kød og fisk samt nationale retter som ugali og chapati.

Måltiderne er en central del af hverdagen og en god anledning til at være sammen med familien, tale om dagens oplevelser og lære mere om tanzaniansk kultur og levevis. Der vil som regel også være mulighed for at købe snacks eller spise ude i lokalområdet i fritiden.

SPROG OG KOMMUNIKATION

Engelsk og swahili er de officielle sprog i Tanzania. Journaler føres på engelsk, og mange kolleger taler engelsk, mens størstedelen af patienterne primært taler swahili.

Du lærer hurtigt at kommunikere gennem observation, kropssprog og relationel forståelse og får et værdifuldt indblik i, hvordan kultur og sundhedsforståelse spiller sammen i mødet med patienterne.

FAGLIG OG PERSONLIG LÆRING

Som sygeplejestuderende i Tanzania får du mulighed for at komme rundt på flere afdelinger og arbejde med sygepleje i praksis i et sundhedssystem, der adskiller sig markant fra det danske. Hospitalerne er store og alsidige, og der er gode muligheder for at tilrettelægge et praktikophold, der lever op til dine fagkrav og læringsmål.

De mest valgte afdelinger blandt sygeplejestuderende er skadestuen, fødeafdelingen, børnemedicin, kirurgiske afdelinger og medicinske afsnit. Hvilke afdelinger du kommer på, afhænger af dine fagkrav og den praktikperiode, du er godkendt til. Du indgår i afdelingens hverdag sammen med det lokale personale og vil gradvist få mere ansvar, i takt med at du bliver fortrolig med arbejdsgangene.

Du vil møde sygdomme og patientforløb, som er mindre udbredte i Danmark, herunder malaria, tuberkulose og meningitis. Det giver dig et stærkt fagligt udbytte og et bredere perspektiv på sygeplejefaget.

HVAD SKAL DU MEDBRINGE?

Inden afrejse skal du selv medbringe sygeplejeuniform, gode arbejdssko samt personlige hygiejneartikler som håndsprit. Det anbefales desuden at medbringe en lille notesbog og eventuelt fagligt materiale til brug under praktikken.

Du modtager en detaljeret pakkeliste i god tid inden afrejse, så du kan forberede dig bedst muligt.

FRITID I ARUSHA OG MOSHI

Som sygeplejestuderende har du ofte fri tid tidligt på eftermiddagen, hvor der er god mulighed for at udforske lokalområdet og slappe af efter en dag på hospitalet. Både Arusha og Moshi har et levende byliv med caféer, restauranter, supermarkeder og lokale markeder, hvor du kan opleve hverdagen i Tanzania.

I Arusha kan du blandt andet besøge lokale markeder, små kunsthåndværksbutikker og caféer, og byen fungerer som udgangspunkt for flere af Tanzanias kendte naturområder. Moshi er kendt for sin rolige stemning og de mange udsigter til Kilimanjaro, og her er der mulighed for korte vandreture, besøg på kaffeplantager eller afslapning på caféer med udsigt til bjergene.

I weekenderne er der mulighed for længere udflugter. Mange vælger at tage på safari i nationalparker som Tarangire, Serengeti og Ngorongoro-krateret, besøge vandfald og varme kilder i området omkring Moshi eller rejse til Zanzibar.

Hvad inkluderer prisen?

Her får du et hurtigt overblik over alt det, der følger med i dit praktikophold – og det, du selv skal sørge for. Vi gør det let og overskueligt, så du ved præcis, hvad der er inkluderet. Så kan du trygt glæde dig til rejsen.

Du kan læse mere om hvordan dine penge er fordelt her.

GENERELT

  • Praktikplaceringer, der matcher dine faglige læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen og praktiske forhold
  • Online intro 2–3 måneder før afrejse
  • 24 timers nødtelefon
  • Dokumentation for praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden

HØJSKOLE I KENYA
(FOR 8+ UGERS OPHOLD)

  • Afhentning og aflevering i lufthavnen
  • Kost og logi under hele højskoleopholdet
  • 6 dages program med undervisning og udflugter
  • Transport i forbindelse med programmet
  • Lokale undervisere

UNDER PRAKTIKKEN

  • Afhentning i lufthavnen i Tanzania
  • Kost og logi under hele opholdet
  • Lokal kontaktperson i Tanzania
  • Kontaktperson hos Global Contact
  • Online introkursus
  • Administrative udgifter til din arbejdsplads

PRISEN INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter og rejseforsikring (kan tilkøbes)
  • Visum og eventuelle arbejdstilladelser
  • Vaccinationer og medicin
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke
  • Erhvervsforskning

Afslut dit ophold på Zanzibar

Som afslutning på dit praktikophold i Østafrika har du mulighed for at forlænge dit ophold med en uge på Zanzibar. Det er en oplagt måde at runde opholdet af på, få tid til ro og refleksion og opleve en anden side af Tanzania.

På Zanzibar kan du kombinere afslapning med fælles oplevelser som Blue Safari og Spice Tour, og bruge tiden på at dele erfaringer og oplevelser med andre praktikanter efter en givende praktikperiode.

Du kan læse mere om opholdet på øen her.

Vil du vide mere?

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende) 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn