Rejs til Spanien som studerende

Frivilligt arbejde i Italien

I Agrigento, Sicilien, har du mulighed for frivilligt arbejde i en ungdomsdrevet organisation, der er engageret i at fremme aktivisme blandt lokale unge. Denne organisation opererer i et af Siciliens mest økonomisk udfordrede områder, som også fungerer som ankomststed for immigranter og flygtninge til Europa.

Organisationens primære mål er at forbedre lokalsamfundet og forhindre de unge i at forlade området ved at involvere dem i lokal aktivisme og muligheder for engagement. Samtidig fokuserer de på at tackle de vigtigste udfordringer og problemer i lokalsamfundet.

Organisationen beskæftiger sig med forskellige emner, herunder flygtninge og klima. Derudover tilbyder de uddannelse inden for iværksætteri med det formål at støtte unge i deres overgang til arbejdsmarkedet og samtidig fremme aktivisme.

OBS! Byen Agrigento ligger 157 km fra Palermo, som er den by, du som rejsende, vil ankomme til med fly, hvis du køber fly gennem os. Turen til Agrigento skal du selv arrangere, men vores partner i Italien vil meget gerne hjælpe med gode råd til transporten.

gruppe
cafe
journalistisk
elever
gruppe 2
gruppe 3
praktisk

13.000,-


Depositum betales ved tilmelding, og restbeløb opkræves 6 uger før afrejse.
Flyprisen reguleres løbende, så book i god tid for billigst mulige flybillet.
Se hvad prisen inkluderer

Bestilles opholdet senere end 2 måneder før afrejse, risikeres et ekstra gebyr for flybilletter.
Rejsebetingelser for frivilligt arbejde

Det frivillige arbejde

Organisation Organisationsarbejde

Som frivillig i Italien kan du arbejde på forskellige projekter i organisationen. Derfor betegnes dit frivillige arbejde som generel organisationsarbejde med flere forskellige valgmuligheder herindenfor.

Ét af projekterne involverer et socialt bibliotek, der har fokus på at arrangere og organisere aktiviteter for unge. Et andet projekt handler om miljøforståelse og aktivisme blandt unge.

Organisationen er også aktiv inden for journalistik og driver en online multimedieavis, hvor både lokale og internationale unge udgør redaktionen. Avisen har til formål at formidle forskellige emner, som organisationen arbejder med. Yderligere et projekt består af en social bar beliggende i byens historiske centrum. Her arrangerer organisationen aktiviteter, der er dedikeret til nabolaget, herunder det multietniske samfund.

Organisationen deltager også aktivt i Erasmus-programmet, hvor de modtager praktikanter fra forskellige fagområder fra hele Europa, herunder journalistik, statskundskab, jura, kommunikation og lignende. Disse studerende opholder sig i byen, hvor de bor og arbejder, hvilket giver dig mulighed for at møde dem.

Der er ingen krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund for at være frivillig her, men det er vigtigt, at du har en interesse i demokrati, aktivisme og menneskerettigheder.

Det er en forudsætning, at du taler engelsk.

Rejsepartner søges

Mange af dem som rejser med os, tilmelder sig uden at kende nogle af de andre på forhånd. Men det betyder ikke at du rejser alene. Tværtimod.

Vi sørger for, at du kommer ud at rejse med minimum én anden, som du kan bo og arbejde med under dit ophold (med mindre du specifikt ønsker at rejse alene).

Flere søger lige nu en rejsepartner til deres ophold. Vil du med en af dem? Så tilmeld dig samme rejsedato, så sørger vi for, at I kommer af sted sammen.

Din hverdag

Sådan bor du

Som frivillig i Agrigento på Sicilien skal du selv betale for der hvor du skal bo.

Priserne varierer selvfølgelig efter om det er enkeltværelse eller dobbeltværelse, men forvent at betale omkring 2.000-4.000 kr. pr. måned.

Mad og drikke

Det sicilianske køkken er en skattekiste af smagfulde og unikke retter, der er dybt forankret i øens historie, kultur og geografiske beliggenhed. Sicilianerne lægger stor vægt på brugen af friske og lokale råvarer. Dette afspejler sig i smagen og kvaliteten af deres retter.

Du skal selv stå for maden mens du er afsted. I din bolig vil der være et mindre køkken med de mest basale køkkenting så du selv kan lave mad hjemme, hvis du foretrækker det. 

Sprog

På Sicilien taler de italiensk. På din arbejdsplads vil de fleste ansatte og frivillige dog tale rimelig godt engelsk. Derudover er de vant til at tale engelsk med turister og andre som kommer og besøger landet.

De flygtninge og migranter du vil arbejde med taler arabisk, urdu, farsi mm. og mange af dem kan kun lidt engelsk. Her kan derfor opstå en sprogbarriere, men du vil hurtigt lære at kommunikere på alternativ vis.

 

Fritiden

Du har fri om aftenerne og i weekenden. Her kan du udforske byen du bor i. Du kan måske drikke en kop kaffe med nogle af de internationale og lokale frivillige, som du lærer at kende under dit ophold. Du kan også rejse lidt rundt på Sicilien.

Du kan besøge Palermo, Siciliens hovedstad som er kendt for sin livlige atmosfære, arkitektur, markeder og historiske steder som Palermo-katedralen og Palazzo dei Normanni.

Du kan også udforsk Taormina, den smukke badeby, der byder på en fantastisk udsigt over havet og det majestætiske vulkanske bjerg Etna. Besøg det antikke græske teater og de smalle gader i byen.

Vejret

Øen Sicilien har et middelhavsklima. Somrene er varme og tørre, og temperaturen er mild om vinteren.

Hvad inkluderer prisen?

Køber du den samlede pakke med ophold og fly er følgende inklusiv i prisen.

Generelt

  • En koordinator i Danmark, som støtter dig gennem hele dit ophold
  • Varetagelse af logistiske og administrative opgaver
  • Introdage i København inklusiv undervisning, kost og logi
  • 24 timers nødtelefon
  • Certifikat efter udfyldt evaluering

Det frivillige arbejde

  • Afhentning ved ankomst i Italien
  • Lokal kontaktperson 
  • Indlogering under hele ophold 
  • Flyrejse hjem (du kan vælge at udskyde, hvis du vil rejse videre efter endt ophold) 
  • Hjemkomstweekend i København inklusive kost og logi 

Prisen inkluderer ikke

  • Kost, dog hvis du bor hos en værtsfamilie er det inklusive. 
  • Transport til lufthavnen efter endt ophold
  • Transport til/fra intro og hjemkomstweekend i København
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring kan tilkøbes, når du bestiller dit ophold
  • Medlemskab af Mellemfolkeligt Samvirke (du meldes ind ved bestilling af ophold)

Lær os at kende

Vi svarer meget gerne på dine spørgsmål. Kig forbi et af vores infomøder eller kontakt en af vores dygtige koordinatorer, som kan hjælpe dig med stort og småt.

Kom til infomøde

Kom forbi til en af vores gratis infomøder, hvis du vil lære mere om programmet og møde nogle af vores frivillige.

Kontakt os

Majken
Majken Kiaby (hun/hende)

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og bliv klogere på hvilke oplevelser du får, hvis du rejser med os.

Vi starter med at sende dig på en velkomstrejse. Derefter sender vi dig kun få, men relevante mails.
Navn