F-Malawi Signe Kjær

Hvad arbejdede du med?
- Vi var ikke tilknyttet noget fast, men i stedet fik vi lov til at komme ud og se mange projekter, hvilket vi var så taknemmelige for. Vi har været til workshop om menneskerettigheder, besøgt udviklingscentre for børn, været til en åbningsceremoni, politiske debatter, mødt en HIV/Aids-gruppe og været med en kvindegruppe ude og afholde møder for kvinder om vold.
Hvordan var værtsfamilien?
- Min familie var utroligt søde og gjorde alt for, at jeg skulle føle mig tilpas - nogle gange var det næsten for meget. Leveforholdene var simple, men slet ikke for simple. Maden var fyldt med kulhydrater, og der har ikke været noget, jeg ikke kunne lide.
Hvad er dit bedste råd til en kommende frivillig?
- Tag af sted for fanden! Tag ikke hvidt tøj med, det bliver aldrig det samme igen. Lad være med at bruge al din energi på at bekymre dig inden afrejse. Du kan ikke forberede dig alligevel, og samtidig er det en del af oplevelsen at du pludselig befinder dig i en situation, du aldrig havde troet!