Om os Kontakt os

H-Palæstina-Sommer-Jonathan Baagø

Jonathan Baagø
26 år
Var på 3 ugers sommerhøjskole i Palæstina

 

Hvorfor valgte du, at du ville rejse til Palæstina?
- Det var der to grunde til. Den ene grund var, at jeg havde studeret den historiske konflikt på universitetet. Den anden grund var, at trængte til nye oplevelser og lære noget nyt. Et ophold i Palæstina var noget lærerigt og givende, der kunne tilføre mig lidt mere mening end et surf-skole ophold kunne.

Er der en oplevelse der gjorde særligt indtryk på dig?
- Der er ikke kun én! Det var den fedeste tur jeg nogensinde har haft. Byen Hebron, som er en stor Palæstinensisk by, gjorde et særligt indtryk på mig. Vi oplevede, hvordan Palæstinenserne i Hebron måtte beskytte sig mod bosættere, der kastede affald og syre efter dem. Der var checkpoints og spøgelsesveje overalt.
Vi så ægte racisme, statsstøttet racisme, og det er bare noget du ikke ser i Danmark. Jeg lærte så meget af at se det, og fik en forståelse for, hvordan det er i virkeligheden.

Hvad har du fået med dig i bagagen?
- Jeg var opsat på at lære noget, som jeg senere ville kunne undervise i. Det med at rejse ud og komme tilbage med oplevelsen, gør noget ved en. Efter at have oplevet Palæstina, tror jeg på, at det er sværere at hjælpe dem, end jeg troede før. Jeg fik rigtig gode venner, og rejsen gav mig alt det, jeg havde håbet på. Det er rart, at vi har hinanden efter rejsen, til bl.a. at kunne dele vores oplevelse med hinanden, og snakke om den. Det var en fantastisk tur.