Om os Kontakt os

H-Kenya-U18-Emil-Labich

Emil Labich
17 år
U18 Højskole

 

Hvorfor valgte du at rejse til et uland som helt ung?
- Først havde jeg kigget på Work Camps, men så faldt jeg over U18-højskolen på hjemmesiden og bestilte faktisk med det samme! Jeg ville gerne af sted alene, men samtidigt møde andre unge på min egen alder. Jeg ville også gerne prøve af, om jeg ville til et uland efter min studentereksamen, og det er jeg blevet helt overbevist om! Det var første gang, jeg rejste uden mine forældre, og det var vildt, at det var så langt væk – ikke bare et weekendtur et sted i Europa.

Hvad overraskede dig?
- Det var vores besøg i Afrikas største slum, Kibera. I TV ser du tit afrikanske børn der græder, kriminalitet og dens slags skræmmebilleder. Så da vi kom derind og mødte en masse glade mennesker, blev jeg helt overvældet. Mange af dem er så lykkelige, selv om de ingenting har! Ham, der viste os rundt, inviterede os hjem til sig selv, og de var så gæstfri. Det gjorde et kæmpe indtryk.

Hvordan var sammenholdet?
- Selv om jeg ikke kendte nogen på forhånd, snakkede jeg godt med alle. De tre andre drenge var et par år yngre end mig, så jeg troede måske, at de ville være for sig selv. Men det gik meget bedre, end jeg forventede. Vi var 14 af sted, og for nylig holdt vi reunion, hvor folk kom til København helt fra Middelfart og Aalborg. Det var så hyggeligt!

Emil på højskole i Kenya