Praktik i udlandet for ergoterapeuter

Praktik i udlandet

Flere og flere vælger at tage deres praktik i udlandet, og vi sender hvert år flere hundrede studerende ud i verden.

En udlandspraktik styrker dine kompetencer og giver et nyt perspektiv på din uddannelse. Du får nye udfordringer og oplever kulturelle forskelligheder, som udvikler dig indenfor dit fag og styrker din personlige udvikling. 

Vi har udviklet vores udlandspraktik i samråd med relevante uddannelsesinstitutioner i Danmark, og vi har samarbejdspartnere i Afrika, Asien, Mellemøsten og Europa.

Udsendte

Vi sender hvert år mere end 300 studerende ud i verden i praktik

Rejsedatoer

Vi har fleksible rejsedatoer og kan tilpasse praktikken så den passer ind i dit studie

Samarbejde

Vi samarbejder tæt med uddannelsesinstitutionerne for at sikre kvaliteten

Priser

Vi tilbyder det største udvalg af lande for praktik i og uden for Europa

Find din studieretning

Klik på din studieretning for at se hvilke lande du kan komme til, og for at læse mere.

Hvorfor praktik i udlandet?

Vi formidler udlandspraktik i lande i Afrika, Asien, Europa, Mellemøsten og Latinamerika - men hvorfor rejse til udlandet i din praktik?

 

  • Du afprøver din faglighed i en ny kontekst 
  • Du styrker dine interkulturelle kompetencer 
  • Du kommer ud og stå på egne ben og lærer at navigere i nye situationer 
  • Du lærer nye metoder og får indblik i andre måder at gøre tingene på 
  • Du lærer at arbejde mere selvstændigt 
  • Du får en rejseoplevelse og indblik i en ny kultur

Hvad siger de studerende?

Alexander var lærerstuderende i Nepal
Alexander, praktik i Nepal som lærer

Jeg ville gerne have undervist i mange forskellige fag, men det kunne jeg ikke, fordi børnene ikke forstod ret meget engelsk. Og så lærte jeg at man skulle forberede sig på, at ting tager længere tid, fordi det tager længere tid at forklare hvad der skal ske.

Praktik som bioanalytiker i Kenya
Maria, praktik i Kenya som bioanalytiker

Det bedste var at få lov til at opleve den kenyanske kultur og at opleve den åbenhed, som det kenyanske folk har. De fleste er simpelthen så gæstfrie og tager godt imod en. Vil gerne lytte og snakke. Det var fantastisk at opleve.

Praktik som sygeplejerske i Kenya
Signe, praktik i Kenya som sygeplejerske

Men lærer at tænke i alternativer, når der ikke er nok ressourcer, mens man stadig skal huske hygiejnen og kaldet som sygeplejerske. Det kommer jeg til at bruge herhjemme, hvor der også kan mangle ressourcer. Jeg er også blevet mere rolig i nogle situationer og er blevet bedre til at sætte mig i patientens sted.

Anna var i Praktik som bioanalytiker i Kenya
Anna, praktik i Kenya som bioanalytiker

Jeg vil helt klart anbefale at prøve at bo hos en værtsfamilie. Vores værtsfar var rigtig god. Til at starte med skal man lige finde ud af hinanden. Det er ikke altid de siger det de tænker, så man skal nogle gange lige føle sig frem.

Anja var på praktik som sygeplejerske i Nepal
Anja, praktik i Nepal som sygeplejerske

Det vigtigste for mig har været, at jeg har fået et indblik i en anden kultur og er blevet mere rummelig over for andre mennesker og kulturer. Der er også en vigtig læring i, hvor meget man faktisk kan kommunikere, selvom man ikke kan samme sprog. Det synes jeg, er meget vigtigt, og det er noget, jeg kan bruge fremover.

Lærerstuderende på praktik i Nepal
Carina, praktik i Nepal som lærer

Jeg trængte til en udfordring. Som lærer skal man kunne tilpasse sig mange typer elever, og det lærte jeg ved at opleve skolekulturen i Nepal. Jeg fik set hvordan mine undervisningsevner fungerede, og jeg var opsat på, at det skulle være et sted med en anden kultur - ikke bare England eller Sverige. Det må man sige, at det var!

Find en rejsepartner

Flere af de studerende vi sender i praktik, har ikke nogen rejsepartner på forhånd. Mangler du selv en rejsepartner, kan du tjekke opslagstavlen og se om du kan finde en, som skal rejse af sted på samme tidspunkt som dig. Så sørger vi for at I kommer til at bo sammen. 

Har du en rejsekammerat hjemmefra, skriver du det i tilmeldingen. Så sørger vi for, at I kommer at bo og arbejde sammen.

Info om praktik i udlandet

Rejs sammen med andre

Hvis du gerne vil rejse sammen med en eller flere af dine medstuderende, skal I bare sørge for at skrive det i tilmeldingen (i feltet 'Rejsekammerat'). Er I flere end to, der gerne vil rejse med hinanden, gør vi hvad vi kan for at placere jer sammen, men der er ingen garanti. 

Har du ikke en rejsepartner på forhånd, vil vi sætte dig op med en anden studerende, med mindre du i din tilmelding angiver, at du ønsker at rejse alene. Hvis vi ikke kan finde en partner til dig, vil vi senest to måneder før afrejse kontakte dig om mulige alternativer, herunder at få dine penge tilbage.

Fly og forsikring under udlandspraktik

Når du booker dit ophold, vælger du om du selv vil stå for fly og forsikring eller om vi skal sørge for det i samarbejde med Jysk Rejsebureau.

Vil du selv stå for fly og forsikring?

  • Hvis du vælger selv at købe din flybillet og forsikring er det vigtigt, at du først køber flybilletten, når du har fået dit ophold endeligt bekræftet af Global Contact.
  • Du skal samtidig tilpasse flytidspunkterne vores udførlige instrukser om hvor og hvornår du skal ankomme. Hver destination har et fast mødested, ofte i landets hovedstad, hvor du vil blive modtaget af vores lokale personale.

Husk det er dit eget ansvar at få booket flybilletten til tiden samt at købe en dækkende rejse- og afbestillingsforsikring!

Kom godt igang med legatsøgningen

Der kan være mange udgifter forbundet med en udlandspraktik, så et godt er at prøve at søge nogle legater og fonde til dit praktikophold i udlandet. Vi har samlet en masse gode råde til hvordan du finder de relevante legater og hvordan du skriver en god ansøgning. Se vores guide til legatsøgning her. 

Sådan tilmelder du dig udlandspraktik

Når du først har besluttet dig for at du vil af sted i din praktik, er det vigtigt at du tjekker reglerne for udlandspraktik, der hvor du studerer. Selve tilmeldingsprocessen kan opdeles i 3 trin:

Så ansøger du om praktik

1. Find praktikophold i udlandet. Vælg studieretning for at se hvilke lande du kan rejse til. Klik på de enkelte lande under din studieretning for at se pris og læse om hvordan praktikken foregår i det valgte land.

2. Godkendelse fra dit studie. Sørg for at blive godkendt af din uddannelsesinstitution, til at kunne tage din praktik i udlandet. Du kan finde informationer og eventuelle deadlines på dit studies hjemmeside eller fra jeres internationale praktikkoordinator.

3. Bestil praktikophold. Herefter bestiller du dit praktikophold online her på siden. Find det land du vil til og klik på ’bestil ophold’.

Når du har bestilt dit praktikophold, går vi i gang med behandle din ansøgning. Vi bestiller flybilletter (kun hvis du har valgt at vi skal stå for fly og forsikring, se mere nedenfor) og matcher din ansøgning med en af vores praktikplaceringer ude i verden. Vi står for den praktiske koordinering og planlægning med praktikpladsen. 

Hvad koster det at rejse på praktik i udlandet?

Priserne for praktik i udlandet varierer alt efter hvilket land du rejser til og hvor længe du er af sted. Du kan se priserne under de enkelte lande. Generelt dækker prisen på en samlet pakke med ophold og fly:

Generelt

  • Praktikkoordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Praktikplaceringer der opfylder dine læringsmål
  • Detaljeret information om rejsen
  • Introdage i København, inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Administrationsgebyr til Global Contact
  • Dokumentation på praktikforløb efter endt ophold
  • Dækning fra Rejsegarantifonden ifm. konkurs

Under praktikken

  • Flyrejse til det pågældende land
  • Afhentning i lufthavn ved ankomst 
  • Lokal kontaktperson
  • Indlogering under hele opholdet
  • Kost under hele opholdet (tilsvarende hvad de lokale spiser)
  • Administrative udgifter til praktikplacering
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold)

Hvad inkluderer prisen ikke

Prisen inkluderer ikke

  • Visum og evt. tilladelser
  • Vaccinationer og evt. malariapiller
  • Transport til/fra introdage i København
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Gouda rejseforsikring kan tilkøbes når du bestiller dit ophold
  • Gouda afbestillingsforsikring, kan tilkøbes ifm. køb af flybilletter (dækker flybilletterne hvis du fx bliver syg, skal til reeksamen eller får indbrud i din bolig inden afrejse)
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Få det fulde overblik over hvordan pengene bliver brugt her.

Vil du vide mere

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af de studerende.

Kontakt os

Max
Max Mailund - fri onsdag (de/dem)

Email: MMA@ms.dk
Telefon: 77310189

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn