Om os Kontakt os

F-Bolivia Amalie Eefsen

Amalie Eefsen
21 år
Arbejdede på en mobil skole i Bolivia

 

Vil du anbefale andre at rejse med Global Contact?
- Ja, helt sikkert! Det var en virkelig fed oplevelse, som har udviklet mig meget. Jeg følte mig ikke utryg på noget tidspunkt, selv om jeg i starten overvejede, om Latinamerika var farligt. Der var styr på det hele, og jeg blev forberedt rigtig godt, ikke mindst med spanskundervisning på højskolen. Undervejs havde jeg mulighed for at ringe eller skrive til min koordinator, og det gjorde mig tryg. 

Hvad gjorde størst indtryk?
- Jeg husker tydeligt en af de første gange, vi var ude med den mobile skole – der var et sted, hvor det slog mig hårdt, at de havde det så dårligt. Det var børn ned til 10-12 år, som kun tænkte på at sniffe lim, fordi det får dem til at glemme deres sult. Det eneste vi kunne gøre var at forsøge at undervise og lege lidt med dem. 

Hvordan var værtsfamilien?
- De var rigtig søde! De inviterede os ud på middag og lærte os at danse salsa. Vores værtsfar var rigtig god til at øve spansk med os.