Om os Kontakt os

H-Myanmar-Freia-Buus-Bille

Freia Buus Bille
21 år
Var på langt højskoleophold i Myanmar

 

Hvorfor valgte du at tage på højskole i udlandet?
- Jeg ville gerne ud og rejse på en anden måde end at backpacke. Det var et forsøg på at finde en rejse, hvor man kom ind under huden og forstod landets historie. Jeg ville gerne opleve mødet med de lokale og have muligheden for at være i ét land over en længere periode og komme tættere på.  

Kom du tættere på Myanmar, mens du var på højskolen?
- Jeg følte, at jeg fik et hjem i en anden verden, og at når jeg kommer tilbage til Myanmar en dag, så kender jeg det virkelig. Jeg føler, at jeg har en relation til udviklingen og den demokratiske proces, som jeg tror de har gennemgået, hvis jeg kommer tilbage om nogle år.  

Hvad fik du ud af at være på højskolen?  
- Rigtig meget! Noget af det var udvekslingen mellem burmeserne og os. De var nysgerrige på vores del af verden og ivrige efter selv at føre noget videre i deres kontekst. Mange af os danskere blev også rigtig inspirerede af, hvor aktive de var i deres lokalsamfund. Som dansker bliver man hurtig passiv, fordi demokratiet fungerer og vi stoler på systemet. 

Freia Buus Billes højskoleophold i Myanmar