Om os Kontakt os

H-Nepal 50 Vibeke Kjær

Vibeke Kjær
69 år
Var på højskole i Tanzania

 

Hvordan var forholdene?
- Højskolen er et dejligt sted, hvor der er alt, man har brug for. Der er fx vaskeri, sportsfaciliteter og en lille bar, hvor vi hyggede om aftenen. I den nærliggende by var der hæveautomat, caféer og restauranter med afrikansk livemusik. Tanzania er et fredeligt land, hvor vi følte os trygge, og befolkningen er enormt søde. Der var en international atmosfære.

Hvorfor tog du på højskole?
- Jeg har rejst flere steder i Afrika på egen hånd, men højskolen var en unik chance for at få et dybere kendskab til Tanzania. Vi havde nogle dygtige lokale undervisere, og jeg har aldrig lært så meget om et land på så kort tid. Desuden var det sociale rigtig godt, og vi har fx mødtes i mit sommerhus efterfølgende.

Skal du tilbage til Tanzania?
- Afrika er gået i blodet på de fleste, så tre af os tager snart tilbage. Vi skal være frivillige på et børnehjem og et rehabiliteringscenter. Vi er jo ikke purunge længere, så vi blev enige om at tage af sted igen. Vi skal bo på centeret sammen og glæder os rigtig meget til at arbejde frivilligt.