FRIVILLIGT JOB

Bliv Work Camp-leder for internationale unge

Drømmer du om at styrke dine kompetencer inden for projektledelse? Og har du lyst til at holde sommerferie med en international gruppe unge frivillige?

Mellemfolkeligt Samvirke søger hvert år 10-20 frivillige ledere til sommerens internationale Work Camps i Danmark.

OBS: lederstillingerne til Work Camps i 2017 er besat. Vi åbner op for ansøgninger til næste sæson i februar 2018.

Hvad går det ud på?

Som Work Camp leder får du praktisk erfaring med koordinering og realisering af et internationalt projekt med internationale unge fra forskellige kulturer. Du får ansvaret for at planlægge og være tovholder på det ugentlige program, sørge for en god gruppedynamik samt skabe motivation blandt deltagerne for det frivillige arbejde de skal lave.

Du vil udføre jobbet i samarbejde med en anden frivillig med-leder. Sammen er I kontaktpersoner for både deltagere, værten, der huser det frivillige arbejde, samt koordinatoren hos Mellemfolkeligt Samvirke. Således får du praktiseret og trænet evner til at samarbejde, koordinere, videreformidle, samt at facilitere en divers gruppe.

Samtidig får du nogle fantastiske oplevelser med din med-leder, værten og deltagerne. I kommer til at samarbejde, spise og bo sammen under hele Work Campen, og I kommer derfor til at lære hinanden rigtig godt at kende. Der vil desuden være rig mulighed for at lave sociale aktiviteter og udflugter sammen om eftermiddagen og i weekenden.

Hvad er en Work Camp?
En Work Camp er et sommerprojekt, hvor 15-20 unge fra hele verden samles om et frivilligt projekt i 2-3 uger. Aldersintervallet er 18-30 år, og formålet er at lære af hinanden på tværs af alder, landegrænser, kulturer og baggrunde gennem samarbejde om frivilligt arbejde.

En Work Camp huses af en vært, fx en højskole, der har brug for hjælp til en række arbejdsopgaver eller et konkret projekt. Deltagerne yder frivilligt arbejde for værten og får til gengæld kost og logi samt en række fritidsaktiviteter. 

Hver Work Camp har 2 danske frivillige ledere tilknyttet. Som Work Camp leder indgår man som en del af gruppen af deltagere, men har ansvaret for at ryste gruppen sammen socialt, at planlægge fritidsaktiviteter og sørge for, at det frivillige arbejde udføres. Værten stiller med en faglig leder der er til stede i arbejdstiden og som har ansvaret for de konkrete arbejdsopgaver eller faglige aktiviteter.

 

Work Camp

Vi forventer at du:

  • Har lyst til at facilitere andre unge med forskellige baggrunde
  • Er ansvarlig, moden og kan vise overskud i pressede situationer
  • Enten har erfaring med eller lyst til at arbejde med det konkrete projekt på Work Campen (se de individuelle Work Camp beskrivelser)
  • Kan tale et nogenlunde engelsk
  • Kan deltage i det obligatoriske, forberedende lederkursus, der finder sted i København d. 1. april 2017 (kurset og transport er betalt)

Vi tilbyder:

  • Et diplom for dit arbejde som frivillig leder for et internationalt NGO-relateret projekt, du kan bruge til dit CV fremover
  • En tæt dialog og sparring om det at være Work Camp-leder. Du vil altid have mulighed for at kontakte os i Global Contact
  • Praktiske erfaringer med projekt- og gruppeledelse samt arbejde med unge mennesker med forskellige kulturelle baggrunde 
  • Betalt kost og logi under Work Campen
  • Dækning af transportudgifter til og fra Work Campen
  • International sommerferie-oplevelse og nye bekendtskaber fra hele verden
  • Mulighed for at blive deltager på en workcamp i år eller til næste år, hvor du sparer gebyret på 1900 kroner

Ansøgning:

Du kan ansøge en eller flere Work Camps, alene eller sammen med en ven. Det er en god idé at skrive en prioriteret liste over hvilke projekter du har lyst til. Ansøgninger behandles løbende og vi placerer løbende ansøgere ud fra hvilke projekter de har ønsket. Det er derfor en god idé at sende din ansøgning snarest.

Skriv en kort ansøgning via denne formular om hvorfor du/I ønsker det frivillige job som Work Camp leder. Send ansøgningen til kho@ms.dk. Vedhæft gerne CV og billede.

Kontakt
Work Camp Koordinator Kamilla Holm, for spørgsmål og mere information.

Tlf. 7731 0022 / kho@ms.dk

Kontakt os


Telefon: 7731 0022
Email: globalcontact@ ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.