Anmeldelser fra de frivillige

Hvordan boede du?
- Jeg boede ret flot i forhold til vietnamesiske standarder. Vi havde f.eks. internet. Det var fedt, at der boede andre internationale frivillige. Der boede også ansatte og deres børn fra organisationen, og det skabte et godt fællesskab. Der blev arrangeret trekking, og jeg arbejdede lidt i non profit-caféen. 

Hvem gjorde særligt indtryk på dig?
- Mr. Ban, viceværten, blev jeg gode venner med. Jeg havde en gammel computer med, som jeg gav ham. 26 år og hans første computer! Jeg havde lagt Office på engelsk og vietnamesisk på den. Det var fedt at se, hvor glad han blev. Han var meget interesseret i at se danske skoler på Street View. Jeg viste ham også mit hjem. 

Hvorfor valgte du Vietnam? 
- Jeg elsker at lave mad, og især vietnamesisk! Det var ret standard-mad, vi fik til hverdag, men jeg lavede selv mad, og var ude og spise god mad i Hanoi. Det var lidt skægt, at man kunne få baguettes alle steder. Det er et levn fra den franske kolonitid.

Hvordan var befolkningen?
- De var enormt søde og åbne. De fleste er buddhister, og de lever efter tankegangen om, at man skal gøre noget godt for hinanden. De virkede meget taknemmelige over, at vi var der for at hjælpe. På børnehjemmet kom der ofte lokale familier forbi og donerede mad – det var virkelig god karma.

Hvad var det sværeste ved dit ophold?
- Det var svært at vænne sig til, at man var anderledes og blev lagt mærke til. Vi boede i en lille landsby, hvor de sjældent ser folk fra vesten, så der blev kigget lidt ekstra. Det var hårdt med sprogbarrieren, for vi kunne ikke rigtig føre en samtale med børnene, men så måtte vi kommunikere på anden vis. 

Hvordan var det at komme hjem til Danmark?
- Det gik faktisk utroligt hurtigt med at tilpasse mig mit gamle liv igen. Det var jeg ret overrasket over, og det føltes lidt underligt. Men jeg savner stadig Sri Lanka og børnehjemmet, og jeg håber på at komme tilbage en dag i fremtiden.

Har du et særligt minde fra dit ophold?
- Jeg tog børnene med på Jollibee (restaurant), som er mange børns drøm. De havde aldrig været der, og vi havde den sjoveste dag med musik, dans og balloner. Der var spaghetti, fried chicken og is, og bagefter kom en af pigerne hen til mig med sine rester, så hun kunne tage dem med hjem til moren i slummen, for hun skulle også smage - fantastisk!

Hvorfor valgte du Filippinerne?
- Jeg er halvt filippiner, og har derfor været der med min familie, men jeg ville gerne opleve den anden side af landet. Jeg er jo ikke blind for alle tiggerne. Det var en stor omvæltning og til tider hårdt at leve blandt fattige, men jeg er rigtig glad for, at jeg gjorde det. 

Startede du et projekt?
- Vi overtog et projekt fra nogle tidligere frivillige, som havde startet en indsamling til lægetjek af børnene. Vi brugte to måneder på projektet, og fik rigtig mange børn til tjek på et sundhedscenter. Det var omfattende, men vi fik sendt 15 børn i behandling for tuberkulose. 

Hvad lavede du med børnene?
- Jeg fandt hurtigt ud af, at børnene ikke kom meget ud fra slummen, så derfor valgte vi at tage på nogle ture. Vi tog dem med i en svømmehal og på biograftur i et storcenter. Børnene var bange for rulletrapperne, fordi de aldrig havde set dem før! Det var virkelig gode penge givet ud, og børnene havde det så sjovt.

Hvad lavede du i fritiden?
- I hverdagen tog jeg ud i Manila, som faktisk er en ret vestlig hovedstad, med de andre frivillige. Vi shoppede og gik på café, og det var en vild kontrast til slummen. I min ferie kom min familie ned og så stedet, og vi var også på en fantastisk dykkertur. Jeg er glad for, at de kom, så de har en bedre forståelse for min oplevelse.

Hvordan oplevede du generelt befolkningen?
- Mange var simpelthen så søde, imødekommende og nysgerrige, og de vinkede og hilste på gaden, ligegyldigt om jeg kendte dem eller ej. De fleste var gode til engelsk.

Hvorfor valgte du at rejse ud som frivillig?
- Jeg ville gerne ud og opleve verden, men på en anden måde end som backpacker. Mit ønske var at slå mig ned et sted og lære kulturen bedre at kende. Jeg fik lokale venner og kunne finde rundt i byen, og det gjorde, at jeg følte mig hjemme.

Følte du dig som en af de lokale?
- Jeg synes, det var begrænset, hvor lokal jeg kunne blive på tre måneder, men f.eks. havde vi en fast motorcykelmand, som kørte os rundt. Vi fik også nogle anderledes oplevelser, fordi vi kendte nogle lokale. Jeg blev selvfølgelig stadig set som en pige fra vesten, men ikke som en ubelejlig turist. 

Snakker du stadig med dem, du rejste med?
- Ja, Julie og Elin, som jeg boede sammen med, er mine gode veninder i dag. Vi har et særligt bånd, fordi vi har delt den store oplevelse det er at være frivillig. Det er rigtig rart, at vi forstår hinanden og kan snakke om opholdet herhjemme.

Hvorfor valgte du Palæstina?
- Jeg skal læse arabisk- og islamstudier. Jeg ville gerne opleve kulturen på tæt hold og lære noget arabisk. Jeg synes islam er en spændende religion, og danskerne har desværre mange fordomme - f.eks at tørklæder er undertrykkende. Pigerne jeg boede hos gik ikke med tørklæder, men mange gør det faktisk kun, fordi det er på mode og pænt. 

Hvordan var familien?
- Jeg boede hos en mor og hendes tre teenagedøtre, som jeg også arbejdede sammen med. De passede godt på os, havde interesse i os og var gode til engelsk. Jeg har stadig kontakt til dem, og i går fandt jeg nogle arabiske frugter, som jeg viste min værtsmor på Facebook. Hun lærte mig nemlig at lave mange lokale retter.

Hvordan var befolkningen?
- Det er menneskene, jeg husker landet for. De gjorde et stort indtryk, for mange er så gæstfri. Vi fik mange invitationer til frokost og blev inviteret inden for i folks huse - det er en del af den arabiske kultur. Det er meget trygt, fordi folk vil gøre alt for at passe på dig, fordi du er gæst.

Hvordan var dit spansk inden afrejse?
Det var på gymnasieniveau, men undervisningen på højskolen i El Salvador gav meget! Vi fik effektiv eneundervisning, og desuden kunne familien næsten kun spansk, så jeg blev kastet ud i det. Der var en vis sprogbarriere, men det var ikke et problem. 

Hvordan var det at bo hos familien? 
Jeg forventede at skulle bo meget primitivt, men familien havde både fjernsyn og Wi-Fi, og de ejede en karaokebar. Vi kom ret tæt på dem, og vi hyggede tit med bagerbrød. Vores værtsmor var som en rigtig mor, fordi hun var meget omsorgsfuld og hjalp os, når vi skulle på ture.

Hvad var det bedste ved opholdet? 
Det var fedt at mærke kontrasten mellem storby og landsby! Global Contact var meget fleksible, så vi fik mulighed for at flytte op i bjergene og undervise et stykke tid. Her boede vi hos en fattigere familie, hvor faren var formand for et parti for oprindelige folk. Det var ret koldt, og huset var ikke så godt isoleret. Det var en helt anden måde at leve på - kun få kilometer fra storbyen.

Vil du anbefale andre at rejse med Global Contact?
- Ja, helt sikkert! Det var en virkelig fed oplevelse, som har udviklet mig meget. Jeg følte mig ikke utryg på noget tidspunkt, selv om jeg i starten overvejede, om Latinamerika var farligt. Der var styr på det hele, og jeg blev forberedt rigtig godt, ikke mindst med spanskundervisning på højskolen. Undervejs havde jeg mulighed for at ringe eller skrive til min koordinator i Danmark, og det gjorde mig tryg. 

Hvad gjorde størst indtryk?
- Jeg husker tydeligt en af de første gange, vi var ude med den mobile skole – der var et sted, hvor det slog mig hårdt, at de havde det så dårligt. Det var børn ned til 10-12 år, som kun tænkte på at sniffe lim, fordi det får dem til at glemme deres sult. Det eneste vi kunne gøre var at forsøge at undervise og lege lidt med dem. 

Hvordan var værtsfamilien?
- De var rigtig søde! De inviterede os ud på middag og lærte os at danse salsa. Vores værtsfar var rigtig god til at øve spansk med os.

Hvad har gjort størst indtryk på dig? 
- Den måde, man er kvinde på. Både rollefordelingen hos min værtsfamilie, men også hvordan kvinder bliver behandlet generelt. Derfor gjorde det stort indtryk at møde nogle kvinder, som virkelig øger bevidstheden om kvinderettigheder ude i landsbyerne. 

Startede du et projekt?
- Vi startede en pigegruppe for at tilføje noget girl power, da vi blev overraskede over, at mange af pigerne ikke er bevidste om, at mange ting kan ændres. På højskolen i Kenya fik vi mange gode redskaber, som vi har gjort brug af til møderne. Vi brugte mange kræfter pår at komme tæt på pigerne for bedre at kunne forstå, hvordan det er at være ung i Malawi, i en hverdag så langt væk fra vores.

Hvad var det bedste?
- Jeg har aldrig nogensinde lært så meget på så kort tid - hver eneste dag! Jeg har reflekteret over alle de forskelle jeg møder, og det gav mig - uden at det skal lyde alt for ophøjet - rigtig meget på min personlige konto. Desuden har jeg delt opholdet med Signe, hvilket var enormt fedt!

Hvem gjorde særligt indtryk på dig? 
- Alex, min bedste ven. Han er så ægte i sin væremåde, har gode værdier, og har dedikeret livet til at hjælpe børn. Han bygger sit eget børnehjem uden støtte, og jeg har aftalt at komme ned og hjælpe ham.

Hvad arbejdede du med?
-Jeg arbejdede på et program for gadebørn. Det startede, fordi en lille dreng døde, da han spiste giftigt affald. Projektet var oprindeligt uddeling af mad, men omfatter nu også undervisning. ”Smile Africa” hjælper 400 børn i alle aldre. Jeg underviste og legede med børn fra 0. – 3. klasse, og i fritiden oplyste jeg om HIV og Aids. 

Hvordan er det at være hjemme?
- Det er så mærkeligt! Danskerne snakker om irriterende og ligegyldige ting. Jeg er blevet vant til at hilse på alle, og herhjemme kigger de bare surt på mig eller ned i deres telefoner. Jeg blev meget knyttet til værtsfamilien og mine venner, så dem savner jeg naturligvis meget.

Startede du et projekt?
- Ja, vi lavede et nyt gulv i klasselokalet. Børnene gik på skarpe sten, og der var mange, der ikke havde sko. Derfor syntes vi, det var en vigtig ting. Vi lavede en Facebook-indsamling, og det var faktisk ret nemt. Vi tog på internetcafé og fulgte indsamlingen, og takkede dem, der havde doneret. 

Hvad synes du kendetegner kenyanere?
- De er generelt en virkelig et dejligt og imødekommende folk, og jeg savner at folk hilser på gaden. De fleste er nemme at kommunikere med, fordi de er gode til engelsk, men det var også sjovt at snakke lidt basis swahili. Jeg har købt et nyt simkort, så jeg kan holde kontakten med min kenyanske værtsfamilie.

Husker du en særlig dag?
- Sallie, min rejsekammerat, fejrede sin 20-års fødselsdag dernede. Familien arrangerede en afrikansk fest med kangaer (traditionelt tøj) og en kæmpe middag med tigerrejer og andre lækre retter. Det var en virkelig skøn dag, som jeg aldrig vil glemme.  

Hvad gjorde størst indtryk?
Det at bo hos en lokal værtsfamilie. At lære dem at kende og få en idé om, hvordan deres liv er. Man kommer vildt tæt på familien, fordi jeg jo boede i deres hjem, sammen med dem. 

Hvad lavede du, når du havde fri?
Arbejdsdagen sluttede klokken to, og så gik vi hjem og spiste frokost. Nogle dage hang vi ud med nogle lokale venner, andre gange hjalp vi familiens huspiger med at lave mad og købe ind på markedet. I weekenderne tog vi på ture til Dar es-Salam eller besøgte andre danske frivillige nordpå i Tanga.

Hvad tager du med dig hjem?
Hele mit valg af uddannelse blev voldsomt påvirket af mit ophold i Tanzania. Inden jeg tog af sted, troede jeg, at jeg skulle læse noget andet. Men jeg fandt ud af, at jeg hellere ville læse noget, der havde med udvikling at gøre. Nu er jeg startet på Naturressourcer på Københavns Universitet. På den måde kommer rejsen til at påvirke resten af mit liv.

Hvad gjorde størst indtryk?
Kulturforskellene og forskellene på livsstil. I Danmark bruger vi løs af vand og strøm, mens mange i Tanzania lever med et hul til toilet og en spand til bad. Mange folk i Tanzania utrolig venlige, de hilser på én, og modsat herhjemme danses der meget. De oplevelser er hele rejsen værd.

Hvordan forløb engelskundervisningen?
Undervisningsformen mindede meget som den danske. Man gennemgik noget grammatik eller nogle tekster for at øve tekstforståelse. Men der er stor forskel på danske og tanzanianske elever. I Tanzania var de meget stille. Drengene sagde indimellem noget, men pigerne var meget generte. 

Hvad er dit bedste råd til andre, der tager af sted?
Vær åben over for det hele. Det kan godt være, det er lidt kedeligt at se tv, men sid sammen med værtsfamilien alligevel. Alle bliver gladere af bare at være sammen. Min familie havde et rigtig godt samvær, synes jeg. 

Hvad arbejdede du med? 
- Min ven og jeg arbejdede for ActionAid. Vi hjalp landbrugsforeninger med regnskab og markedsføring på et ret basalt plan. Vi har gået på handelshøjskole, så det var fedt at bruge nogle redskaber i praksis. Der var mange, der havde brug for vores hjælp, så vi gav dem primært ideer til videre udvikling på workshops. Det var rigtig spændende.  

Hvad savner du mest?
- Jeg læser erhvervsøkonomi og har ret travlt, så jeg savner virkelig zambianernes afslappede forhold til tid. De tager tingene, som de kommer, og planlægger ikke så meget, men alting går som regel alligevel. I Zambia blev jeg lidt træt af det langsomme tempo, men nu savner jeg det – hakuna matata!

Hvad gjorde størst indtryk på dig? 
- Den venlige befolkning! Jeg husker stadig hvor glade mange var, og hvor godt de generelt havde det, selv om de ingenting ejer. Du behøver ikke have meget for at være lykkelig – det er en ting, jeg har taget med mig videre i livet.

Kan du huske en særlig positiv oplevelse?
- Der var en gang, hvor min norske veninde og jeg sad fast ved stranden. Vi var nødt til at gå tilbage, og kunne ikke finde vej. Det var mørkt og sent, men så kom en minibus forbi. Den var ikke i rute, men de stoppede og kørte os sikkert hjem. Det var virkelig sødt af dem!

Har du et sjovt minde?
- Vi blev inviteret til fest på den danske ambassade med kronprinsessen, fordi hun var på besøg. Det var en sjov og anderledes oplevelse. Alle på danskerlisten blev inviteret og måtte tage en ven med. Der blev holdt taler, og vi fik lækker middag i havetelte. Det var en god fest. 

Hvordan var arbejdet? 
- Jeg arbejdede for et snedkerfirma med at udvikle undervisning i engelsk for otte snedkere. Jeg lærte dem noget basis og noget fagsprog relateret til værktøj, materialer og at drive en forretning. Jeg havde taget aftenskole i portugisisk hjemmefra og en lille ordbog med, men jeg syntes, det var meget svært.