Work Camp søgemaskine
Find din perfekte Work Camp!
Brug vores søgemaskine til at finde en Work Camp, der passer til dig. Filtrér efter land, arbejdstype og varighed, og find din næste oplevelse.
Hverdagen på en Work Camp
Men livet på en Work Camp handler ikke kun om arbejdet. Efter dagens indsats venter hyggelige aftener med fællesspisning, spil, musik og kulturudveksling, hvor du lærer de andre deltagere at kende. Mange arrangerer også små aktiviteter – måske en filmaften under stjernerne, en fælles madlavningsaften med retter fra jeres hjemlande eller en venskabelig fodboldkamp.
I weekenderne kan I tage på ture sammen og udforske området. Det kan være en vandretur i naturen, en dukkert i havet eller en dag i en nærliggende by. Flere tidligere deltagere fortæller, at de har fået så tætte bånd, at de vælger at rejse videre sammen, når Work Campen slutter.
En Work Camp er ikke bare en rejse – det er en oplevelse fyldt med fællesskab, gode stunder og nye perspektiver, der rækker langt ud over sommeren.
Se videoen om Work Camps
Se vores korte Work Camp-video og få et indblik i, hvordan en Work Camp foregår.
Rejs klimavenligt
Rejs klimavenligt til din Work Camp!
Vil du gøre din rejse lidt grønnere? Der findes mange Work Camps i Europa, som du nemt kan nå med tog eller bus. Det er en god måde at opleve rejsen på, samtidig med at du tager mere klimavenlige transportvalg.
Vi ved dog godt, at tog ofte kan være dyrere end fly. Derfor tilbyder vi et tilskud på 400 kr., hvis du vælger toget frem for flyet til din Work Camp. Læs mere om, hvordan du kan få transporttilskud nedenfor.





