Om os Kontakt os

F-Tanzania Nicolai Nielsen

Nicolai Nielsen
19 år
Frivillig underviser på en kostskole i Arusha, Tanzania

 

Hvad gjorde størst indtryk?
Kulturforskellene og forskellene på livsstil. I Danmark bruger vi løs af vand og strøm, mens man i Tanzania lever med et hul til toilet og en spand til bad. Alligevel er folk i Tanzania utrolig venlige, alle hilser på én, folk danser meget og er glade, selv om de ikke har ret meget. Den oplevelse er hele rejsen værd.

Hvordan forløb engelskundervisningen?
Undervisningsformen mindede meget som den danske. Man gennemgik noget grammatik eller nogle tekster for at øve tekstforståelse. Men der er stor forskel på danske og tanzaniske elever. I Tanzania var de meget stille. Drengene sagde indimellem noget, men pigerne var meget sky og generte. 

Hvad er dit bedste råd til andre, der tager af sted?
Vær åben over for det hele. Det kan godt være, det er lidt kedeligt at se tv, men sid sammen med værtsfamilien alligevel. De bliver glade for bare at være sammen. De har et rigtig godt samvær, synes jeg.