Om os Kontakt os

F-Guatemalabrigade Malene Barnekov

Malene Barnekov
22 år
Deltog i Guatemalabrigaden

Hvordan var det at bo i landsbyen?
- Vi boede fem uger i en Mayalandsby, hvor de aldrig har set hvide, og jeg kom virkelig tæt på familien. I starten følte jeg ikke, at der skete noget, men pludselig fik jeg et andet syn på tid, og taknemmeligheden for små ting. De havde ingen stress, som vi kender fra vesten – vi er slaver af tiden. 

Hvordan var forholdene? 
- Familien havde to små bambushytter med jordgulv og ildsted. Faren boede og arbejdede ved kirken, og bedstemoren passede børnene. Hver dag, når jeg gik ud af døren, havde jeg udsigt over en vild jungle – en udsigt man ikke kan betale sig til! At rotterne en dag havde gnavet hul i noget af mit tøj var bare en del af charmen ved landsbylivet.

Hvilket projekt var du på?
- Jeg var på et skolebyggeri. Projektet uddanner lokale til at bygge bæredygtigt, og overskuddet går til skolerne. Jeg fandt hurtigt ud af, at forurening er et kæmpe problem, og hvorfor så ikke se muligheder? Vi samlede bildæk fra vejkanten, som blev til mure.  Glasflasker skar vi over og brugte som vinduer med et virkelig flot resultat!