Om os Kontakt os

F-Uganda-Jonathan-Marstrand

Jonathan Marstrand
20 år
Arbejdede frivilligt med gadebørn i Uganda

 

Hvem gjorde særligt indtryk på dig? 
- Alex, min bedste ven. Han er så ægte i sin væremåde, har gode værdier, og har dedikeret livet til at hjælpe børn. Han var ved at starte et børnehjem, men så blev kæresten gravid, og han fik karantæne, fordi han brød med gud. Han bygger derfor sit eget børnehjem uden støtte, og jeg har aftalt at komme ned og hjælpe ham.

Hvad arbejdede du med?
Jeg arbejdede på et program for gadebørn. Det startede, fordi en lille dreng døde, da han spiste giftigt affald. Projektet var oprindeligt uddeling af mad, men omfatter nu også undervisning. ”Smile Africa” hjælper 400 børn i alle aldre. Jeg underviste og legede med børn fra 0. – 3. klasse, og i fritiden oplyste jeg om HIV og aids. 

Hvordan er det at være hjemme?
- Det er så mærkeligt! Danskerne snakker om irriterende og ligegyldige ting. Jeg er blevet vant til at hilse på alle, og herhjemme kigger de bare surt på mig eller ned i deres telefoner. Jeg blev meget knyttet til familien og mine venner, så dem savner jeg naturligvis meget.