Om os Kontakt os

H-Kenya-Sommer-Rebecca-Clarke

Rebecca Clarke
21 år
Var på 3 ugers sommerhøjskole i Kenya

 

Hvorfor valgte du Kenya?
- Jeg har altid drømt om at komme til Afrika. Jeg overvejede også Global Sundhed højskolen i Ghana, men jeg endte med at vælge højskolen i Kenya. Jeg skal helt sikkert også tilbage til Afrika igen. Måske næste sommer, men det er stadig langt ude i fremtiden.

Hvilken oplevelse gjorde størst indtryk på dig?
- En af de rigtig gode oplevelser var, da vi besøgte et børnehjem i Nanyuki. Alle børnene var simpelthen så glade og virkelig søde, så det var en rigtig hyggelig oplevelse. På den mere negative side var det væmmeligt at se fattige børn tigge på gaden. Det var virkelig ikke rart, men efter lidt tid vænnede vi os ligesom til det.

Hvad spiste i dernede?
Vi fik rigtig meget lækker mad. Mange bønner, ris og kylling. Det kunne jeg rigtig godt lide. Vores alles favorit var dog Chapati pandekager. De bliver lavet af mel, smør og vand og spises primært som tilbehør til ris eller bønner. Vi jublede, hver gang vi fik dem, hvilket nok var et par gange om ugen.