Om os Kontakt os

F-Ecuador-Stine-Svenninggaard

Stine Svenninggaard
22 år
Var frivillig i Ecuador

 

Lavede du nogen projekter? 
- Jeg brugte en del af min fritid på at stable et læringsprojekt på benene med to andre frivillige. Det tog noget tid at skaffe materialer, for vi ville få noget mere leg ind i deres læring. Vi fik lavet nogle forskellige ting som en tavle med billeder og et vendespil, der kunne motivere børnene. Det skal jo også være sjovt at gå i skole.  

Hvad spiste du typisk?
- Vi fik rigtig mange kulhydrater! Ris, pasta og kogte kartofler – og en smule kød. Der var dog ofte bønner, linser, avokado og tomater. Hver morgen stod vores værtsmor op og lavede frisk juice og yoghurt med frisk frugt, så maden var generelt rigtig fin! 

Hvad var din vildeste oplevelse?
- Vi var på en fantastisk tur ud i Amazonasjunglen, hvor vi sejlede rundt i en mindre båd med en lokal guide. Det var så vildt at opleve floddeltaet. Der var blå laguner, frodig jungle og masser af dyreliv. Vi så blandt andet alligatorer, floddelfiner, aber, dovendyr og papegøjer. Vi overnattede i junglen og spiste aftensmad med kæmpestore taranteller hængende lige over vores hoveder!

Stines frivilligophold i Ecuador