Lad os arrangere jeres næste studietur til Afrika, Asien, Mellemøsten, Latinamerika eller Europa. Vi er specialister i grupperejser med globalt udsyn for unge mellem 15 og 30 år.
Tag jeres elever med på en helt uforglemmelig studietur til lande som Kenya, Nepal og Grækenland. Rejs bæredygtigt med bus og tog til Berlin, Polen eller Tallinn. Vi tilpasser studieturen til jeres ønsker og fag, og har stor erfaring i at tilrettelægge et varieret program, som engagerer jeres elever i mødet med andre kulturer og levevilkår.
Kan man tage på studietur i 2021/22 – og hvad med Corona? Læs mere her
Populære destinationer
Vi arrangerer studieture til Europa, Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika. Vi har vores egne højskoler i mange lande, og i andre lande har vi stærke lokale partnere, som vi arrangerer opholdene sammen med.
De mest populære destinationer for vores studieture er:
Grundig forberedelse inden afrejse og styr på sikkerheden.
Vi lægger vægt på, at studieturen giver et internationalt perspektiv på fagligheden, men også at der er plads til kulturel udveksling med lokale unge, fælles handling og fokus på globalt medborgerskab.
Bo lokalt og kom tæt på kulturen
Hvis man vil opleve kultur og levevilkår indefra, skal man bo lokalt på studieturen. Vi kan hjælpe med indkvartering hos værtsfamilier og samarbejde med en lokal partnerskole. I kan også bo på vores globale højskoler med gode rammer for fællesskabet og at blive del af det lokale liv. Foretrækker I at bo på hostel, hjælper vi også gerne med det.
Vores højskoler i udlandet har faciliteterne til at modtage større grupper (sovesale til de unge, undervisningslokaler og fællesspisning), og udgør ofte studieturens base. Her er forholdene simple, men ordentlige, og livet på højskolen giver eleverne en enestående oplevelse af at leve på lokale vilkår i en anderledes kultur. Højskolerne er ramme om et internationalt og ungt miljø, hvor undervisningen som regel foregår på engelsk.
Udforsk vores højskoler
Tag en rundtur på en af vores højskoler ude i verden og se hvor I kommer til at bo.
Klimaet kan ikke vente. Derfor lægger vi os i selen for at gøre studieturen så bæredygtig som muligt. Det ligger i forlængelse af Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde for klimaretfærdighed. Vi kæmper for at Danmark og resten af verden tager ansvar for at bremse klimaforandringerne, og vi tager ansvar for vores eget CO2-aftryk.
Her er hvad vi gør for at skabe bæredygtige studieture:
Vi arrangerer studieture til en lang række destinationer i Europa, hvor man kan komme til uden fly. Se alle destinationerne her
Vi flyver ikke inden for Europa, hvis det kan lade sig gøre på mindre end 15 timer med tog
Vi hjælper gerne med tog og bus til studieturen i Europa. Når I rejser mange sammen i det nordlige Europa, anbefaler vi bustransport som den løsning der bedst kombinerer bæredygtighed og prisbevidsthed. Vi bruger busselskaber, der tager socialt og økologisk ansvar, og kører kun med miljøgodkendte busser med partikelfiltre
Vi arrangerer kun studieture med fly, hvis rejsen har til formål at skabe global dannelse, er længerevarende og har et klart fagligt formål. Derfor flyver vi ikke på rejser, der er kortere end 5 dage, og vores programmer har globalt medborgerskab og FNs Verdensmål som fagligt fundament
Lad studieturens program fokusere på klima og miljø! Vi og vores partnere arbejder med at fremme kampen for klimaretfærdighed og styrke lokalbefolkningers modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Tag eleverne med ud og se projekterne, mød eksperterne, og vær med til at gøre en forskel ved at samarbejde med lokale klimaaktivister og deltage i frivilligt arbejde
Tilrettelæggelse af studieturen
Vi skræddersyr turen efter jeres ønsker og budget.
For at give en ide om hvordan studieturen kan tilrettelægges, har vi her lavet 6 eksempler på studieture.
Kenya
2 uger
Eksempel på en 2 ugers studietur til Kenya, med alt inklusiv.
Vi planlægger programmet ud fra jeres ønsker omkring fag og emner. Her er et udvalg af nogle af de mest populære emner lige nu:
Gør en aktiv indsats for lokalbefolkningen - og lær at samarbejde på tværs af kulturer. I kan være med til at bygge og lave praktisk arbejde, forbedre faciliteterne på en skole, give en hånd med bæredygtigt landbrug, lave aktiviteter med børn og unge på skoler eller børnehjem, eller noget helt andet. Vi har sendt unge frivillige ud i verden gennem generationer, og har et stort netværk med mange muligheder for frivilligt arbejde.
Frivilligt arbejde
Gør en aktiv indsats for lokalbefolkningen - og lær at samarbejde på tværs af kulturer. I kan være med til at bygge og lave praktisk arbejde, forbedre faciliteterne på en skole, give en hånd med bæredygtigt landbrug, lave aktiviteter med børn og unge på skoler eller børnehjem, eller noget helt andet. Vi har sendt unge frivillige ud i verden gennem generationer, og har et stort netværk med mange muligheder for frivilligt arbejde.
Hvordan sætter man mennesker i stand til selv at forandre deres samfund i en mere bæredygtig retning? Hvordan har bistandsarbejde ændret sig gennem historien - og hvordan arbejder NGO'er med at skabe social forandring i dag? Mød eksperterne, organisationerne, og tag med lokale aktivister ud og prøv metoderne af!
Politik & udvikling
Hvordan sætter man mennesker i stand til selv at forandre deres samfund i en mere bæredygtig retning? Hvordan har bistandsarbejde ændret sig gennem historien - og hvordan arbejder NGO'er med at skabe social forandring i dag? Mød eksperterne, organisationerne, og tag med lokale aktivister ud og prøv metoderne af!
I Kenya er Karen Blixens hus et 'must', og i Myanmar den gyldne pagode.
Kulturelle seværdigheder
I Kenya er Karen Blixens hus et 'must', og i Myanmar den gyldne pagode.
'Uden fortid, ingen fremtid!' Uanset hvor i verden I rejser med os, kan historiefaget inddrages og relateres til øvrige temaer. Tag livtag med Israel-Palæstina-konflikten, Ghana og Danmarks koloniale fortid, overgangen fra militærdiktatur til demokrati i Myanmar, eller oprindelige folks historie i El Salvador - mulighederne er mange.
Historisk baggrund
'Uden fortid, ingen fremtid!' Uanset hvor i verden I rejser med os, kan historiefaget inddrages og relateres til øvrige temaer. Tag livtag med Israel-Palæstina-konflikten, Ghana og Danmarks koloniale fortid, overgangen fra militærdiktatur til demokrati i Myanmar, eller oprindelige folks historie i El Salvador - mulighederne er mange.
Når man er rejst til et andet land på studietur, skal man ikke sidde hele dagen i et klasselokale. Vi har god erfaring med at lade store dele af programmet foregå som udflugter til organisationer, institutioner, projekter eller lokale ressourcepersoner. Udflugterne åbner for det konkrete perspektiv, men giver også mulighed for at inddrage lokale fagpersoner og opleve dem i deres eget miljø.
Et tema om HIV/AIDS på en studietur til Kenya kunne eksempelvis bestå af introducerende undervisning på højskolen, og derefter besøg til en organisation der laver forebyggende oplysningsarbejde, og til en lokal sundhedsklinik, for at afslutte med et lille projekt hvor eleverne præsenterer deres nyerhvervede viden.
Vores undervisere har indgående kendskab til sociale og kulturelle forhold i regionen, og uddannes i deltagerorienterede undervisningsmetoder gennem Mellemfolkeligt Samvirkes eget uddannelsesprogram.
Eleverne vil lige fra starten blive inddraget aktivt i undervisningen, og vi lægger op til at undervisningen ikke kun skal klæde eleverne fagligt på, men også sætte dem i stand til at handle aktivt som globale medborgere. Vores undervisere er også gode til at facilitere projektarbejde, og til at skabe gode sociale rammer for gruppen med teambuilding aktiviteter og højskolestemning.
Studieture på Instagram
Anbefalinger
Jeg lærte meget af at observere, men blev også involveret i praksis. Vi assisterede en fødsel, og der var næsten intet udstyr! Det var lærerigt at opleve alt fra medicinmænd til store offentlige hospitaler og slumområder.
Det er enormt lærerigt at sammenligne det danske sundhedssystem med Palæstina, hvor den israelske besættelse gør at mange, gennem generationer, lider af PTSD. Det gav mig lyst til at arbejde i psykiatrien herhjemme, og jeg har netop fået mit første job inden for området.
Skolesamarbejder
Vi arrangerer studieture for højskoler, gymnasier, efterskoler og professionsskoler.
Nogle har vi arrangeret en enkelt tur for, og andre laver vi flere ture for hvert år. Her er nogle af de skoler, vi har arrangeret studieture for.
Rejsegarantifonden
Mellemfolkeligt Samvirke er naturligvis registreret i Rejsegarantifonden, så rejsen dækkes i tilfælde af konkurs.
FIND REJSE
clear
Hvad med Corona?
Hvis du har bestilt en rejse, vil du modtage direkte besked fra os, hvis din rejse er berørt af corona-virus.
Planlægger du at bestille en rejse hos os, vil du blive dækket af vores garanti, så du kan få dine penge tilbage hvis rejsen skulle blive aflyst pga. corona-virus.