Om os Kontakt os

På praktikophold i Indien

Af Luna og Ida

 

De første indtryk af Indien

Vi landede omkring kl. 3 om natten i Indien.I byen Bangalore fik vinæste dag introduktion til de kommende uger og fik talt med de ansatte i organisationen. Åbenbart var Bangalore et kort visit, så efter en tur rundt i byen skulle vi videre med natbus kl. 21 om aftenen. Efter meget lidt og dårlig søvn og adskillige flyvehop frem og tilbage i bussen, kom vi 12 timer senere til byen Kundapur. Hvor Bangalore husede omkring 10 millioner, er der i Kundapur ’’kun’’ bosat 60 tusind. Herfra blev vi indlogeret hos vores værtsfamilie, som består af sønnen Daya, hans gravide kone Yasmin og hans mor Irene. De er virkelig søde, og vi får alt for meget at spise, vel og mærket hovedsageligt ris i alle afskygninger med spicy dahl i alle afskygninger. Så maverne er efterhånden godt udspillede og rumlende.

Ernæring og Sundhed praktikophold

Læser du til ernæring og sundhed kan vi hjælpe dig med at komme i praktik i et uland. Læs mere om praktikopholdet og hvor du kan komme hen. 

Alle er rigtig søde og åbenhjertige. Her er også andre volontører, der hjælper os med de mange spørgsmål, der dukker op hen ad vejen. Da vi først efter en uge modtog vores bagage, næsten uberørt, har vi indkøbt indisk tøj og blender nu næsten in (not). Vi tror dog, at vi bliver mere accepteret, hvis vi beholder tøjet på, så vores danske tøj får lov at blive i tasken.

Her er utroligt varmt midt på dagen (40 grader). Tidlig om morgenen og sidst på aftenen er temperaturen et par og 20 grader. To gange dagligt står det ned i stænger i 2 timer, og så er der ikke en tør plet tilbage. Her er dog næsten altid skyet, så ingen brune næser til os. Vi er dog taknemmelige for regnen og skyggen, da de køler ned og forhindre alt for meget støv i lungerne.

Her viser man ikke skuldre eller knæ, men bare maver er bare et hit. Vi beholder dem nu under tøjet. 5 minutter betyder her 60 minutter og måske skal du noget andet i morgen end du fik at vide i dag. Man har ikke sko på nogen steder indenfor og man spiser med fingrene med højre hånd. De ryster på hovedet, når de mener ja og spiser hver omkring 1 kg. ris om dagen. Desuden er toiletpapir en by i Rusland, så den venstre hånd doneres til dette arbejde… Her er meget nyt at vende sig til.

Arbejdet i Kundapur begynder

Hver dag møder vi på kontoret kl. 9.30, og herfra har vi besøgt byens tentschools, primaryschools, highschools og government hospital. Tentschools er for byens fattige nomader, som ikke har råd eller ressourcer til at tage sig af deres børn. Disse børn får undervisning 2-3 timer dagligt og lærer matematik, grammatik, lege og hygiejne. Vi har observeret de forskellige steders ernærings- og sundhedsmæssige status, har udarbejdet spørgeskema, registreret kostindtag og haft en tolk til at hjælpe os med tilbagemeldinger fra børn og undervisere. Ja, vi har haft travlt, men vi arbejder også til kl. 18. Hver dag.

I fredags var vi på hospitalet for at undersøge de gravides ernæringsstatus. Efter at have ventet længe og være blevet sendt videre syv gange, også videre til chefen for godkendelse, fik vi lov til at snakke med køkkenpersonalet. De fortalte om maden, og vi fik lov til at gå med rundt under servering. Efter det kom vi op på fødegangen, hvor mange nybagte mødre lå og svedte tran. De havde mistet meget blod og var fuldstændigt bedøvet af smerte. Det er åbenbart almindeligt, at kvinderne her er i livsfare den første uge efter fødsel pga. blodmangel. En meget rørende og rystende oplevelse. Mange patienter var i øvrigt meget syge og undervægtige. Hospitalet var under ingen omstændigheder gået igennem en almindelig dansk kontrol.

Et udfordrende arbejde

Vi har nu været her i noget tid. Arbejdet er krævende og vi oplever mange spændende udfordringer. De største udfordringer er muligvis tålmodighed og modsatrettede informationer. Som det ser ud nu, skal vi udvikle undervisningsmateriale til tentschools og en interventionsstrategi til staten og NGO'er. Derudover skal vi udvikle inspirationsmateriale til skolerne med dertilhørende dagskostforslag. Det sidste nye er, at vi (måske) skal lave en præsentation på hospitalet for de gravide og sygeplejerskerne om vigtigheden af den rette ernæring. Ernæring er i det hele taget et umuligt fokusområde hernede, da vi kan komme med nok så mange anbefalinger, men realiteterne gør dem umulige at efterleve... Et meget udfordrende projekt vi har kastet os ud - eller er blevet kastet ud i.

Den sidste tid er gået med utrolig mange møder med mange forskellige mennesker, som alle spørger om det samme. Typisk Indien. Vi tager bussen til kontoret hver morgen, fra hvor vi bor, sammen med alle skolebørnene. Det resulterer ind imellem i, at vi bliver nødt til at hænge uden på bussen, da alle busser er proppet til randen med folk, der skal i skole eller på arbejde. Heldigvis er det noget, vi kan grine ad.

Vi tog endnu engang på hospitalet for at komme til at snakke med en gynækolog. Hvilket igen igen resulterede i, at vi skulle vente i 100 år. Ens tålmodighed bliver sat på prøve hernede. Endelig fandt vi gynækologen, efter en times ventetid, og fik lov til at snakke med ham i 2 minutter. Her erfarede vi så endnu engang, at lægerne ikke altid fortæller sandheden, da der ifølge dem ikke er nogen som helst problemer med de gravides ernæringsstatus. Det er godt, vi har observeret og adspurgt de gravide selv. Det giver ligesom et andet billede.

I denne uge har vi bl.a. arbejdet på kontoret og har klippe-klistret og udviklet et spil til børnene på tentschools og de mindre børn i primaryschool. Derudover har vi forberedt undervisningsmateriale til folkeskolerne, sendt en artikel til avisen og været ude og undervise selv. Den ene skole havde aldrig haft besøg af hvide før, så vi var en helt turistattraktion og skulle skrive autografer til børnene. Vi havde fået tilladelse til at skrive sundhedsråd på skolens væg. Derefter havde vi undervisning med 9. og 10. klasse, hvilket var henholdsvis 44 og 114 elever og 10 lærere... Skæg oplevelse... Hernede nyder børnene at gå i skole, og de suger virkelig til sig (ren fornøjelse). Vi fik malet to skoler, så nu har vi da efterladt et fysisk spor på vores vej, der ikke er til at overse. Vi har desuden haft en masse møder om alt og ingenting og ventet mange timer på strøm, busser og koordinatorer.

I weekenderne tager vi ofte på små ture rundt omkring. Vi har blandt andet været i hindu-tempel, hvor vi fik set alle de mange religiøse ritualer – bagefter sad vi omkring 400 mennesker på gulvet med få centimeters mellemrum og fik serveret mad af hindu-munkene, som kom med store trillebøre fyldt med ris og forskellige dahls, chutneys og sambas. Vi har også været i Hampi (en gammel ruinby), i Udupi (hvor vi så det gamle Krishna-tempel og fik en guidet tur i de hemmelige gemakker - virkelig en spændende oplevelse) og i Mangalore (hvor vi bl.a. havde en sjov oplevelse i biografen). Vi havde også en oplevelsesrig weekend i Goa, hvor vi bl.a. så Old Goa med smukke kirker, krydderifarm og tingeltangel-butikker. Goa var dog også stedet, hvor vi mødte mange nærgående drukkenbolde (da det er velset at drikke i Goa), og hvor ønsket om en fredelig strandtur med medbragt kage endte i tilråb, fotografering og alt for meget mandligt selskab.

Den sidste tid i Kundapur

Tiden er fløjet af sted, og vi har fået styr på mange løse ender. Vi har blandt andet holdt oplæg på hospitalet for 30 gravide kvinder, 3 overlæger, 5 sygeplejesker, gynækologer og præsidenten for Rotary og FSL. Det var en super god oplevelse, men også meget langt fra en vestlig præsentation. Vi afleverede vores materiale til hospitalet og håber nu bare på, at de bruger det for fremtiden.

Torsdag lavede vi mad for vores familie. De fik kartoffelmos, gulrodssalat og rødbedebøffer. Det blev mega godt (synes vi selv). Det var lidt en udfordring i Ammas køkken, med mangel på udstyr og besøg af alt for mange myg. Vi klarede det og fik rigtig positiv respons og var for første gang i 5 uger fysisk trætte, da vi kom i seng. Vi fik også afleveret de hjemmebragte gaver, så nu er det danske flag smukt monteret på væggen i et lille hus på Sydindiens kyst - rigtig hyggelig aften!

Sidste weekend var en ren og skær hjemmehygge-weekend. Da det var vores sidste weekend I Kundapur hos vores familie, blev denne weekend doneret til familie og afslapning. Hyggeligt... Fredag aften var vi alene om aftenen og fik muligheden for at sappe væk fra bollywood filmene og hen på en ganske almindelig kedelig engelsk action film, ahhh... Ren afslapning.

Lørdag morgen stod vi tidligt op og bagte pandekager og æblemos til hele familien. Det var et hit! Om formiddagen lærte Amma os at lave indisk mad, og vi fik opklaret alle de hemmelige ingredienser og teknikker. Derefter tog vi en gåtur til stranden og nød, at solen skinnede. Om eftermiddagen blev vi forkælet med gaver; de mest glimtende barbie-smykker i bedste Inder-stil. En meget velovervejet gave, som selvfølgelig matchede vores henholdsvis grønne og blå saree. Meget sød tanke. Lørdag aften øvede vi os i korrekt saree-binding – hvilket er mere kompliceret end som så. Søndag kom vores forberedelser os til gode, da vi smukt indhyllet i saree og glitter-smykker tog med hele familien i kirke. Efter kirke inviterede præsten på te, som videreudviklede sig til deltagelse ved et kristent jubilæumsgilde. Huhej vilde dyr, så vildt som det nu kan blive indviklet i 5 meter stof, tog vi videre tilbage til vores egen familie og spiste søndagskylling. Familiens svigerdatter, Jasmin, som er gravid, tager tilbage til sin egen familie indtil hun har født, og derfor var der “afskedsfest” om eftermiddagen. En dejlig masse mad til at øge volumen af vores stadig voksende rismaver.

Mandag startede helt uden strøm, og de følgende dage har også været uden strøm, men vi klarede os og er kommet godt efter det. Vi har arbejdet med at færdiggøre det sidste af vores arbejde. Vi har lagt op til, at vores praktik skal udvikle sig og blive et fremtidigt projekt for nye volontører. Så nu må vi se, om de kan bruge vores 65 sider lange rapport. Vores præsentation for FSL er gået over al forventning, og vi har fået rigtig meget positiv feedback og en 'næsten' lovning på videreførelse af ernæringsundervisning i fremtiden... yahoo!

En afsked som lokale

Folk på gaderne kender os nu... Skolebørnene kender vores navne,damerne på gaderne stopper op og taler interesserede om vores arbejde, vi møder kendte ansigter og buschaufførerne ved nu, hvor vi skal af. Tja, det er næsten en skam, vi snart må vende næsen hjemad... Tja man skulle tro, vi var lokale... Vi ved da, vi er ved at blive integrerede, for nu synes vi ikke længere, at vandbøfler og elefanter på gaden er mærkeligt. Vi er ikke længere skrækslagene, når en bus kommer imod os med hornet I bund. Vi venter gerne i 60 minutter uden bekymring. Vi stikker glædeligt højre hånd I maden. Vi føler os smukke i saree. Vi elsker ris. Vi går ingen steder uden vores paraplyer. Vi ryster på hovedet når vi mener ja. Vi løber ikke længere skrækslagene væk, når sengen er besøgt af edderkopper. Vi brokker os ikke længere, når vi bliver klemt sammen til halv størrelse I bussen... Men vi er stadig lige blege.

Fredag aften tager vi til Mysore i to dage. Herefter Bangalore i to dage... Og vupti er vi hjemme igen...

Vi har haft det helt fantastisk og har mødt både personlige og faglige udfordringer, men nu ser vi også frem til, at komme til lille rene DK igen.

  

Se også:

Artikel om Troels, som er frivillig i Indien med Global Contact
”Man lærer noget om sig selv derude”. Troels og Christian arbejder frivilligt i Indien. Læs om deres oplevelser og arbejde i den lille by, Kundapur, hvor de underviser på en skole.
Om at bo og arbejde frivilligt i Vietnam
De forgange fire måneder i Østen har været de bedste i mit 20-årige liv. I starten af januar 2011 rejste jeg gennem Mellemfolkeligt Samvirke ud som volontør til Nepal og Vietnam.
Artikel om frivillig fra Aarhus, som rejser til Palæstina
21-årige Charlotte Sandst fra Århus har de sidste tre måneder været frivillig i Palæstina gennem Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun har undervist børn i engelsk og boet hos en lokal familie.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.