Om os Kontakt os

H-Jordan-kort-frivillig-Elisabeth-Vang-Jørgensen

Elisabeth Vang Jørgensen
20 år
Var på 3 ugers højskoleophold i Jordan

 

Hvad lærte du på højskolen?
- Efter jeg er kommet hjem, har jeg tænkt en del over undervisningen i, hvad der foregår i lande som Palæstina, Syrien og Jordan. Vi snakkede også med nogle syriske flygtninge og lokale aktivister. Især de personlige historier fra flygtningene betød meget for mig, fordi man på det tidspunkt i medierne snakkede meget om at sende flygtningene tilbage til nærområderne. Men dem jeg talte med fortalte, at der ikke var nogen fremtid der. Det var godt at få afklaret.

Hvilke besøg kom I ud på?
- Det var store oplevelser at se Wadi Rum og Petra. I Wadi Rum boede vi hos nogle beduiner. En morgen stod vi op klokken halve fire og red ud på kameler for at se solopgangen. Petra var selvfølgelig meget turistet, men det hele var alligevel meget storslået. Det var ret sjovt at se beduiner ride rundt på æsler midt ude på vejene.

Hvordan var sammenholdet på højskolen?
- Vi var kun fem på højskolen, hvilket måske gjorde opholdet lidt anderledes. Men det var faktisk ret rart, da det resulterede i, at vi alle blev gode venner. Os der efterfølgende tog videre til Palæstina besøgte også tit hinanden der og tog ud på ture sammen.