Om os Kontakt os

H-Kenya-Langt Mia Kirstine Meinertsen

Mia Kirstine Meinertsen
20 år
Var på 14 ugers højskoleophold i Kenya

 

Hvordan var højskolen placeret?
- Højskolen ligger langt ude i bushen i Kenya. Omgivelserne er vildt flotte, og der var masser af natur, som man kunne få noget helt vildt spændende ud af. Jeg gik ofte ture alene, hvor jeg bare sugede naturen og omgivelserne til mig. Det fik jeg rigtig meget ud af. Jeg mødte altid lokale, som gerne ville snakke. Nogle var jævnaldrende med mig, og det var så spændende at snakke med dem og få et indblik i deres hverdag.

Hvordan var det sociale?
- Vi var meget forskellige og havde forskellige motivationer for at være afsted, men, det var interessant, fordi det gav nye perspektiver. Vi fik også lokale bekendtskaber både på højskolen i Nanyuki og i Nairobi, og det gav nogle virkelig spændende kulturmøder. Jeg fik rigtig meget ud af at være sammen med kenyanerne. De var så åbne og imødekommende. Nu savner jeg ofte den måde man møder hinanden på i Kenya. Det var som om, at der ikke var nogle barrierer imellem os, fordi vi bare mødtes på lige plan, og kenyanerne har en meget større social åbenhed end vi har i Danmark.

Hvad lavede I, i weekenderne?
- Weekenderne brugte vi ofte i Nanyuki, hvor vi tog ud og spiste, og i byen bagefter. Efter vi blev gode venner med kenyanerne, var det særligt fedt at tage i byen. Ellers brugte vi også weekenderne på at besøge Mitumba (et stort marked), gå ture i området, se en film, spille basket eller andre fællesaktiviteter.