Om os Kontakt os

 

Early Bird Rabat - Ofte stillede spørgsmål 

Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål omkring Early Bird Rabat. 

 

Hvornår kan man se årets Work Camps? 

Søgemaskinen, hvor alle årets Work Camps kommer til at ligge, bliver offentliggjort på hjemmesiden d. 15. marts kl. 12.00. 
Hvis du køber din Work Camp med Early Bird Rabat så får du, via en mail, adgang til søgemaskinen 48 timer, før den bliver offentliggjort på hjemmesiden. 

 

Skal man søge sin Work Camp i de 48 timer man har særlig adgang til søgemaskinen? 

Nej, når du køber din Work Camp med Early Bird rabat får du tilsendt et link 48 timer før søgemaskinen bliver offentliggjort på hjemmesiden, men du behøver ikke søge din Work Camp i løbet af de 48 timer. Du kan også vente til senere på sæsonen. Det er dog en fordel at søge tidligt, det øger dine chancer for at blive optaget på din valgte Work Camp.

 

Er det svært at finde en Work Camp man gerne vil på? 

Der er så mange Work Camps at vælge i mellem, og det var ikke noget problem for dem der købte Early Bird sidste år, at finde en de ville på.
Der plejer at være ca. 1700 forskellige Work Camps, hvoraf størstedelen havde afrejse i juni, juli og august. Det vil sige der er flere Work Camps i hvert land og masser af rejsedatoer og projekter at vælge imellem.

 

Hvad hvis man har købt en Early Bird og beslutter alligevel ikke at tage af sted?

Har du købt din Work Camp med Early Bird Rabat, og vælger du helt at undlade at søge en Work Camp, kan du få refunderet 500 kr.
Bliver du mod forventning ikke optaget på din valgte Work Camp, kan du enten søge igen eller få alle 1500 kr. tilbage. Læs mere under rejsebetingelserne. 

 

Hvad kan man lave på Work Camp?

Da man ikke kan se årets Work Camps på hjemmesiden før d. 15 marts kl. 12.00, har vi samlet de arbejdsområder, som man plejer at kunne komme på Work Camp med her: 

Landbrug
Arkæologi
Kunst
Social 
Sport  
Byggeri
Kulturelt 
Handicappede
Viden og Læring 
Oversættelse 
Uddannelse
Ældre
Miljø og natur
Dyr 
Manuelt arbejde 
Festival
Børn
Renovering
Sprog 
Flygtninge  

 

Hvor kan man komme på Work Camp? 

Det er lidt forskelligt fra år til år, hvor du kan komme på Work Camp. Det plejer at være sådan at der er Work Camps i det meste af Europa, 3-5 lande i Afrika og 7-10 lande i Asien og 2-3 lande i Latinamerika. Når søgemaskinen bliver offentliggjort på hjemmesiden, kan du se alle de lande du kan komme på Work Camp i. 

 

Praktisk information omkring Work Camps

Har du flere spørgsmål til alt lige fra transport og pris til alder og ansøgningsproces så læs mere på vores Work Camps side, hvor vi prøver at besvare de oftest stillede spørgsmål.

 

 

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.