Om os Kontakt os

H-Nepal Frivillig Monika Vester Madsen

Monika Vester Madsen
23 år
Var på højskole med frivilligtema i Kenya

 

Hvordan blev du forberedt på det frivillige arbejde? 
- Det var godt at få swahiliundervisning, så jeg kunne forstå og tale en lille smule, da jeg kom til Tanzania. Vi lærte meget om østafrikansk kultur, fx hvordan man hilser respektfuldt på de ældre. I praksis brugte vi mange af de lege, vi lærte, da vi kom ud på børnehjemmet. Det var en god forberedelse, og underviserne var dygtige!

Hvad var din største oplevelse?
- Det var fantastisk at bestige Mount Kenya og se solopgang på toppen! Selve oplevelsen af at være i Afrika var meget surrealistisk, og det var rart at dele det med de andre, som jeg hurtigt lærte at kende – vi fik et rigtigt højskolefællesskab. 

Hvordan var forholdene på højskolen?
- Langt bedre end jeg havde forventet. Vi havde vores egen gårdhave og bygning, hvor vi kunne være helt os selv, og toilet- og badeforholdene var også fine. Vi kørte og kørte og kom ud midt i ingenting, og pludselig var vi i det Afrika, man kun har set på TV. Vi var omgivet af savanne, og lige uden for højskolen boede vores naboer i lerhytter med stråtag.