Om os | Jobs | Kontakt
dansk Norsk
                                     

Tag med Next Stop til Israel og Palæstina

Her kommer du tæt på konflikten, der har præget hele Mellemøsten gennem de sidste 60 år.
Next Stop vil vise et bredt billede af det sociale og politiske liv i denne konfliktfyldte del af verden. Next Stop tager dig med på besøg hos sociale bevægelser på begge sider af muren, der vil vise, hvordan mange arbejder for en fredelig sameksistens imellem israelere og palæstinensere.



Selvom jeg har været i Mellemøsten flere gange, er det altid de samme følelser jeg vender tilbage – Jeg bliver opslugt og verden åbner sig påny – dén følelse vil jeg gerne videregive til andre og jeg glæder mig vildt meget til at opleve regionen sammen med Next Stop deltagerne" - Henrik, Next Stop-agent til  Israel og Palæstina

OPHOLDET ER LUKKET


Flyt dig!
Som Next Stopper kommer du tæt på og får øjenkontakt med mennesker, der prøver at gøre en forskel i det Next Stop land du rejser til. Gennem dialog og interaktion gør du en forskel og flytter egne grænser gennem mødet med en anden hverdag og kultur. Dette giver dig et nyt perspektiv på verden og du bliver rigere på livet gennem de oplevelser du møder i Next Stop landet.


Se her! Program for Next Stop Israel/Palæstina. Klik her

 

Next Stop er for dig
Du har lyst til at møde unge i konfliktområder og få et indblik i hvordan unge arbejder for at skabe ligestilling, demokrati og retfærdighed på tværs af nationale forviklinger og storpolitiske konflikter. Du har mod på at rejse sammen med andre unge og være engageret i program og sociale aktiviteter. Next Stop opholdene er åbne for alle, men henvender sig primært til unge.

Next Stop foregår i sommerferien fra 19. juli til 9. august og tager hver 15 deltagere med.

Tag på mission med agenterne
Asger Toft Johannsen og Henrik Andersen, tager dig med på dette års ophold til Israel og Palæstina.

De læser begge på overbygningen på Arabisk/Mellemøststudier ved Københavns Universitet.

 

Asger interesserer sig for arabisk sprog og kultur og for moderne politisk udvikling i Mellemøsten. Gennem hans interesse samt studiet har han flere gange rejst i Mellemøsten.

Henrik blev opslugt af Mellemøsten da han i 2005 rejste rundt i Syrien. Det var en kæmpe oplevelse for ham at være afsted og også det, som senere bestemte hans valg af studie. Sidste år boede Henrik i Ramallah på vestbredden, hvor han var i praktik for en palæstinensisk organisation.


Med Next Stop køber du en samlet pakke bestående af forberedelseskursus, Next Stop ophold og hjemkomstweekend.

Grundkursus

Jo bedre du er forberedt, jo mere får du ud af dit Next Stop ophold. Du vil derfor deltage i et obligatorisk forberedelseskursus inden afrejse. Her får du information om dit Next Stop land, og vi diskuterer udviklingsproblematikker og kulturforståelse. Det er også på forberedelseskurset du møder dine kommende rejsefæller og Next Stop agenter.
Program for Next Stop Grundkursus

Hjemkomstweekend
Alle rejsende fra Global Contact deltager i en obligatorisk hjemkomstweekend efter endt ophold. Formålet er at evaluere dit ophold, gense dine rejsefæller og dele dine oplevelser med andre. I løbet af weekenden diskuterer vi, hvordan man kan bruge sine rejseoplevelser efter man er kommet hjem.

Både grundkursus og hjemkomstweekend afholdes på Global Platform København, Fælledvej 12, København N.

 

Pris
Prisen for Next Stop Israel & Palæstina er 10.900 kr.

 

Et depositum på 2000 kr. (inkl. i prisen) betales i forbindelse med din bestilling. Tilmeld dig inden 17. maj, og få 1000 kr. i rabat af ovenstående pris.


Prisen inkluderer:

- Flybillet tur/retur

- Rejseforsikring

- Logi og transport under opholdet

- Forberedelseskursus på Global Platform København (kost og logi)

- Hjemkomstweekend på Global Platform København (kost og logi)

 

Prisen inkluderer ikke:

- vacciner

- visum

- kost under opholdet


Global Contacts overskud går til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde med at give verdens fattigste større demokratisk indflydelse. Læs mere på: www.ms.dk.


Send til en ven   Print siden  
<p><a href="sw162853.asp" target=_top>19. juli til 9. august</a></p>
<p>Forberedelse: 26. - 29. jun</p>
<p>Hjemkomst: 4. - 5. sep</p>

19. juli til 9. august

Forberedelse: 26. - 29. jun

Hjemkomst: 4. - 5. sep