Om os Kontakt os

P-Pædagog Kenya Thomas Dichmann Bille

Thomas Dichmann Bille
24 år
Var i pædagogpraktik i Kenya

 

Hvorfor valgte du at tage din praktik i Kenya?
- Jeg har tidligere været backpacker, og jeg elsker at rejse. At jeg kunne kombinere det med mit studie, var derfor helt ideelt. Desuden havde jeg været i Kenya før og vidste, at det var et fantastisk land med en åben befolkning. Og så fandt jeg ud af, at jeg rigtig gerne vil arbejde i udlandet.

Hvordan forløb en typisk arbejdsdag?
- Skolen startede kl. 7.30, hvor børnene (2-8 år) legede med pap med tal og bogstaver på. Jeg arbejdede som støttelærer, så for det meste fulgte jeg den tilrettelagte undervisning. Kl. 12.30 skulle børnene sove, og vi andre spiste frokost sammen. Senere var der mere undervisning til 15-tiden. Jeg blev ofte efter arbejde og lavede aktiviteter med mine kolleger, som talte perfekt engelsk – der var lidt større sprogbarriere med børnene, men så kunne man lege og tage på ture med dem. 

Hvad fik du personligt ud af praktikken? 
- Jeg kunne få lov til at prøve ting og sager af og arbejde stille og roligt med mine læringsmål - det havde jeg god tid til. Det var dejligt at have en frihed til fx at sige ”nu tager jeg børnene med i en park” eller ”nu laver jeg en svævebane, der sparker røv!"