Om os Kontakt os

Work Camp Nibe

Nibe Festival Camp

Mellemfolkeligt Samvirke søger to entusiastiske Work Camp ledere til vores internationale Work Camp på Nibe Festival.

Work Camp-projektet går ud på at stable festivalen på benene og hjælpe til med at pakke ned igen efter festen. Der vil være et hav af forskellige små opgaver i forskellige teams, og under hele festivalen har man fri til at nyde festivalen, høre musik eller tage på udflugter med Work Camp deltagerne. Se festivalens musikprogram.

Nibe CampWork Camp: Nibe Festival Camp 
Sted: Nibe, Aalborg
Tidsrum: 25.juni- 12.juli 2018 (18 dage)
Antal: 18 internationale deltagere
Alder: 18+
Indlogering: I to-personers telte 
Kost: Festivalen sørger for alle måltider under hele campen

Nibe Festival
Nibe Festival finder sted hvert år i slut juni i skoven i Nibe, og har eksisteret mere end 30 år. Festivalen arrangeres af 4 fuldtidsansatte og 4.000 frivillige i alderen 13-70 år. Mange frivillige kommer igen år efter år for at hjælpe til på festivalen, grundet den gode stemning, entusiasmen og humøret, der er i frivilligmiljøet der. Der kommer dagligt 15.000 gæster på festivalen i musikdagene, og det er alt fra unge og teenagere til familier og bedsteforældre, der besøger festivalen, hvilket er en af Nibe Festivals stoltheder; at kunne skabe en festival, der tiltrækker og glæder alle aldersgrupper.
Nibe Festival er en non-profit organisation, og al profit doneres til lokale initiativer og velgørenhed. I år er det tredje gang at Nibe Festival har en Work Camp. Som Work Camp leder på Nibe festival for du både en fantatisk festival, god musik, lærer en masse unge at kende fra hele verden og får erfaringer inden for projektstyring.

Særlige krav
Da du som leder på denne Work Camp ikke står for at facilitere den daglige madlavning, vil der være mere tid til at deltage i arbejdet på lige fod med deltagerne. Du skal have lyst til at være med til at stable en festival på benene og arbejde manuelt uden for i det danske sommervejr.

Ekstra
Alle Work Camp ledere har mulighed for at komme på en Work Camp som deltager enten i år eller til næste år, hvor du sparer gebyret på 1900 kroner.

Ansøgningsfrist
Ansøgninger behandles løbende. Send ansøgningen til Work Camp Koordinatoren via dette link. For spørgsmål og mere information, henvend dig ligeledes til Work Camp Koordinatoren.

Nibe Festival

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.