Global Contact Om os Kontakt os

Alive Work Camp

Alive Festival

Mellemfolkeligt Samvirke søger to entusiastiske Work Camp ledere til vores internationale Work Camp på Alive Festival

Work Camp projektet på Alive Festival går ud på at stable festivalen på benene og hjælpe med at pakke den ned igen efter tre dage med musik og fest. Work Campen vil være en del af et hold på 30-40 frivillige der bygger festivalen op samt et hold som tager den ned igen. Selve arbejdet er manuelt, og opgaverne varierer fra dag til dag. Under festivalen er der tid til at nyde musikken, den dejlige mad eller måske tage en tur til Vesterhavet. Se Alives musikprogram.

Frivillig AliveWork Camp navn: Alive Festival
Sted: Thisted, Nordjylland
Tidsrum: 22. juli - 5. august 2020 (15 dage)
Antal: 20 internationale deltagere
Alder: 18+
Indlogering: Man medbringer selv telt, luftmadras og sovepose
Kost: Festivalen sørger for mad før og efter festivalen. Under festivalen vil der blive udleveret madbilletter til festivalens madbod.

Alive Festival
Alive Festival har siden starten i 2009 løbet af stablen hvert år i august og blander et ambitiøst musikprogram på en intim festivalplads med Thys storslåede natur, lækker lokal øl og mad. Der forventes ca. 1500 gæster samt 350 frivillige.

Generelle krav
Da du som leder på denne Work Camp ikke står for at facilitere den daglige madlavning, vil der være mere tid til at deltage i arbejdet på lige fod med deltagerne. Du skal have lyst til at være med til at stable en festival på benene og arbejde manuelt uden for i det danske sommervejr.

Ansøgning
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. For spørgsmål og mere information henvend dig ligeledes til Work Camp koordinatoren.

Kontakt os


Telefon: 77310022
Email: globalcontact@ms.dk
Nødtelefon: (+45) 2989 7731

Mellemfolkeligt Samvirke
Fælledvej 12 
2200 København N

Privatlivspolitik

 

Mellemfolkeligt Samvirke

Få mere information


Kom til infomøde
Om os
Kontakt
Instagram
Facebook

 

 

 

Følg med

Hold dig opdateret omkring nye frivilligprojekter, deadlines for ansøgning, studenterstillinger og meget mere.